Posted by: JanChris | 01/05/2014

Hver niende indbygger i Danmark er nu indvandrer eller efterkommer. I 1985 var det én ud af 31

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er hver niende indbygger i Danmark nu indvandrer eller efterkommer af en sådan. Det reelle tal er endnu højere, som man bl.a. kan udlede af den følgende definition: (…) Når én eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Det er især de unge indvandreres andel af befolkningen, der – logisk nok – stiger eksplosivt. Blandt de 22-årige er det således 22,3 % af befolkningen, der passer på definitionen.

For mit eget vedkommende synes jeg, tallene er skræmmende, og jeg har ærlig talt meget svært ved at se, at det på den baggrund skulle være vigtigere for kongerigets fremtid, om den offentlige sektor i de kommende år vil bibeholde sin størrelse, vokse med 0,4, 0,8 %, eller noget helt fjerde. Den diskussion blegner simpelthen i forhold til den befolkningsudskiftning, der med rasende fart er undervejs i Danmark. Over for tallene fra Danmarks Statistik kan man bl.a. stille følgende udtalelse fra daværende statsminister, Poul Schlüter: Jeg ved godt, at mange danskere er ængstelige for at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstaveligt talt blev oversvømmet af f.eks. en halv eller en hel million mennesker udefra. Det ville skræmme folk, men sådan går det jo ikke. I øjeblikket udgør flygtningene 0,3 % af befolkningen.  (Berlingske Tidende d. 04.08.85)

Nu ved jeg ikke helt, hvilke tal Schlüter henviser til, men ifølge denne statistik (s. 17) udgjorde andelen af indvandrere og efterkommere i 1985 3,2 % af den samlede befolkning i Danmark. Dermed er denne gruppe blevet ca. 3,5 gange større siden da. En voldsom stigning må man nøgternt konstatere. Det burde i den forbindelse ikke være nødvendigt at nævne, at det ikke i sig selv er et problem at være indvandrer/efterkommer, men al erfaring og alt tilgængeligt statistisk materiale har vist, at i hvert fald indvandringen fra Afrika og Mellemøsten – for nu at bruge en eufemisme – mild sagt ikke har været nogen gevinst for Danmark og danskerne set under ét.

Artiklen er blevet opdateret.

Reklamer

Responses

  1. Jan du fortalte på 180, at du har identiteten på Se og Hør kilden. Kunne du afslører?

  2. takker


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: