Posted by: JanChris | 22/11/2014

Svar til Mads Kastrup, der går til frontal-angreb på Den Korte Avis i Berlingske og på sin blog

Det følgende indlæg er et svar til Mads Kastrup, der har skrevet om Den Korte Avis i Politiko-sektionen i dagens trykte udgave af Berlingske og på sin blog på avisens hjemmeside. Mine kommentarer på B.dk plejer desværre at forsvinde ud i den blå luft, enten fordi de censureres væk, eller fordi ét eller andet ikke-menneskeligt filter på forhånd sorterer dem fra.

Svar til Mads Kastrup

Nu vil jeg ikke sidde her og forsvare Den Korte Avis. Pittelkow og co. har faktisk engang skrevet en ledende artikel, der ene og alene byggede på et indlæg, jeg havde forfattet, uden med ét ord at nævne kilden. Det skuffede mig, ikke mindst fordi, jeg altid selv sætter en ære i at henvise til andre kilder, når det er nødvendigt.

Når det er sagt, ved de fleste, at Pittelkow og Jespersens indlæg er såkaldt holdningsbårne, og at Den Korte Avis ikke har ressourcerne til at lave lige så dybdeborende research som de store danske medier. Jeg vil så mene, at f.eks. Politiken og Ekstra Bladet i deres vinklinger, temavalg og ligeledes lejlighedsvise sammenblanding af nyheds- og holdningsbåren journalistik er endnu værre, men det er en smagssag. Under alle omstændigheder må man nøgternt konstatere, at det kontroversielle ægtepar ser ud til at have ret i sin formodning om, at der var behov for en avis, der på kort, kontant og klar vis tog fat på de problemstillinger, der i årtier har ligget titusinder af borgerlige vælgere på sinde: islam- og indvandringsproblematikken selvsagt, men også problemet med de overvejende venstreorienterede medier og journalister og deres mere eller mindre skjulte kamp for at påvirke danskernes holdninger i den for dem ønskede retning.

Bortset fra det, synes jeg nok, du burde vare dig for at sige, Pittelkow intet ved om journalistik, for dit eget indlæg tyder på, at din viden om Jyllands-Posten kan ligge på et meget lille sted. Skal det forståes sådan, at fordi Flemming Rose arbejder for JP, er avisen de facto borgerlig? Hvilken argumentation! Jeg kan for det første oplyse dig om, at Rose i dag skriver i avisen i et meget mere begrænset omfang, end det tidligere var tilfældet. Derudover er det hævet over enhver tvivl, at JP ikke længere har lige så mange borgerlige skribenter ansat som før fusionen med Politiken. Sven Ove Gade, Hans Hauge, Ralf Pittelkow, Bent Jensen m.fl. skriver f.eks. ikke længere, eller kun sporadisk, i avisen. Til gengæld er en lang række unge, ukendte kvinder, hvis største kvalifikation netop synes at være, at de er kvinder, dukket op i spalterne. JP forsøger helt klar at lokke et nyt, ungt kvindeligt læsersegment ind i folden, og det sker altså ved at skille sig af med de sure, gamle og, vel at mærke, borgerlige mænd. Hvis hensigten var at få flere læsere, må man nøgternt konstatere, at missionen mislykkedes. Desuden er to af de faste skribenter med tilknytning til Jyllands-Posten den erklærede socialdemokrat, Lars Olsen, og den erklærede centrum-venstre-vælger (formentlig Enhedslisten eller SF) Bettina Post. Endelig kan jeg oplyse dig om, at Jyllands-Postens nyhedschef, Pierre Collignon, over for mig har oplyst, at JP ikke laver borgerlig journalistik. I det hele taget tror jeg, det er meget svært at finde JP-abonnenter, der mener, avisen er blevet bedre efter fusionen med Politiken og, heller ikke at forglemme, Muhammed-krisen, der stadig på mange – synlige- eller usynlige – måder sætter sit præg på JP den dag i dag.

Det ville også klæde dig at indrømme, at danske journalister er venstreorienterede, for det er de. Det viser undersøgelser igen og igen, og lad mig give dig ét eksempel på, hvordan det klart kommer til udtryk: Den siddende regerings reformer har i alt på tre år sparet statskassen for ca. det samme beløb, som ikke-vestlige indvandrere i Danmark koster de herboende skatteydere hvert eneste år. Hvor mange gange har en journalist spurgt De Radikale, der har været hovedkraften bag indvandringen til Danmark siden 1983, til den sammenhæng med et spørgsmål á la: Er det ikke rigtigt, at reformerne slet ikke havde været nødvendige, hvis I ikke havde åbnet op for ikke-vestlig indvandring i så stort et omfang, som tilfældet har været? Svaret er 0. Det siger vist alt.

Reklamer

Responses

  1. Jeg havde på et tidspunkt fat i “fusions aftalen”. Juridisk set så er der tilstrækkelige skotter mellem de to huse mht redaktion og indhold osv.

    Aftalen går på HR, trykning, IT osv. Og hver part beholder rettigheder til navne osv.

    Så problemet ligger ikke i det nære samarbejde som sådan. Jeg gætter på, at det røde korps på JP (mis)bruger aftalen som løftestang til, at komme igennem med mere rødt holdningsstof.

    Heldigvis bliver det straffet med faldene antal af læsere og købere.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: