Posted by: JanChris | 13/05/2014

Lars Løkke bør træde tilbage som V-formand og statsministerkandidat. Hans dårlige økonomiske moral skader VKOI’s chancer for at vinde valget

Ekstra Bladets afsløring af, at Lars Løkke har fået Venstres partikasse til at betale for sine eksorbitante tøjudgifter som statsminister er selvsagt ikke i sig selv stor eller alvorlig nok til, at han alene af den grund bør forlade sin post som Venstre-formand og statsministerkandidat. Desværre for Løkke forholder det sig sådan, at denne historie blot er endnu en i rækken af endeløse artikler m.m., der tilsammen danner et klart billede af en mand, der, på trods af, at han de sidste 16 år har haft en konstant millionindtægt, alligevel har været nødt til- eller haft behov for at lade alle andre end sig selv betale for så mange af sine privatøkonomiske udgifter som overhovedet muligt. Det er helt tydeligt, at Løkke har en presset privatøkonomi, men man må dog helt nøgternt konstatere, at manden ikke er smålig, når han får lov til at slå sig løs på skatteydernes eller partifællernes bekostning.

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Ekstra Bladet bringer sin historie i dag kort før EU-parlamentsvalget, ligesom det heller ikke var noget tilfælde. at GGGI-sagen begyndte få uger før Kommunalvalget, og måske er det heller ikke uden grund, at Helle Thorning-Schmidt evig og altid ser så glad og selvsikker ud: Hun ved simpelthen, at godt nok kan Socialdemokraterne og det siddende flertal ikke vinde det kommende valg alene på deres politik, men de har heldigvis en masse beskidte historier om Løkke liggende i skuffen, og dem kan de, med bl.a. Poul Madsen og Ekstra Bladet som velvillig aftager, plante i udvalgte medier på ganske særlige tidspunkter, når omstændighederne kræver det. At Thorning-Schmidt, som en parallel til den nyeste sag med Løkke, selv ville have sine socialdemokratiske partifæller til at betale for sin skatterådgiver, og at det i øvrigt rygtes, at også hendes privatøkonomi er blandet sammen med partiets, ændrer ikke ved det faktum, at Løkkes dømmekraft lader ikke alene meget-, men alt tilbage at ønske, og derfor må konklusionen også være, at han må forlade sin post som Venstres formand og dermed også oppositionens statsministerkandidat. De mange dårlige sager skader ikke alene ham selv og Venstre, men i dén grad også hele oppositionens chancer for at genvinde regeringsmagten ved næste valg. I den forbindelse skal man ikke have ondt af Løkke som person. Han har fået rigeligt med chancer for at rette op på sin dårlige økonomiske moral, og hver gang har det vist sig, at han intet har lært. Det er altså ikke synd for ham på nogen måde, og under alle omstændigheder er hans person underordnet: Det afgørende er, at de borgerlige vinder næste valg, og for min skyld kan Venstre vælge hvem som helst som statsministerkandidat, selv Kristian Jensen, så længe vedkommende har nogenlunde styr på, hvad der er dit og mit. Det har Løkke ikke, og derfor må han forlade sin post med omgående virkning.

Reklamer

Responses

  1. Jeg er ikke helt enig, omend Løkke ikke er min kop te, netop pga af hans “stil” med bilag osv.

    Men situationen er, at det der er behov for er, udover et konkret forsvar af dispositionen, et modangreb. De røde skal jordes hvergang de går igang med den her slags. Som Schoppenhauer notere, så vindes enhver debat i sidste instans på person angreb.

    Så egentlig er jeg vel enig alligevel. Løkke formår ikke at sætte et modangreb ind, ihvertfald ikke indtil nu. Kan han ikke det så kan han ikke bruges.

  2. Jeg kan godt forstå, det kan virke hårdt at kræve Løkkes afgang, men – retfærdigt eller uretfærdigt – er han en belastning for de borgerlige, og hans troværdighed kan ikke genoprettes før valget. Når det er sagt, er det rigtigt at gøre opmærksom på mediernes og regeringsfløjens dobbeltstandarder. Der er således ingen tvivl om, at de går ekstra hårdt til Løkke i disse dage, og det er meget muligt, de får held med deres foretagende, for jeg vil vurdere, at hans chancer for at overleve som Venstre-formand kun er 50/50.

    P.S: Jeg beklager det sene svar.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: