Posted by: JanChris | 21/09/2013

Regeringen nægter på 15. måned at give aktindsigt i forholdene vedrørende den kinesiske præsidents besøg i 2012

Der er selvfølgelig gode grunde til, at Statsministeriet endnu ikke – efter 15 måneders ventetid – har givet aktindsigt i korrespondancen mellem ministeriet, politiet og andre myndigheder i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012. Når Ekstra Bladet så på et tidspunkt får nogle få dokumenter udleveret, kan man selvsagt heller ikke være sikker på at få indsigt i, hvad der reelt er foregået. Man kan vel kun håbe på, at whistleblowere vil få sandheden frem. En skam for regeringen, at Offentlighedsloven først blev vedtaget efter Hu Jintaos besøg.

Fra Ritzau-artikel i 2012:

(…) Formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, kalder det “hyklerisk”, hvis politiet havde fået ordre til at spærre for udsigten til demonstrationen. “Politiet sagde til os, at de havde ordre fra højeste sted til at parkere, som de gjorde. Det fordømmer vi på det kraftigste. Det viser jo, at det ikke er helt korrekt, når regeringen siger, at den tager spørgsmålet om menneskerettighederne i Tibet alvorligt,” siger han til Ritzau.

Artikel i Ekstra Bladet d. 15. juni 2012:

En journalist fra Ekstra Bladet er blevet anholdt, da han ville sætte en Kina-kritisk plakat op ved Den lille havfrue som en lille hilsen til den kinesiske præsident Hu Jintao fra Ekstra Bladet. På plakaten er der en tibetaner, der har sat ild til sig selv, med sætningen: “Hvad vil de gøre, hr. diktator” med kinesiske skrifttegn og dansk oversættelse i parentes. Journalisten, Janus Østergaard, blev kort efter anholdelsen kørt væk fra Langelinie i en politibil og er i skrivende stund stadig tilbageholdt.

Ekstra Bladet, d. 13. august 2013:

Forud for besøget af Kinas præsident i Danmark sidste sommer blev politiet advaret om, at kineserne meget nødigt ville “tabe ansigt”. Det var Politiets Efterretningstjeneste, PET, der i en trusselsvurdering til Københavns Politi orienterede om den kinesiske bekymring. Oplysningen er kommet frem tirsdag i Københavns Byret. Her skal en dommer afgøre, om politiet ulovligt frihedsberøvede seks personer fra Støttekomiteen for Tibet i forbindelse med præsident Hu Jintaos besøg i juni sidste år. Og beskeden fra PET gav den operative leder, vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, videre til betjentene i en briefing. Jeg fortæller, at der er en bekymring fra kinesisk side, fordi de ser anderledes på demonstrationer, end vi gør i Danmark, fortalte han under tirsdagens retsmøde. Den kinesiske frygt for at “tabe ansigt” påvirkede dog ikke politiets planlægning, forsikrede Claus Hjelm Olsen. Men informationen var relevant, så betjentene kunne “være så bredt orienteret som muligt.” I forbindelse med besøg af statsledere fra andre lande har vicepolitiinspektøren aldrig fået en lignende advarsel fra PET, fortalte han.

Læs mere herherherher, herher og her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: