Posted by: JanChris | 08/05/2013

Intet medie nævner, at Dansk Folkeparti får den bedste måling nogensinde: 18,9 % – 3,7 % mere end Socialdemokraterne

En meningsmåling lavet af YouGov for Metro Express omtales selvsagt på avisens egen hjemmeside og på B.T.dk. Journalisterne, der har skrevet artiklerne, hæfter sig ved, at Enhedslisten næsten er ligeså stor som Socialdemokraterne i målingen med sine 14,5 % mod 15,2 %, og det er da ganske rigtigt også bemærkelsesværdigt. Mon ikke, vi i de kommende uger vil kunne læse om en anden meningsmåling, hvori Johanne Schmidt-Nielsen og co. er større end det tidligere så store, danske arbejderparti, der dermed kun vil være landets fjerdestørste?

Det slående i både B.T. og Metro Express’ artikler er imidlertid, at ingen af aviserne overhovedet nævner, at Dansk Folkeparti – mig bekendt – får sin bedste måling nogensinde med 18,9 %, 3,7 % mere end Socialdemokraterne. Hvordan i himlens navn kan man undlade overhovedet at nævne det? I skrivende stund er der intet dansk medie, der har fundet det værd at ofre én eneste linje på denne særdeles opsigtsvækkende udvikling.

Med tallene for Dansk Folkeparti og Venstre (31 %) in mente, kan de to partier med 87 mandater tilsammen næsten mønstre et flertal alene. Værd at bemærke er det også, at De Radikale – måske bl.a. som en følge af regeringsindgrebet i lærerkonflikten – ligesom de to andre regeringspartier ser ud til at befinde sig i en vælgermæssig deroute. Omvendt er situationen for den nyforelskede Lars Barfoed og De Konservative forbedret en smule på det seneste. Se tallene i YouGov-målingen her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: