Posted by: JanChris | 16/03/2014

41-årig mand mister synet efter at være blevet slået med en hammer i øjet af 16-årig under parkeringsstrid

Som man siger syd for grænsen: Der ganz normale Wahnsinn. Mon ikke denne sympatiske ungersvend bliver straffet med nogle få måneders hotel-, undskyld institutionsophold, inden han kan fortsætte sin hærgen i kongeriget?

Hvorom alting er: Hvordan har de personer på venstre- og til dels også højrefløjen, der har stemt for at denne udvikling skulle kunne finde sted og endda fremskyndes, det med at læse sådanne artikler? Strækker de empatiske evner sig kun til de bedste venner og den allernærmeste familie? Det mindste, de kunne gøre, var at indrømme, de havde taget fejl, og arbejde for at minimere omkostningerne ved den hovedløse indvandringspolitik, der er baggrunden for så megen menneskelig lidelse i Danmark og hele den vestlige verden. Det gør man som bekendt på valgdagen i stemmeboksen, hvor ingen uvedkommende kigger med.

Hvis I så gerne vil hjælpe andre mennesker, så gør det i jeres fritid, for jeres egne penge, og uden at det på nogen måde kan komme til at gå ud over uskyldige mennesker.

Opdatering: Der er ingen grund til at tale uden om, så lad mig sige det helt klart: Ja, i dette tilfælde tog jeg fejl. Gerningsmanden er ikke indvandrer, men derimod søn af en rocker, mens offeret for sit vedkommende faktisk er indvandrer. Det siger sig selv, at jeg også i denne sag tager skarpt afstand fra handlingen og mener, gerningsmanden – uafhængig af etnicitet – skal straffes hårdt for sin bestialske og meningsløse forbrydelse. Det ændrer imidlertid ikke ved, at lignende voldshandlinger i næsten alle andre tilfælde begåes af indvandrere mod danskere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: