Kære Henrik Qvortrup:
Jeg tror, du vil sætte dit kryds ved Socialdemokraterne næste gang, der er valg. Du har tidligere været ansat hos Venstre som særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen, men i dag ligger dine sympatier andetsteds, nemlig hos Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne. De andre partier på venstrefløjen kommer ikke på tale, specielt ikke De Radikale, som du efter eget udsagn aldrig har kunnet fordrage. Derimod har du bestemt ikke noget imod SF, som din far altid har sympatiseret med, og du har endda (haft) Gert Petersens erindringer stående hjemme på reolen, men stemme på Villy og co. vil du trods alt ikke.
På højrefløjen vil du selvsagt ikke støtte De Konservative – hvem vil det? – eller Liberal Alliance – den, du ville æde din gamle hat på ikke kom i Folketinget – mens Dansk Folkeparti, med dine egne ord, er lidt for festligt i sin lyrik.
Netop dit forhold til DF er interessant, for der er mange, der tror, du har en vis sympati for partiet, bl.a. fordi du kender Søren Espersen ret godt og endda er i familie med ham langt ude. For mig at se er sandheden imidlertid, at du blot er- og har været en lille smule mindre fordomsfuld over for DF end de fleste af dine kollegaer. Under alle omstændigheder studsede jeg lidt over at se et videoklip med dig fra 1998, hvor du frejdigt konstaterede, at mange af de folk, som er tiltalt af Pia Kjærsgaards retorik, er folk med fremmedfjendske holdninger og i øvrigt tilhører de svagere grupper i samfundet. (55, http://kortlink.dk/8ge5 – fra ca. 11 min.) Det kunne David Rehling eller Georg Metz ikke have sagt bedre.
Hvorom alting er: Du sætter dit kryds ved Liste A næste gang. Hvordan jeg kan vide det, kommer jeg tilbage til.
Løkke lyver – sådan er han
Når du har vendt dig væk fra Venstre, hænger det ikke mindst sammen med Lars Løkke Rasmussen som person. Du bryder dig simpelthen ikke om ham, og det har du meget svært ved at skjule. Du har tidligere beskrevet ham som en mand med smag for spiritus, fest og kvinder, (1) men det er nu ikke kun det, du ikke kan lide ved ham. Du er nemlig også af den holdning, at han er arrogant og har et problem med sit temperament, ikke mindst når journalister stiller ham det, han opfatter som ubehagelige spørgsmål. I det hele taget mener du, Løkke er blevet dårligere til at håndtere pressen, efter han rykkede ind i Statsministeriet. (2, Mennesker og Medier, P1, d. 12.02.10: http://kortlink.dk/8rf6 fra ca. 8.21 min.) Det skyldes dog efter din mening også inkompetente rådgivere, som du i flere tilfælde har sammenlignet med Saddam Husseins (mis-)informationsminister, kendt som komiske Ali.
Faglig set anser du Løkke for at være endog meget dygtig – med dine egne ord kommer Helle Thorning-Schmidt end ikke i nærheden af Løkkes indsigt i den politiske substans (3) – men hvad hjælper det, når statsministeren i din optik, blandt sine mange svagheder, også har det med at lyve, når han bliver irriteret? (4, http://kortlink.dk/8ruf – videoklip (Højreklik, gem som) & http://kortlink.dk/8rgh – lydklip) Du er endda gået så vidt som at sige, at det er sådan, den virkelige Lars Løkke agerer. Som eksempel nævnte du d. 4. maj 2010 på TV2 News, at Løkke samme dag på sit Tirsdagspressemøde havde udtalt, at erhvervsvirksomheden, Novozymes, ville blive tvangsopløst, hvis oppositionen kom til magten, fordi den ikke kan leve op til kravet i et socialdemokratisk forslag om en kvindekvote på mindst 40 % i børsnoterede selskaber. Idéen stammer fra en socialdemokratisk backbencher, Julie Rademacher, lod du forstå, men hun blev banket på plads så eftertrykkeligt 4 ½ sekund efter, hun havde fremsat tanken. Løkkes påstand er derfor notorisk forkert, pointerede du med stor indignation flere gange.
Desværre for dig, Henrik Qvortrup, er sandheden den – som 180 Grader var det første medie til at gøre opmærksom på (5) – at det var Helle Thorning-Schmidt i egen høje person, der d. 7. marts 2008 i Information (6) præsenterede forslaget om kvindekvoter i bestyrelser, herunder muligheden for tvangsopløsning af de pågældende virksomheder: Om fire år skal danske børsnoterede virksomheder have 40 procent kvinder i deres bestyrelser – ellers bliver selskabet tvangsopløst. Sådan lyder den kontante melding fra Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som efter års modvilje nu er klar til at indføre kvotelovgivning.
Rademacher gjorde dermed i realiteten ikke andet end loyalt at fremlægge sit partis officielle politik, men det var altså ikke desto mindre hende, der – utvivlsomt til sin formands store tilfredshed – måtte tage imod alle de verbale tæsk i offentligheden. Formentlig har du helt frem til for et par uger siden, da S og SF fremlagde deres fælles ligestillingsudspil, troet, at der bare var tale om en enkelt løs kanon hos Socialdemokraterne, men nu må også du have indset, at forslaget er dybt alvorlig ment: De to partier vil de facto straffe børsnoterede selskaber, der ikke har en kvindeandel på 40 % i deres bestyrelser, selvom de – for ikke at skræmme endnu flere mandlige vælgere væk? – er noget uklare m.h.t. hvilke sanktioner, de i givet fald vil anvende.
Er det ikke temmelig pinligt for dig, Henrik Qvortrup, når du for åben skærm går så vidt som til at anklage landets statsminister for at lyve, og det så viser sig, at det tværtimod er dig selv, der ikke har styr på fakta?
Verbale tæsk til Løkke – Thorning fremhæves og skånes
Løgner eller ej, det er i hvert fald en kendsgerning, at du sjældent forpasser en mulighed for at uddele verbale kindheste til statsministeren. F.eks. sagde du om hans åbningstale i Folketinget d. 5. oktober sidste år, at den var ordinær og uden visioner. Ved Venstres landsmøde d. 6. november lød dommen så, at Løkkes tale var på det jævne, rutinepræget og uden nyheder, men ikke nok med det: Du kunne ikke nære dig for – uden du overhovedet var blevet spurgt til den – at tilføje, at Søren Pinds tale ved samme landsmøde retorisk var klasser over Løkkes. Omvendt lå det dig i forbindelse med partiledernes grundlovstaler meget på sinde at fremhæve Helle Thorning-Schmidts tale som den bedste af alle. (7)
Thorning-Schmidt kan i det hele taget glæde sig over en dansk presse, der er hende meget venlig stemt, ikke mindst, efter at hendes mand, Stephen Kinnock, blev frikendt i den såkaldte skattesag. Den generelle opfattelse i de danske medier er, at I har været for hårde ved hende, og derfor forsøger I nu at gå bodsgang ved i stedet at behandle hende med fløjlshandsker. I sportens verden ville man kalde det for en kompensationskendelse.
Den reaktion er i enhver henseende forkastelig. Det skyldes ikke kun, at ingen ved, hvad der ligger til grund for frifindelsen af det celebre ægtepar, idet den ni sider-lange sagsfremstilling fra Skat, stik imod Thorning-Schmidts løfte, ikke er blevet offentliggjort, men også, at de danske medier ikke har været i stand til- eller haft ønske om for alvor at gå i dybden med de informationer, der allerede er tilgængelige i dag. F.eks. er det hævet over enhver tvivl, at Thorning-Schmidts forklaring om, at hendes ukorrekte oplysninger til Justitsministeriet, angående Kinnocks ophold i Danmark, blot var sjusk, ikke holder. Sagen er nemlig den, at Thorning-Schmidt og Kinnock unisono har fortalt den samme historie til en lang række medier mindst 8-10 gange om, at han var hjemme i Danmark på forlænget weekend hver uge året rundt og dermed ikke kun de 33 uger, de endte med at oplyse til Skat. (8) Man har endda indtryk af, at det har været magtpåliggende for Thorning-Schmidt, at journalisterne fik netop denne oplysning med i deres artikler.
Hvis man alligevel skulle gå ind på Thorning-Schmidts præmis, må der altså være tale om konsekvent og systematisk sjusk, og det er vist det, man på engelsk kalder a contradiction in terms. Tværtimod må den lødige konklusion være, at Thorning-Schmidt har løjet helt bevidst over for de danske medier og vælgere i flere år. Hvis du og dine kollegaer havde fulgt op på dette helt afgørende aspekt i sagen, og Thorning-Schmidt for sit vedkommende havde haft de samme moralbegreber, der tilsagde politikere fra tidligere generationer at forlade deres poster med bøjede hoveder i lignende situationer, ville hun for længst være fortid som socialdemokratisk partiformand og statsministerkandidat. Du vil nok indvende, at du skam mødte op i Kastrup Lufthavn d. 30. juli sidste år og stillede en række kritiske spørgsmål til Thorning-Schmidt, få minutter efter hun var vendt hjem fra sin ferie i Frankrig. Det er meget muligt, men tilbage står, at du hverken før, under eller efter det mediestunt, du selv var med til at promovere, har været i stand til at stille de rigtige og relevante spørgsmål. Måske hænger det delvist sammen med, at jeres lyst på TV2 og TV2 News til at grave i sagen ikke har været overvældende stor, for nu at sige det mildt. Ikke desto mindre afslørede nyhedschefen på TV2, Michael Dyrby, d. 26. december sidste år i Presselogen, at I åbenbart under jeres interne efterkritik er nået frem til, at I har været for hårde ved Thorning-Schmidt… (9, http://kortlink.dk/8rhp – lydklip) For hårde ved en potentiel statsminister, der aldrig er blevet stillet de allermest relevante og presserende spørgsmål i en sag, der kunne have ført til, at hun helt havde måttet trække sig fra politik? Man höre und staune…
Troværdighed er essentiel… men ikke for Søvndal og Thorning
I det hele taget forekommer det temmelig besynderligt, at du på den ene side kan sige igen og igen på TV2 og TV2 News, at troværdigheden er en politikers dyrebareste eje (10) og på den anden side være så ukritisk over for Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, som tilfældet er. Netop de to ledere af oppositionen er dokumenterbart to af de i særklasse største vendekåber, dansk politik nogensinde har fostret, (11) selvom man selvfølgelig med omvendt logik kunne argumentere for, at de er meget troværdige i deres utroværdighed. Spøg til side: Med en lidt mere dybsindig kommentator Rune Lykkeberg fra Informations ord synes Thorning-Schmidt at have været overalt på alle politikområder. (12, Søndagsfrokosten, P1, d. 13.06.10: http://kortlink.dk/7uuh fra ca. 6.23 min.) Ret har han, ligegyldigt, om vi taler Irak-krig, Muhammed-krise, ytringsfrihed, udlændinge- og asylpolitik, ligestilling, cafépenge, skatte-, skole- og EU-politik, eller – ikke at forglemme – hendes håndtering af skattesagen har den socialdemokratiske formand det med – for nu at citere historikeren Søren Mørch, der kender Thorning-Schmidt qua sin kone, Ritt Bjerregaard – at vaje som et siv i vinden. (13) Er det ikke relevant for danskerne at vide, at deres måske kommende statsminister har befundet sig på en permanent standpunktssejlads, (14) der ville få Jens Otto Krag til at rødme, fra det ene ledige synspunkt til det andet i al den tid, hun har været i politik? Hvis det skulle gå rigtig vildt for sig, kunne I måske også lave et indslag om, at Thorning-Schmidt efter alt at dømme var glødende kommunist helt frem til (eller sågar efter?) Murens Fald i 1989, da hun var næsten 23 år gammel, (15) men det mener I nok heller ikke, danskerne burde vide?
Thorning-Schmidt ville for alvor have kørt landet i sænk
Under alle omstændigheder kommer I ikke uden om at fokusere på oppositionens økonomiske politik før næste valg. Det er simpelthen for ringe, at TV2 og TV2 News i almindelighed, og du som leder af den politiske redaktion i særdeleshed, mig bekendt, i skrivende stund ikke én eneste gang har fortalt seerne, at Helle Thorning-Schmidt i sin formandstid under det økonomiske opsving hvert eneste år opfordrede regeringen til at bruge rub og stub af det såkaldte økonomiske råderum på velfærd (16) i stedet for at betale af på udlandsgælden. Regeringen valgte heldigvis at ignorere hendes råd, og resultatet blev, at udlandsgælden faktisk var væk, længe inden den globale økonomiske krise opstod. I dag har Danmark igen opbygget en solid gæld, men alle kan vist tænke sig til, hvilken situation, vi ville have befundet os i, hvis regeringen havde fulgt den socialdemokratiske formands råd. Med det in mente er det da jeres pligt at fortælle danskerne, hvor hult det klinger, når Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og co. taler om, hvordan VK-regeringen har kørt Danmark i sænk. Ja, den har svigtet på mange områder, især ved at lade de offentlige udgifter stige og stige, men faktum er altså, at en Thorning-Schmidt-ledet regering ville have været mange gange værre.
Jamen, sådan føles det! TV2 udfordrer ikke S-SF-skræmmebillede
Et andet aspekt, stort set alle danske medier, og dermed også TV2 og TV2 News, har gjort sig skyldige i, er ikke at oplyse befolkningen om de faktuelle forhold i den offentlige sektor. I diametral modsætning til det skræmmebillede, Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og co. forsøger at fremmane med til dels voldsomme udtryk som massakre (Søvndal), (17) er den offentlige sektor ikke blevet mindre, men tværtimod væsentlig større under de ni år med VKO ved magten. Alligevel tror et flertal af de generelt veluddannede og velinformerede danske vælgere efter den velkendte Søvndal-devise, Jamen, sådan føles det, at Løkke og co. de facto har skåret i den offentlige sektor. (18) Dette paradoks har oppositionen ikke kun sin egen, vellykkede dommedagsretorik at takke for, men også en inkompetent (for inhabil er den vel ikke?) dansk presse, der på den ene side er lynhurtig til at himle op over en hvilken som helst reel, potentiel eller imaginær nedskæring noget sted i kongeriget, men på den anden side helt glemmer at oplyse vælgerne om det samlede billede af den offentlige sektor, der sandt for dyden ikke har meget tilfælles med Helle og Villys skræmmebillede.
Bugtaler for SF
Én ting er ikke at informere seerne om tingenes sande tilstand, hvilket er slemt nok i sig selv. Noget andet er at slippe alle tøjler og udøve politisk propagandavirksomhed for et parti og en politisk fløj, som du gjorde for nylig i forbindelse med polemikken om, hvorvidt S og SF vil være nødt til at hæve boligskatterne efter en eventuel valgsejr for at få deres økonomiske politik til at hænge sammen. Det kommer de ikke udenom, lød finansminister Claus Hjort Frederiksens spådom i en duel på TV2 News d. 17. januar med SF’s finanspolitiske ordfører, Ole Sohn. Den påstand fik Sohn til at se rødt: Under et anfald af (simuleret?) raseri råbte han igen og igen: Hvor står det? og hvor har du det fra?, mens han formentlig for sit indre blik så vælgerne valfarte tilbage til de borgerliges rækker af frygt for dette rædselsscenario. Det viste sig så, som den liberale blogger, Jarl Cordua, var den første til at afsløre dagen efter, (19) og Berlingske uddybede d. 27/28. januar, (20) at selvsamme Sohn i september 2010 ved et lukket arrangement for ca. 150 bankdirektører, efter først at have sikret sig, at ingen journalister var til stede, direkte havde sagt, at man burde sænke personskatterne og i stedet hæve boligskatterne. Nu skulle man jo tro, at hykleriet ville være åbenlyst for enhver, men sådan forholdt det sig ikke, for Sohn og SF kunne i det mindste glæde sig over helhjertet støtte fra dig, Henrik Qvortrup. (57, http://kortlink.dk/8tmm – lydklip) Til det formål benyttede du dig af ét af de tricks, der står på side 1 i spindoktorhåndbogen: Hvis du har en dårlig sag, så skyd på budbringerne! De viste sig nemlig at være direktører i Saxo Bank, der som bekendt støtter Liberal Alliance og dermed en borgerlig regering. Hvad du glemte at oplyse var dog, at også andre tilstedeværende uden forbindelse til Saxo Bank havde bekræftet oplysningerne over for Berlingske. Det var én ting, men du kunne såmænd også have lyttet til Ole Sohn selv, der på trods af alle sine bortforklaringer ikke på noget tidspunkt har benægtet det overordnede hændelsesforløb. Det samme gælder for Villy Søvndal og SF’s skatteordfører, Jesper Petersen. Mon ikke, en enkelt af de andre tilstedeværende bankdirektører også ville have givet lyd fra sig – i det mindste i anonym form – hvis historien ikke stod til troende? Kort sagt, Henrik Qvortrup: Der er ikke skyggen af tvivl om, at Saxo Bank-direktørerne m.fl. har fortalt sandheden, men alligevel agerer du altså bugtaler for SF. Selv, hvis Sohn havde sagt det, han bliver beskyldt for, mener du imidlertid ikke, der er nogen ko på isen. Det er meget normalt, at politikere siger det, de tror, vælgerne gerne vil høre, selvom det måtte være i modstrid med deres personlige holdninger. Ingen kan vist være uenig i den påstand, men når man som Sohn puster sig op under en direkte- og meget omtalt tv-debat og benægter enhver tanke om at hæve boligskatterne, fremstår det unægteligt temmelig uheldigt, når det så kommer frem, at han kun få måneder forinden har advokeret for det stik modsatte synspunkt for øjnene af 150 personer. Det står vist ret klart for de fleste.
Løkkes ”skræmmekampagne” ikke så skræmmende som fakta – TV2 tavs
Nu skal du, Henrik Qvortrup, ikke gøres eneansvarlig for alle danske mediers utilstrækkeligheder, men du bærer bestemt også din lille del af ansvaret for, at en stor del af danskerne befinder sig i en permanent tilstand af demokratisk uoplysthed. Under den første duel mellem Thorning-Schmidt og Lars Løkke på TV2 og TV2 News d. 6. oktober gik førstnævnte med ord som skræmmekampagne, skandale og utilgiveligt til modangreb på statsministeren, fordi han påstod, S og SF ville hæve skatterne med 30- og ikke 18 mia. kr., hvis de kom til magten. I princippet havde Thorning-Schmidt ret i sin kritik, for det rigtige tal er 33,3 mia. kr., hvilket professor i økonomi ved Århus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, bekræftede i Deadline på DR2 d. 13. oktober, (21) men det var nok ikke lige det, hun mente…
Dobbeltstandarder og mysteriet om, hvorfor kun Løkke kan være arrogant
Hvorom alting er, kan det kun karakteriseres som påfaldende, hvordan enhver udtalelse af Lars Løkke bliver dissekeret på alle tænkelige og utænkelige måder, mens oppositionens statsministerkandidat slet ikke behøver at frygte den samme nidkærhed. Det samme var i øvrigt allerede tilfældet under valgkampen i 2007. (22)
Mindst ligeså bemærkelsesværdigt er det, hvordan du igen og igen betegner Løkke som arrogant, mens jeg ikke kan huske ét eneste tilfælde, hvor du har kritiseret Thorning-Schmidts debatstil. Hun har ellers i flere dueller, især i den førnævnte med Løkke d. 6. oktober, fremstået som noget, onde tunger ville betegne som en hysterisk kælling: konstant afbrydende, råbende, slyngende om sig med polemiske udtryk som de ovennævnte og med en mild sagt nedladende mimik. Omvendt lykkedes det under den pågældende debat Løkke at optræde værdigt og statsmandsagtigt. Tilbage står spørgsmålet: Kan Thorning-Schmidt per definition ikke være arrogant? Er det en egenskab, der er forbeholdt Løkke?
Smukke-Helle er altid bedst
Måske skyldes din nænsomme behandling af Thorning-Schmidt, at du har store personlige sympatier for hende. For bare at nævne nogle få eksempler har du engang på tv sagt, at du synes, hun er en smuk kvinde. Du har kaldt hende for en fremragende campaigner med star quality, (23) og du har også rost hende for at være god i modgang, altså i diametral modsætning til den siddende – eller skulle man sige vaklende – statsminister, der dermed fik endnu en verbal afklapsning fra din hånd.
Derudover har man med en til sikkerhed grænsende sandsynlighed kunnet gå ud fra, at du ville udnævne Helle Thorning-Schmidt til vinder, når hun har deltaget i debatmøder med Anders Fogh, Pia Kjærsgaard eller Lars Løkke. Det var f.eks. tilfældet, da hun krydsede klinger med statsministeren i Politikens Hus d. 2. marts sidste år. (24) Den samme følelse sad du tilbage med efter tv-duellen d. 6. oktober – som du i øvrigt fulgte på allernærmeste hold på Christiansborg Ridebane og selv havde været med til at arrangere – mellem de to samme kombattanter, Thorning-Schmidt og Løkke, og derfor var det kun naturligt, at du var temmelig fortørnet, da du hørte, at dine kommentatorkollegaer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen, havde kåret statsministeren til aftenens sejrherre. (25) Hvilken uretfærdighed!
Til gengæld må jeg indrømme, at jeg – i mangel af et stærkere ord – blev lamslået over at høre dig forsigtigt antyde, at Løkke, om ikke havde vundet, så i hvert fald klaret sig væsentlig bedre i en ny duel med Thorning-Schmidt på DR1 d. 2. januar. Heldigvis kunne du d. 9. januar berolige eventuelle bekymrede seere på TV2 News med, at den naturlige og gudgivne magtbalance nu var blevet genoprettet, og Thorning-Schmidt havde trukket sig sejrrigt ud af mødet med Løkke ved Det Radikale Venstres Nytårsstævne. Pyha!
Helles sikkerhedsventil er Noas redning, men forhadt blandt gamle venner
I den forbindelse passer det glimrende ind i helhedsbilledet, at mens man hos Venstre, din gamle arbejdsgiver, siges at være meget utilfreds med din behandling af regeringen i almindelighed og Lars Løkke i særdeleshed, (26) hører man ikke længere så meget som et kritisk pip fra Socialdemokraterne, der, som det f.eks. var tilfældet med Henrik Sass Larsen i sensommeren 2009, mild sagt ikke plejer at holde sig tilbage med at skælde ud på de højreorienterede og meget anti-socialdemokratiske medier og kommentatorer. (27) I dit tilfælde skulle man ellers mene, der på papiret var god grund til det med din fortid som Anders Fogh Rasmussens særlige rådgiver, men nej: Socialdemokraterne lader til at være særdeles tilfredse med din indsats. Det har de også gode grunde til. Særligt Helle Thorning-Schmidts spindoktor, Noa Redington – manden, der altid ses gående to meter bag den socialdemokratiske formand, ligeså snart hun bevæger sig uden for en dør – må slikke sig om munden: Nu er det ikke længere sådan, at han fortæller Thorning-Schmidt, hvad hun skal sige, inden hun træder frem i offentligheden, og derefter må overlade bedømmelsen af sin arbejdsgivers præstationer til de danske vælgere. Nej, nu er du kommet ind mellem parterne som et filter, eller en sikkerhedsventil, om man vil. Selvom Thorning-Schmidt af og til har dårlige dage ligesom alle andre, sørger du for altid at stille hende i et positivt lys, så Redington, uanset hvad, kan ånde lettet op.
Set i lyset af ovennævnte må det ikke desto mindre være en skuffelse for dig, at du kun er nr. 3 på listen over rød bloks mest elskede kommentatorer. (28) Tager man i betragtning, at den nuværende opposition var endog meget skeptisk indstillet over for dig, da du tiltrådte din stilling på TV2: – Henrik Qvortrup har udelukkende beskæftiget sig med bare patter de sidste mange år. Det er mig en gåde, hvordan det kan kvalificere ham til at blive politisk redaktør på TV2. (Holger K. Nielsen, SF) (29) – er det imidlertid meget godt gået, og mindst ligeså opmuntrende må det være, at du er den tredjemest upopulære kommentator blandt politikerne på regerings-/højrefløjen. Hvis du fra dag 1 i din nuværende stilling har haft et ønske om at bevise, at du ikke var i lommen på Venstre og den siddende regering, må man nøgternt konstatere, at missionen er lykkedes over al forventning.
His Mistress’s Voice
I forbindelse med spekulationerne om Anders Fogh Rasmussens ambitioner om at få et internationalt topjob, kaldte du Berlingske Tidendes kommentator, Thomas Larsen, for His master’s voice, fordi han ukritisk tog Foghs historie om, at han havde skrinlagt sine planer om et udenlandsk topjob og besluttet sig for at blive i dansk politik, for gode varer. (30) På samme måde vil jeg udnævne dig til His mistress’s voice (mistress skal selvsagt ikke forstås i en seksuel betydning), fordi du næsten altid udlægger virkeligheden til fordel for Thorning-Schmidt. Forskellen mellem jer er, at mens du personligt har sørget for, (56) at Thomas Larsen p.g.a. sin angivelige inhabilitet ikke længere kan ses på TV2 News, er der i dit tilfælde ingen umiddelbar fare for, at nogen TV2-chef vil træffe en tilsvarende beslutning. Bortset fra det er problemstillingen helt den samme.
En politisk duel vindes af den, der kommer med flest hurtige bemærkninger
Ét af de seneste eksempler på din partiskhed til fordel for Thorning-Schmidt kom, da du på TV2 News analyserede den socialdemokratiske formands duel med Pia Kjærsgaard på Sørup Herregård ved Ringsted d. 25. november sidste år. Det lykkedes Thorning-Schmidt at presse DF-formanden, så hun ikke længere kunne slippe afsted med sine fraser, lød din vurdering. (31, http://kortlink.dk/8rqa – lydklip) Så har man hørt det med. Det plejer ellers at være netop Thorning-Schmidt, der beskyldes for at tale i fraser, men åbenbart ikke i din verden. Det mest interessante i din analyse var dog dit udsagn om, at vinderen af sådanne dueller er den, der er leveringsdygtig i flest friske/hurtige bemærkninger, selvom en lille smule substans heller ikke er at foragte. (32, http://kortlink.dk/8rpz – lydklip) I din optik kunne sejrskvinden dermed kun hedde Helle Thorning-Schmidt, og hun havde da også i dén grad levet op til dine forventninger med bl.a. den følgende udtalelse, der som man kan høre på publikums reaktion i det følgende lydklip, må være nærmest indbegrebet af din succésformel: Den største trussel mod velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, det er ikke udlændinge – det er Pia Kjærsgaard. (33)
Du gentog din teori om de hurtige bemærkninger på TV2 News d. 13. december i forbindelse med Lars Løkke og Villy Søvndals første tv-duel. Allerede tidligt om morgenen på kampdagen spåede du derfor, at Søvndal ville trække sig sejrrigt ud af mødet, (34, http://kortlink.dk/8rue – lydklip) og søreme om ikke du efter duellen gav dig selv ret på TV2: Villy og de hurtige bemærkninger vandt. Der kunne man bare se! Måske skulle flere toppolitikere overveje at købe jokes hos stand-up-komikere? (35)
Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus
Når jeg forsøger at sandsynliggøre, at du lader dine personlige- og politiske sym- og antipatier influere på dit arbejde, har jeg faktisk også dokumentation fra hestens egen mund: Du har nemlig selv sagt om din tidligere arbejdsgiver, den nuværende NATO-generalsekretær: Vi blev snoet en lille smule omkring lillefingeren (…) Efter en samtale med Anders Fogh Rasmussen, så skulle man være mere end almindelig disciplineret for at fastholde sin egen kritiske tilgang til, hvordan verden så ud i dansk politik. (36, Mennesker og Medier, P1, d. 12.02.10: http://kortlink.dk/8rf6 fra ca. 7.45 min.) Dermed indrømmede du, at din kritik af Thomas Larsen ligeså godt kunne være rettet mod dig selv. Ret skal dog være ret: Ligesom alle andre kommentatorer talte du i de 3-4 måneder, du på daværende tidspunkt havde været politisk redaktør på TV2 og TV2 News, inden Fogh blev udnævnt til NATO-generalsekretær, selvfølgelig også om, at han rejste meget, og at det nok var fordi, han var interesseret i en udenlandsk toppost.
Undladelsessynderne om Fogh og forskellen mellem to år og to dage
Det ændrer bare ikke ved, at du – på linje med alle dine kommentatorkollegaer uden undtagelse – ikke satte fokus på to helt afgørende spørgsmål under den proces, der endte med at gøre Fogh til NATO-generalsekretær:
1: Var det rimeligt, at en dansk statsminister i mindst halvandet år var på skatteyderbetalt jobsøgningsturné i hele verden og efter alt at dømme kun lod sig genvælge i 2007 med netop dette ene formål for øje?
2: Hvad kostede rejseorgierne og de tilhørende udgifter til bl.a. overnatninger på luksushoteller samt brugen af embedsmænd i både Stats- og Udenrigsministeriet de danske skatteydere?
Som et lille kuriosum i forbindelse med Foghs rejseorgier er det svært at lade være med at undre sig over, at han som landets daværende statsminister kunne slippe afsted med, groft sagt, ikke at passe sit job i to år, mens udenrigsminister Lene Espersen for sit vedkommende blev ristet over medieilden i flere måneder – bl.a. af dig, Henrik Qvortrup – fordi, hun ikke passede sit job i to dage og tog til Mallorca i stedet for at deltage i Arctic 5-mødet i Canada. P.S: I modsætning til Lene Espersen sagde Fogh aldrig undskyld for ikke at have passet sit arbejde…
Marionetdukke for Fogh – var det også derfor, du ikke skrev din bog?
Med ovenstående in mente kan man ikke lade være med at spekulere på, om det også var Foghs overtalelsesevner, der var udslagsgivende for, at du i marts 2003 opgav det bogprojekt om ham, du ellers med stor entusiasme havde annonceret i medierne et halvt år tidligere? (37) Bogen skulle bl.a. have sat fokus på ømtålelige forhold i Foghs privatliv.
Skånede venner og jagtede fjender på Se og Hør
På daværende tidspunkt var du relativ nyudnævnt chefredaktør på Se og Hør. Én af dine medarbejdere, Peer Kaae, som du endte med at fyre, fordi han konspirerede imod dig, har senere skrevet en bog om sin tid på ugebladet, herunder sine erfaringer med dig som chef. Han roser dig på mange områder, men skriver også, at én af dine svagheder som leder var, at du havde det meget svært med at offentliggøre artikler, der stillede dine politiske og private venner i et dårligt lys. Omvendt kunne du være nådesløs i din jagt på kendte mennesker, du af den ene eller anden grund ikke brød dig om. (38) Især kunne det gøre dig rasende, hvis kendisserne havde den opfattelse, at Se og Hør var en form for mediemæssigt tagselvbord med mulighed for at vælge fra eller til, alt efter, om historierne faldt i de pågældendes smag.
Løkke advares om, hvordan medierne fungerer – Ekstra Bladet reagerer
Indignationen over visse kendte danskeres forestilling om pressen som værende udelukkende til for deres skyld, sidder stadig dybt i dig, og ikke overraskende var du hurtigt på banen for at advare Lars Løkke om de mulige konsekvenser ved at invitere DR2 inden for i privaten hos sig selv, sine børn, sin kone og ikke mindst familiens hund (den går i sofaen!) for at lave et personligt portræt af familien Løkke Rasmussen. Har man sagt A, må man også sige B, lød det i din klumme i Metro Express d. 12. januar. (39) Budskabet i den slet skjulte advarsel var glasklart: Nu måtte Løkke leve med, at pressen også ville fokusere på eventuelle kritisable forhold i hans privatliv. Få dage forinden havde du til samme gratisavis udtrykt din oprigtige forargelse over udsendelsen: Det er en gave til en politiker at få tildelt et ikke særlig kritisk portræt på en større tv-kanal i den bedste sendetid op mod et valg, og frygt for de fatale konsekvenser, den kunne få: Filmen kan få betydning for, hvor de uafklarede vælgere, som ikke interesserer sig meget for den politiske substans, sætter deres kryds. Faren er ganske givet meget reel. F.eks. vil klippet med Løkkes hund uden tvivl kunne få mange vælgere til at tænke: Hvordan kan han lede Danmark, når han ikke engang kan holde styr på sin egen hund?
Telepatisk samspil med Ekstra Bladet i retfærdighedens navn
Der var dog ingen grund til at hidse sig sådan op, Henrik Qvortrup, for heldigvis havde du allerede, inden du forlod Se og Hør, nået at hænge Løkke ud for utroskab på forsiden af dit ugeblad. (40) ”Afsløringen” kom, efter at den overjegs-løse, Michael Jeppesen, der dengang var tilknyttet Ekstra Bladet som bagsideredaktør, under et improviseret interview på Christiansborgs gange havde konfronteret Lars Løkke med insinuationer om et forhold til en ung partifælle. (41)
Nu, knap tre år senere, kan du igen glæde dig over at være på total bølgelængde med Ekstra Bladet, for kun få uger efter din advarsel til Løkke i Metro Express, kunne man d. 3. februar læse på forsiden af avisen, der som bekendt tør – hvor andre tier, at Løkke er teknisk insolvent. Ekstra Bladet satte dagen efter trumf på med en artikel, hvori det uden omsvøb blev fastslået, at Løkke fik særbehandling, da han optog et lån hos Realkredit Danmark i 2004.
Thorning-Schmidt er så skide perfekt – Ekstra Bladet som socialdemokratisk reklamebureau
I samme forbindelse er det måske værd at nævne, at Helle Thorning-Schmidt d. 29. januar var på forsiden af hele Ekstra Bladets lørdagssektion under overskriften Hun er så skide perfekt. (42) Efter at have læst artiklen kunne man kun erklære sig helt enig, og du har da heller ikke siden fundet anledning til kritik af historien fra avisens nye tillæg… Det kunne man i øvrigt i de efterfølgende dage afhente gratis i bl.a. Super Brugsen-filialer rundt omkring i Danmark. Tilbage står så spørgsmålet, om Ekstra Bladet i disse for avisbranchen så trange tider har modtaget betaling fra Socialdemokraterne for trykning og distribution af deres valgmateriale, eller der bare er tale om en vennetjeneste, men det er en helt anden diskussion…
TV2 News’ borgerlige propaganda i tæt samarbejde med Politiken
Selvom Ekstra Bladet er et selvudnævnt kamporgan for den røde fløj, Politiken og Information kendte centrum-venstre-aviser, og det angiveligt så borgerlige dagblad Berlingskes chefredaktør og koncernchef er et mangeårigt S-medlem (43) – i 1998 af fagbladet, Journalisten, endda betegnet som troende socialdemokrat (44) – med en fortid som chefredaktør på Det Fri Aktuelt og Aktuelt, der af hendes nuværende USA-korrespondent, den tidligere socialdemokratiske folketingskandidat, David Trads, blev kaldt en pinagtig, socialdemokratisk partipropagandaavis, (45) hører man igen og igen, ikke mindst fra det såkaldte Politiken-segment, påstanden om, at den danske presse er borgerlig. Samme gruppering anser TV2 News for at være en underafdeling af Venstre og Statsministeriet og omtaler jer konsekvent som TV2 Fox News efter den konservative amerikanske nyhedskanal. Det forekommer en anelse komisk, når man tager i betragtning, hvor tætte bånd I på TV2 News har til netop Politiken, hvor jeres stjernekommentator, Peter Mogensen, har sin primære arbejdsplads, og med hvem I har et formelt samarbejde om at få leveret meningsmålinger fra Megafon. Man kan heller ikke lade være med at studse over, hvor mange af deres informationer om- og indtryk af livet på Christiansborg bl.a. de to ellers ubestridt dygtige og tilstræbt objektive studieværter, Lotte Mejlhede og Poul Erik Skammelsen, får fra… Politiken, som de efter alt at dømme holder på deres privatadresser. Set i det lys var det heller ikke nogen overraskelse, at jeres dækning af venstrefløjskoryfæerne Svend Auken og Tøger Seidenfadens dødsfald var ufattelig omfattende. Ekstra Bladet kan også glæde sig over let og uhindret adgang til jeres nyhedskanal, ikke mindst i skikkelse af den tidligere TV2-chef, Poul Madsen. I den sammenhæng er det mindre væsentligt, om han har forstand på de emner, han sættes til at analysere – det har han som oftest ikke…
Sprog-æstet Qvortrup som yndlingskommentator
Skulle du, Henrik Qvortrup, efter at have læst mine skriblerier få det indtryk, at jeg har noget imod dig som person og kommentator, kan jeg kun sige: glem det. Tværtimod var du, indtil du blev politisk redaktør på TV2 fra januar 2009, hvis ikke min yndlingskommentator, så i hvert fald én af mine absolutte favoritter. Jeg kan huske, hvordan jeg glædede mig over, (46) at TV2 med udnævnelsen tog dig til nåde igen, efter at du i en periode havde været persona non grata i den danske medieverden oven på dit verbale sammenstød med Naser Khader under valgkampen i 2007. Desuden har jeg altid beundret dig for din sproglige begavelse. Jeg har ladet mig fortælle, at dine analyser selv i transskriberet tilstand fremstår knivskarpe. (47) Det samme kan man sandt for dyden ikke sige om din ven, Michael Kristiansen, eller især Peter Mogensen, hvis argumentation både på skrift og i tale stritter i alle retninger. Jeg ved også, at du i din tid som chefredaktør på Se og Hør var meget optaget af, at dine medarbejdere formulerede sig på et ordentligt skriftsprog.
Det store dilemma: Tone rent flag eller blive den nye Kaare R. Skou?
Lad mig også gøre det klart én gang for alle, inden jeg bliver beskyldt for at være en snæversynet proselyt for det siddende flertal: Det er et faktum, at VK-regeringen under Lars Løkkes ledelse har sejlet rundt i lange perioder, og at adskillige ministre – med statsministeren og udenrigsministeren i spidsen – har været impliceret i en lang række mild sagt uheldige sager. Det må og skal der selvsagt laves kritisk journalistik om, det siger sig selv. På samme måde er det imidlertid pressens pligt at stille skarpt på oppositionen, herunder ikke mindst dens statsministerkandidat. I den forbindelse mener jeg som sagt, at det er meget problematisk, at du i dine analyser hverken er i stand til at skjule din antipati imod Lars Løkke eller din sympati for Helle Thorning-Schmidt.
For mig at se er der kun én måde at løse problemet på, hvis man går ud fra, at du næppe vil erklære dig inhabil og undlade at vurdere de to toppolitikeres ageren i al fremtid: Du bør, efter amerikansk forbillede, melde klart ud, om du støtter regeringen eller oppositionen. Du behøver ikke at afsløre, om du stemmer på Socialdemokraterne eller ej, men der er ingen vej udenom at fortælle, hvilken side du befinder dig på i det politiske spektrum. Du har selv sagt, at man skal være mere end almindelig naiv, hvis man tror, at journalister er objektive og, at du, for dit vedkommende, i øvrigt gerne vil påvirke folk – hvad det så end skal betyde i din stilling. (48) Fair nok, men så må du også være ærlig og lægge dit politiske tilhørsforhold åbent frem. Ud fra den præmis ville folk så kunne tage stilling til indholdet i dine analyser på det bedst opnåelige grundlag.
Som situationen er i dag, er du ligeså ”objektiv” som din kollega på TV2 og TV2 News, den snart pensionerede Kaare R. Skou – Henrik Sass Larsens erklærede yndlingskommentator (49) – der bare inden for de seneste år har beriget sagesløse seere med bl.a. de følgende guldkorn: Vi må anstændigvis begynde at føre en lempeligere udlændingepolitik på et tidspunkt. (50, http://kortlink.dk/8rxa – lydklip); Dansk Folkeparti fører hellig krig mod muslimer (51, http://kortlink.dk/8rxb – lydklip); Den reelle statsminister i Danmark, det er Kristian Thulesen Dahl (52, http://kortlink.dk/5z3m – lydklip) og Liberal Alliance er et renlivet- og på mange områder yderliggående liberalistisk parti. (53)
Qvortrup-effekten kan sende Thorning-Schmidt ind i Statsministeriet
Helt ærligt, Henrik Qvortrup: Du er bedre end som så. Når alt kommer til alt, er du på mange områder faktisk en ganske kompetent kommentator og i hvert fald ikke den ukronede konge af bullshit, (54) som Ralf Pittelkow – en anden temmelig partisk politisk analytiker – titulerede dig under valgkampen i 2007. Sikkert er det – som jeg ved, du også er dig meget bevidst om – at du i din rolle som selvudnævnt oversætter af det politiske spil har stor indflydelse på danskernes opfattelse af livet og persongalleriet på Christiansborg. Jeg håber, du frem til det kommende valg vil leve op til dit ansvar som Danmarks formentlig mest magtfulde politiske journalist og kommentator og efter bedste evne forsøge at fordele sol og vind lige mellem de to blokke og ikke mindst deres respektive statsministerkandidater. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at som tingene ser ud i dag, har jeg min tvivl. For at sige det ligeud frygter jeg, at det i tilfælde af tæt løb mellem de to blokke ikke bliver de grønlandske eller færøske mandater, der sender Helle Thorning-Schmidt ind i Statsministeriet, men derimod Qvortrup-effekten.
Med dybt skeptisk-, men respektfuld, hilsen
Jan Christensen
Kilder:
[1] Information, d. 05.04.08
[2] Mennesker og Medier, P1, d. 12.02.10: http://kortlink.dk/8rf6 (fra ca. 8.21 min.)
[3] ”Helle eller Løkke?”, s. 75, Ræsons Forlag, 2010.
[4] http://kortlink.dk/8ruf (Videoklip) & http://kortlink.dk/8rgh (Lydklip)
[7] TV2 News, d.06.06.10
[9] http://kortlink.dk/8rhp (Lydklip)
[10] TV2 News, d. 04.05.10
[11] http://kortlink.dk/7mqn & http://kortlink.dk/7e69
[12] Søndagsfrokosten, P1, d. 13.06.10: http://kortlink.dk/7uuh (fra ca. 6.23 min.)
[13] Weekendavisen, d. 23.10.09
[29] Ekstra Bladet, d. 29.11.08
[31] http://kortlink.dk/8rqa (Lydklip)
[32] http://kortlink.dk/8rpz (Lydklip)
[34] http://kortlink.dk/8rue (Lydklip)
[36] Mennesker og Medier, P1, d. 12.02.10: http://kortlink.dk/8rf6 (fra ca. 7.45 min.)
[37] Politiken, d. 04.03.03
[38] ”I Sandhedens Tjeneste”, Peer Kaae, 2009.
[43] Berlingske Tidende, d. 18.04.07
Omnial 
Stort arbejde du har lagt i dit indlæg. Fantastisk skrevet
By: Greyarea on 26/02/2011
at 11:26
Tak for din kommentar, den er værdsat. Når jeg ikke har svaret dig før, hænger det sammen med, at jeg troede, der ville komme væsentlig flere kommentarer, og så kan det blive lidt bøvlet at svare alle hver for sig.
På 180 Grader, hvor artiklen også ligger, har der sandt for dyden været noget mere aktivitet, men det er ikke noget at beklage sig over. Man må bare konstatere, at såden er det.
By: JanChris on 01/03/2011
at 15:39
Et imponerende stykke arbejde. Desværre har dybdeborende journalistik nok ikke det store publikums bevågenhed.
By: Balder on 11/03/2011
at 12:33