Posted by: JanChris | 29/11/2008

Henrik Qvortrup er et godt valg som ny politisk redaktør på TV2 – og nu er der lagt i kakkelovnen til Fogh

Som det nok er de fleste bekendt, blev det i går offentliggjort, at Henrik Qvortrup forlader sin stilling som chefredaktør på Se & Hør for at blive leder af den politiske redaktion på TV2 og medlem af TV2-Nyhedernes chefredaktion. Jobbet indebærer, at han vil blive brugt som kommentator på både TV2-Nyhederne og TV2 News. Selv siger Qvortrup om sit nye arbejde: Det er drømmejobbet. Jeg kan ikke forestille mig en bedre stilling inden for den politiske journalistik, som ligger mit hjerte så nær.

TV2’s udnævnelse af Henrik Qvortrup er noget af en overraskelse, for det var selvsamme kanal, der fyrede ham fra sit kommentatorhverv under valgkampen, nærmere bestemt den 1. november, sidste år, efter han havde offentliggjort den meget omtalte artikel om sort arbejde hos Naser Khader i Se & Hør. Nu er Qvortrup altså tilbage i varmen på TV2, og efter Omnials mening er han et rigtig godt valg. Jeg er langtfra altid enig med ham i hans analyser, men han siger, hvad han mener, og skåner ikke nogen.

Netop sidstnævnte karakteristika ved Qvortrup er der formentlig en del politikere, der kommer til at mærke på egen krop i de kommende måneder og år. Selvom Se & Hør som medie er væsensforskelligt fra TV2, er det hævet over enhver tvivl, at Qvortrup i sin tid dér har vist, at han er temmelig skruppelløs og villig til at gå længere end alle andre kollegaer i ledende stillinger rundt omkring på de danske medieinstitutioner. Af politikere har senest bl.a. Lars Løkke Rasmussen, Jeppe Kofod, Morten Helveg Petersen og som nævnt Naser Khader fået det at mærke. Også en artikel om Anders Foghs polske ven kunne – afhængig af, hvordan man tolkede den – opfattes som temmelig grænseoverskridende.

Man kan meget vel forestille sig, at Qvortrup i sit nye job vil stille ekstra skarpt på statsministeren, og i den forbindelse er det selvsagt en stor fordel for ham, at han selv har været personlig rådgiver for Fogh og formentlig – måske med undtagelse af Michael Kristiansen – er den aktør i den danske medieverden, der kender statsministeren allerbedst. Som det også er tilfældet med Kristiansen, virker det som om, Qvortrup har stor respekt for Fogh, men det er også tydeligt, at han mener, statsministeren har nogle mindre flatterende sider både som person og politiker. Under alle omstændigheder bliver det med Qvortrup som leder af kanalens politiske redaktion langt sværere for Fogh at trække TV2 (og TV2 News) rundt i manegen, for nu sidder der en mand i kulisserne, der ved, hvordan han tænker og agerer.

Faktisk ved Qvortrup så meget om Fogh, at han i begyndelsen af 2002 havde til hensigt at skrive en bog om statsministeren. Planerne skabte vrede i Venstre, og specielt Birthe Rønn Hornbech var rasende: Jeg har aldrig haft tillid til den mand. Jeg ved, han gik og bagtalte mig, og det kan han ikke tillade sig, når han er ansat af Venstre. Efter udnævnelsen til chefredaktør på Se & Hør og formentlig et diskret pres fra Venstre-toppen valgte Qvortrup i efteråret 2002 at opgive projektet. Nu er spørgsmålet så: Får Fogh i stedet Qvortrups “kærlighed” at føle i form af ekstra kritisk journalistik på TV2 og TV2 News? Det kan man kun håbe, for der er al mulig grund til at se statsministeren ekstra grundigt efter i sømmene netop i disse måneder.

Reklamer

Responses

  1. Er Qvortrup for eller imod EU.
    Det afhænger meget af.

    falkeøje

  2. “Er Qvortrup for eller imod EU.”

    Såfremt han er mod EU får vi det formentlig aldrig at vide, da dette sikkert vilel føre til en fyreseddel fra TV2, for derefter aldrig at få et job i de danske medier igen. Medmindre han kender rigtig meget til mediebossernes eventuelle polske venner.

  3. Det er faktisk et meget interessant spørgsmål. Jeg mener, Qvortrup selv ville stemme nej til Euroen, da han var rådgiver for Fogh, men samtidig skulle han jo hjælpe sin chef med at overbevise danskerne om at stemme ja ved afstemningen i 2000. Under alle omstændigheder er jeg ret sikker på, han højst er lunken EU-tilhænger.

  4. Mon ikke der er ret snævre grænser for hvor langt man kan gå i retning af at genere magthaverne når man er ansat på en TV-station på fallittens rand?

    Han kan nok ikke bare lade fantasien løbe som f. eks. jeg gjorde igår da Stein Bagger sagen rullede og jeg tænkte at sådan noget sker forhåbentlig kun i IT-branchen: For det må vel antages at være helt usandsynligt at vi en dag vågner op til en overskrift i retning af “Fogh forsvundet” ?

    Jeg tror ikke at sådan noget kunne ske herhjemme, men der er da sikkert eksempler ude i verden?

  5. Jeg tror ikke, TV2 vil lægge snærende bånd på Henrik Qvortrup – i så fald havde de ansat en anden. Der er dog ingen tvivl om, at også han er nødt til at indordne sig under forholdene, men det er jeg også overbevist om, han vil være i stand til.
    M.h.t. Fogh og Stein Bagger, så er det, som du selvfølgelig er helt klar over, to personer, der er meget svære at sammenligne, men der er ingen tvivl om, at statsministeren er en mand, der inden for lovens- og demokratiets rammer kan finde på ting, der i manges øjne kan forekomme temmelig skruppelløse. Det er netop i de situationer, vi har brug for kommentatorer/journalister som Qvortrup, der ikke lader Foghs små julelege gå upåagtet hen.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: