Posted by: JanChris | 22/03/2010

Kurt Strand og Kaare R. Skou bag epokegørende tv-program: Ku Kaa Klan

Omnial, der altid har været kendt for sin afslørende journalistik, kan i dag – ikke uden en vis stolthed – løfte sløret for en nyhed fra medieverdenen, der vil give genlyd i hele Danmark: Kurt Strand og Kaare R. Skou, også kendt som landets to i særklasse mest objektive- og saglige journalister, får fremover deres helt egen tv-kanal, DR Propaganda. Indtil videre er der kun ét enkelt programkoncept i støbeskeen, men det har til gengæld potentialet til noget rigtig stort: Ku Kaa Klan, hedder udsendelsesrækken, hvori Kurt og Kaare som noget helt nyt i forhold til den journalistik, de har lavet på henholdsvis DR og TV2 de sidste ca. 20 år, kun vil invitere gæster, der mener det samme som dem selv – for at skabe den rette logeagtige stemning leges der med tanken om, at de inviterede skal bære kutter -, kun behandle emner, der tales om på den rigtige side af det politiske spektrum, og vinkle historier, så de bliver fremstillet på den rigtige måde (Det uddybes ikke, hvad der menes med rigtige). Strand udtaler: Der er et skrigende behov for, at journalister vedkender sig deres personlige holdninger og følelser og åbent tør sortere, analysere og forklare med subjektivitet som arbejdsmetode.

Omnial kan godt se, at der er tale om en helt ny form for journalistik for Strands vedkommende og gruer lidt for, om han virkelig vil være i stand til at omstille sig til en så anderledes arbejdsform.

Også for Kaare R. Skou vil der være tale om en radikal ændring i hans journalistiske virke. Netop taget til nåde af TV2-ledelsen efter delvist at have afsløret kilden til én af stationens tophistorier for et par år siden, kommer det som noget af en overraskelse, at han nu vælger at forlade sin mangeårige arbejdsplads. Ved nærmere eftertanke kan man dog kun udtrykke forståelse for, at en mand, der har været holdt i en så stram journalistisk spændetrøje, at han har været nødt til udelukkende at lave tørre- omend stadig uhyre objektive- og uvildige analyser á la Dansk Folkeparti fører hellig krig mod muslimerne, Landets reelle statsminister hedder Kristian Thulesen Dahl, Vi må anstændigvis på et tidspunkt begynde at føre en anden udlændingepolitik og Socialdemokraterne og De Radikale kan godt styre indvandringen, efterhånden får lyst til at prøve nye udfordringer.

DR Propaganda, der også ventes at få tilgang af en lang række andre journalister fra især DR, men også TV2, har indtil videre til hensigt at beskæftige sig med følgende emner i Ku Kaa Klan, og jeg citerer:

  • Højre-ekstremismens voldsomme fremmarch i Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, England, Spanien… (Af pladsmæssige årsager udelades her de resterende lande i Europa).
  • Det multikulturelle samfunds lyksaligheder (da året kun har 52 uger, overvejes det stadig, om emnet skal behandles i 23 eller 27 udsendelser).
  • Dansk Folkepartis ondskab (samme problematik som ovenfor)
  • Vi elsker Obama og Demokraterne og hader Bush og Republikanerne.
  • Israelerne er onde, og palæstinenserne kæmper en retfærdig kamp med de nødvendige midler.
  • Derfor skal hele Danmark plastres til med vindmøller.
  • Enhver nedskæring i den offentlige sektor er af det onde.
  • Staten er bedre til at bruge dine penge, end du selv er.

Omnial kan næsten ikke vente. Den form for journalistik vil i sandhed være epokegørende her til lands.

Reklamer

Responses

  1. Efterhånden syntes jeg, når tvangslicensen indrives, så må der i mangfoldighedens interesse være et krav om, et passende antal brækposer udleveres, fx en for hver krone der stjæles fra tvangsbetalerne eller en for hver udsendelse.
    Det bedste ville være, hvis vi frivilligt kunne få lov til, at smide tvangssenderen i brækposen og køre den væk til forbrændingsanstalten.

  2. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg bliver rasende, når jeg ser Kurt Strands propaganda i Deadline aften efter aften. DR skal passe på med den type fjernsyn – der er trods alt en grænse for, hvad selv de hårdt prøvede licensbetalere vil finde sig i.

  3. Hahaha, meget morsomt. Efterhånden fremstår de herrers præstationer på skærmen som fuldstændigt tragikomiske.

    Men det ser ud til, at DR2 er i gang med et dannelsesprojekt for multikulturalismen. Jeg har netop set Peter Lund Madsens på dannelsesrejse, hvor han bl.a. gennemgår jødeforfølgelserne siden romernes tid og frem til Hitler. Fint nok, men intet ord om Islam. Og hvad værre er, han fremfører progagandistisk multikulturen som medicinen mod alskens ondskab.

  4. Det program har jeg ikke set, men det ligger fint i tråd med DR’s overordnede linje. Når jeg tænker på, at jeg lige har betalt 1100 kr. i licens, får jeg knopper. Det, der også gør mig rasende, er, at DR’s ledelse ikke er til at få i tale og, at det også er svært at komme ud med sin kritik i de store aviser.

  5. Kurt Strand og Peter Lund Madsen er ikke dumme, og derfor ved de formodentligt godt, at det er propaganda, de fremfører. Den eneste forklaring på deres manipulationer må være, at de tror, at de gør det i en “god” sags tjeneste.
    Men løgnen er som altid kontraproduktiv.

  6. Når kurt strand gerne vil lave goebbels journalistik eller andet religiøst! forbandet journalistik, så skal mandslingen da være mere en hjertelig velkommen til dette, bare ikke på en tvangsbetalt sender, hvis formål burde være objektiv oplysning opsøgt af journalister der søger virkeligheden og IKKE vinkler eller sætter sin egen dagsorden, politiske tilhørsforhold FØR sandheden eller det objektive.
    Når kurt strand ikke har opfattet sin jobbeskrivelse, så burde han sendes over på et af de utallige foder-programmer, ligegyldige x-faktor eller have ødelæggelses program.
    Så kan han jo tage socialisten kaare med som prøvesmager, forsanger for mærkelige lydarter eller bare grave ham ned i en lige gyldig dum have!

  7. Nøgtern set, er det jo egentlig kun DF der kæmper kampen mod rød stues propaganda støjsender, hattedamerne fra K vil bare have skattelettelser og V er mere interesseret i jyske motorveje.

    Mon V og K nogensinde gennemskuer dette cirkus, og hvorfor bakker de ikke op bag DF?

  8. Kreativt indlæg! Kuklukkende morsomt.

  9. Meget morsomt!

    Når man nu er en ”anelse” kritisk i forhold til de multikulturelle lyksaligheder (fri fortolkning), er det muligvis ikke en kanal, der vil hjælpe på ens – i forvejen – kogende blodtryk!

  10. Det ser virkelig ud som tommelskruerne skal
    have en tand ekstra,det kan ikke blive ved med
    gå. Måske de herre ku ku klan (kuk kuk i låget)
    godt ved de er dømt til helvede og gerne vil
    have os alle med. Tak for kaffe.

  11. Aviserne lever efterhånden af bare patter og TV af personalebesparelser til fuld løn og genudsendelser. Afslutningen kommer et ganske andet sted fra, mærk jer mine ord:

    http://danmark.wordpress.com/2010/04/05/ikke-vestlige-er-der-mange-eller-faa-faar-de-nedskæringer-snyder-nogen-paa-vægten-ja/


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: