Posted by: JanChris | 14/04/2014

Margrete Auken er mere doven end Morten Messerschmidt, der har støt stigende opbakning i hele vælgerbefolkningen

SF’eren Margrete Auken er min absolutte yndlingspolitiker… Nej, ikke ligefrem, men da jeg har læst, at man helt skal lade være med at sige noget om en person, hvis man ikke har noget godt at sige om vedkommende, stopper jeg med at skrive om hende med det samme med denne bratte, sproglige opbremsning…

P.S: Da principper er til for at blive brudt, vil jeg dog godt afsløre, at personen, jeg ikke vil skrive om, i sin egenskab af præst i den danske folkekirke siges at være mere optaget af at tale om sig selv end forestående bryllupper i samtaler med vordende ægtepar…

Hvorom alting er: Den ovenfor omtalte person har blandt meget andet godt, med lidt andre ord, kaldt Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt for doven. Nu viser det sig så i en opgørelse, dagbladet Børsen har lavet og offentliggjort i avisen i dag, at Messerschmidt faktisk er meget mere aktiv i Europa-Parlamentet end den flere gange ovenfor omtalte person selv kan bryste sig af at være.

Nu mangler jeg bare at bevise, at Messerschmidt ikke er dum og uvidende, som den person, jeg adskillige gange har lovet ikke at omtale, også insinuerer, men det er desværre ikke lykkedes for mig at dokumentere det forhold – og dog: Jeg har netop modtaget et godt råd, og jeg vil i den forbindelse igen ignorere, at jeg ved at viderebringe det endnu engang fremstår som en principløs vendekåbe. Hvorom alting er, her kommer det: Prøv først at lytte til den person, hvis navn jeg ikke længere kan nævne, og lyt derefter til Morten Messerschmidt! Lyder han ikke klog? Dertil er der at sige; Jo, bestemt, men gælder det ikke for alle, der måtte tale efter den unævnelige? Jooo, det gør det måske, men ikke desto mindre falder den utallige, gentagne gange unævnelige persons påstand endnu engang til jorden.

Til slut vil jeg – og det har egentlig slet ikke noget med den unævnelige, ikke-eksisterende ikke-person at gøre – nævne, at ugebrevet A4 har offentliggjort en meget interessant artikel om Morten Messerschmidt, hvoraf det fremgår, at hans popularitet er støt stigende i alle befolknings-/vælgergrupper. Dog er det stadig de mindst veluddannede, der ser det største lys i ham, mens de mest veluddannede omvendt stadig har deres forbehold over for den unge DF-komet. Det fremgår ikke af undersøgelsen, om det skyldes, at det netop er i den sidstnævnte vælgergruppe, fordomme trives allerbedst, eller om respondenterne bare er misundelige på en person, der er meget klogere, end de selv er?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: