Posted by: JanChris | 19/11/2008

Lisbeth Knudsen fremme med slettelakken på sin blog – og nu vil hun også vide, hvor hendes kritikere bor!

Ikke mere Lisbeth Knudsen havde jeg lovet tidligere på aftenen, men man har et standpunkt, til man tager et nyt, som chefredaktørens gamle partifælle, Jens Otto Krag, sagde for mange år siden.

Sagen er nemlig den, at Lisbeth Knudsen her til aften har slettet intet mindre end 44 indlæg på sin blog, herunder Omnials fra i går aftes, hvor jeg bl.a. citerede hendes kommende USA-korrespondent, David Trads, for, at hun som chefredaktør på Aktuelt lavede en pinagtig, socialdemokratisk propaganda-partiavis. Det så i sandhed ikke godt ud, og derfor fandt røde Lisbeth slettelakken frem og fjernede dette- og en flod af andre indlæg. Tidligere på aftenen var der 261 kommentarer, i skrivende stund er der 217.

Én ting er, at Lisbeth Knudsen ikke bryder sig om, at sandheden om hende kommer for en dag. Noget andet er, at hun fremover kun vil tillade kritik af sig selv og navngivne medarbejdere, hvis den er skrevet under angivelse af fuldt navn og adresse i lighed med avisens læserbreve! Men Lisbeth Knudsen, det er jo et grundvilkår for hele blogosfæren, at man kan ytre sig frit, uden at skulle afsløre sin fulde identitet. Selv har jeg i øvrigt skrevet under mit fulde navn, men selvsagt ikke angivet min adresse. Hvorfor skal hun kende den? Vil hun sende et tæskehold efter mig? Sortliste mig fra papiravisens debatspalter? Du er langt ude, Lisbeth Knudsen, men det er vel fordi, du er presset.

Hun skriver videre: Det har desværre vist sig, at anonymiteten i den grad misbruges og tages som gidsel af en kreds af debattører til en hadsk, fordomsfuld og intimiderende debattone, som er uacceptabel. Forsøg på karaktermord både på mig og på flere dygtige og kompetente medarbejdere på Berlingske Tidende står jeg ikke model til. Der har ingen karaktermord været, kun hård kritik suppleret med faktuelle oplysninger og citater som dem fra David Trads, men måske er det også bare et forsøg fra Lisbeth Knudsens side på at fjerne fokus fra de spørgsmål, hun stadig ikke har besvaret: Er hun socialdemokrat eller ej? Er hun ved at lægge avisens politiske linje om? Hvad er den reelle grund til, Lars Hedegaard blev fyret?

Kom igen til en fri og åben debat under fuldt navn og ude i det åbne rum – ikke kujonagtigt gemt under anonymitet.

Du kan selv være en kujon, og det her er ikke DDR. Hvis folk vil være anonyme, har de ret til det, eller burde i hvert fald have det – men altså ikke længere på Lisbeth Knudsens blog.

Reklamer

Responses

  1. Haha, det er som på Seidenfadens ulækre sprøjte 🙂

  2. Ja, Lisbeth Knudsen og Tøger Seidenfaden ligner ikke kun hinanden af udseende, men også af sind.

  3. Nej, jeg fatter stadigvæk ikke, hvorfor den mest røde nærmest DDR-agtige Frau Knudsen skulle ansættes på en borgerlig avis.
    Jeg vil heller ikke hører ordet dygtig i samme sætning som navnet Frau Knudsen, for det er hun ikke.
    Det eneste hun er dygtig til, er socialistisk propaganda og udryddelse af anderledes tænkende i sin nærhed.
    Det må være frygteligt at være på samme arbejdsplads som Frau Knudsen, bare se hvor amatøragtig hun opfører sig på sin sølle blog, hun må vel dagligt bruge flere timer med slettelakken på sin blog.
    Hun er stadig på det faldne DDR stadie, med stasi-metoder og udsletning af andre meninger, hun er jo ikke fulgt med tiden!
    En snerpet DDR-kontroler, der skal gøre Berlinske til en tandløs rød-gummet politisk korrekt menigheds dame-blad.

  4. Helt enig i din fine kommentar, men lad os nu se, om hun ikke snart ryger ud af vagten. Hendes chef, David Montgomery, er nemlig kendt for at have en meget lille tålmodighed med chefer, der ikke leverer de ønskede resultater, og en sådan er Lisbeth Knudsen. Det går i øvrigt rigtig skidt for det selskab, Mecom, der ejer Berlingske-koncernen: http://journalisten.dk/mecom-boss-opgiver-magten


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: