Posted by: JanChris | 27/08/2011

Vær nu for f…. dig selv, Lars Løkke, og gå i flæsket på Helle Thorning-Schmidt

Jeg har én af debatterne mellem Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh fra valgkampen i 2007 – den på DR1 med Reimer Bo Christensen som vært – liggende på min harddisk recorder, og jeg skimmede den hurtigt igennem tidligere i dag. Ligesom det var tilfældet med Lars Løkke i går, var det også med Fogh bemærkelsesværdigt, hvor forsigtigt han gik til værks over for Thorning-Schmidt, alene fordi hun er kvinde. Selv, da hun blev udstillet ved ikke at kunne komme med ét eneste konkret eksempel på, at patienterne ligger på gangene rundt omkring på de danske hospitaler, sagde Fogh bare nååå, og Thorning-Schmidt fik endda vendt situationen til et angreb: Vil du benægte, at der er patienter, der ligger på gangene? I det hele taget havde man under hele debatten indtryk af, at Fogh var på anklagebænken, hvor han blev gennemheglet af den nådesløse kvindelige anklager.

På samme måde var Lars Løkke alt for tilbageholdende i går. Det kan da ikke passe, at hans rådgivere med tilhørende millionlønninger ikke kan udstyre ham med et par esser i ærmet, inden han går ind til en debat, han endda har haft flere måneder til at forberede sig på. Hvorfor fortæller han ikke, at Thorning-Schmidt selv ville afskaffe, ikke forringe, efterlønnen; At hun selv ville forhøje boligskatterne; At hun skræppede op om at bruge hele statens overskud i de gode år på velfærd – hvordan mon Danmarks økonomi ville have haft det i dag, hvis man havde fulgt den strategi?; At hun selv nægtede at tage et medansvar i forbindelse med forhandlingerne om Tilbagetræknings- og dagpengereformen etc. og i det hele taget ikke – på nær et enkelt Velfærdsforlig i 2006 – har nogen som helst resultater at fremvise fra sine seks år som formand for Socialdemokraterne og oppositionsleder; At hun er en systematisk vendekåbe, opportunist og serieløgner?

Der er altså myriader af angrebspunkter for Løkke, men i stedet fremstår han mere eller mindre – meget imod sin natur – som en af- og tilrettet kordreng, der har gjort vold på sin natur og underlagt sig de gældende femin(az)istiske normer i det danske samfund. Faktisk kunne man godt se ham som det sørgelige slutresultat af Socialdemokraterne og SF’s vision om at se stort på menneskets biologi og gøre drenge – for det er jo dem, det handler om – til i bedste fald intetkønsvæsner og i værste fald pigedrenge. Det kan da ikke være rigtigt, Lars Løkke. Hvis du skal tabe – som det ser ud til at blive tilfældet i øjeblikket – så vælg da i det mindste at gå ned med et brag og ikke ved at foregive at være en anden person og politiker, end du i virkeligheden er.

Reklamer

Responses

  1. Det ser ikke for godt ud. Vi kan kun håbe på, at Lars Løkke læser din hjemmeside!

    Lars Barfoeds udmelding om et fremtidigt samarbejde med Margrethe Vestager kunne vel vise sig at være positiv? Det er muligvis ønsketænkning, men kunne det give konservative vælgere, der ikke er enige i fri indvandring og kulturbekrigelse ad libitum, anledning til at stemme DF i trods? Der er efterhånden ingen grænser for, hvad man skal finde sig i fra den kant!

  2. Efterhånden er der ikke mange konservative vælgere tilbage at tage af. Her til aften fik partiet 4,7 % i en Megafon-måling. Under alle omstændigheder forventer jeg fremgang til DF i de kommende dage, men sandt for dyden ikke for højrefløjen set under ét.

  3. Men de er på vej op igen, se http://jp.dk/indland/indland_politik/article2529375.ece

    Min oprindelige kommentar til denne post, ligger på http://kimpo.wordpress.com/2011/08/28/frygten-for-kvindemagten/ , troede egentlige at pingback virkede.

  4. Jeg ved ikke, om De Konservative er på vej tilbage. De to målinger er foretaget i næsten samme tidsrum, så én af dem må være misvisende. Under alle omstændigheder tror jeg desværre, det ender rigtig galt for de borgerlige. Vi har brug for force majeure: en lækket skatteredegørelse, opgør mellem indvandrerbander etc, men jeg kan ikke se det for mig. Jeg tror, det ender med, at oppositionen vinder med mellem 95 og 100 mandaters flertal. Imens prøver jeg forgæves at vænne mig til tanken om, at Helle og Villy skal lede landet…

  5. Du har ihvertfald fået et indvandreropgør, og så i form af en nedskydning lige ude foran en moske på Amager, hvor en muslim skød et par andre muslimer. Pudsig måde de fejrer deres ‘jul’ på!!! Men jeg tror ikke denne ‘episode’ ændrer noget ved den politiske situation. Skyderier i København er jo nærmest dagligdag her i anno 2011.

  6. Hvis der kommer en hævnaktion, kan det godt blive festligt, men der skal virkelig ske noget ekstraordinært, hvis stillingen i meningsmålingerne skal ændre sig. Som du skriver, er vi jo efterhånden vant til den slags episoder i vores hovedstad i dag.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: