Posted by: JanChris | 12/04/2013

Ida Aukens far nægtede at give DF-medlem af Folketingets præsidium hånden: “Jeg hader Dansk Folkeparti”

Denne artikel er en omskrevet kommentar til Peter Brüchmanns blogindlæg på B.T.dk: Hører du også hæren stampe i det fjerne, Thulesen?

Indlægget fra den tidligere B.T.-chefredaktørs hånd er afstedkommet af virakken, efter Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, på Berlingskes B-Tinget havde skrevet om sine oplevelser på en nylig rejse til New Zealand med Folketingets forsvarsudvalg. Krarup brød sig, mild sagt, ikke særlig meget om de noget særprægede ritualer, hun og hendes kollegaer blev mødt med fra Maori-folket, New Zealands oprindelige befolkning, under besøget, og det har ført til et ramaskrig fra dele af den danske medieverden og nødlidende regeringsfløj. Det skyldes selvsagt, at Dansk Folkeparti i øjeblikket er én af dansk politiks helt store succeser med en vælgeropbakning på niveau med Socialdemokraternes, og derfor prøver de kræfter, der vil DF det ondt, naturligvis at blæse enhver potentiel dårlig sag om partiet så meget op som overhovedet muligt.

I den forbindelse har også Ida Auken, miljøminister og til daglig én af de ministre i den nuværende regering, der er med på en badebillet, fordi ingen medier gider at se kritisk på hendes fagområde, meldt sig på banen. Det skyldes formentlig, at Auken har til hensigt at få en bredere politisk profil i offentligheden, inden hun efter planen skal afløse Annette Vilhelmsen som SF-formand inden for få år. Auken mener ikke, at den vestlige kultur er truet af eksotiske vaner og traditioner og understreger tværtimod, at den kulturelle og religiøse mangfoldighed er en styrke for- og berigelse af det danske samfund. Som man kan læse nedenfor, er det imidlertid meget småt med tolerancen over for anderledestænkende hos hendes egne forældre, som hun efter alt at dømme har meget sammenfaldende holdninger med. Selv et håndtryk med én af de urene er for meget at forlange…

Peter Brüchmann er for sit vedkommende kendt for sin mangeårige foragt for landets – i øjeblikket – næststørste parti. I slutningen af 2011 skrev han f.eks., at Vi har stadig en stor – alt for stor – opbakning til Dansk FolkepartiI det hele taget kunne Brüchmanns kommentarer om DF lige så godt være skrevet for femten år siden som i dag. Begivenhederne og samfundsudviklingen i mellemtiden er øjensynligt gået fuldstændig hen over hovedet på ham. Realiteten er, at det er DF og ikke ham og konsorter, der har fået ret m.h.t. konsekvenserne af indvandringen og islamiseringen. Førstnævnte er – set over ét – ikke en berigelse, som jeg kan huske, han har kaldt den engang, vist nok i Presselogen på TV2 News. Hvis man er i tvivl, kan man bare se, hvad der sker rundt omkring på gader og stræder i København og diverse andre steder i landet i øjeblikket. Heldigvis kan Brüchmann og co. glæde sig over, at de ikke selv er nødt til at bo i ét af de selvstyrende områder i Danmark, ligesom de – i modsætning til mindre økonomisk velstillede danske forældre – også har mulighed for at sende deres børn på privatskoler (de såkaldt hvide skoler). Derfor kan de stadig nøjes med at lade som om, alverdens – eller i hvert fald alle Danmarks – problemer ville forsvinde som dug for solen, bare Dansk Folkeparti blev udslettet fra jordens overflade.

For at vende tilbage til Ida Auken, så er hun som bekendt datter af Margrete Auken, én af de mest perfide danske politikere i nyere tid. Hun afskyr Dansk Folkeparti som pesten og kan ikke dy sig for igen og igen at kalde Morten Messerschmidt og andre repræsentanter for partiet for racister, sammenligne deres retorik med tonen i Nazi-Tyskland i 1930’erne etc. På samme måde som det var tilfældet med hendes bror, Svend, er hun i stand til at komme med de mest nederdrægtige udtalelser om anderledestænkende på en sådan – nogle ville sige charmerende – måde, at man næsten ikke opdager, hvor groft det, hun sagde, i realiteten var.

Hvorom alting er: Margrete Aukens foragt for Dansk Folkeparti er velkendt. Hvad de færreste ved, er, at hendes mand, Ida Aukens far, litteraturprofessor Erik A. Nielsen, er om muligt endnu værre. Her er en lille passage fra en artikel i Jyllands-Posten d. 10. september 2010, der vist taler for sig selv:

(…) Et venligt hus, kalder (Jesper) Langballe Christiansborg og fortæller en historie om den skøre kælling, Margrete Auken, der havde sin mand, Erik A. Nielsen, med til en præsidiefest, hvor han demonstrativt nægtede at give Poul Nødgaard (DF) hånden og i stedet sagde “Jeg hader Dansk Folkeparti.” Sådan en tone er man jo slet ikke vant til herinde.

Ikke give hånd til Poul Nødgaard? Det havde ikke været den store overraskelse, hvis der var tale om Pia Kjærsgaard eller Mogens Camre, men den yderst høflige og korrekte Nødgaard? Man höre und staune

Et andet eksempel på Erik A. Nielsens syn på Dansk Folkeparti er som følger med Søren Krarups ord:

(…) Og nu er et andet medlem af familien, såmænd professoren i litteratur ved Københavns Universitet, Margrete Aukens ægtefælle, Erik A. Nielsen, ude med et endnu mere nedgørende portræt af mit åsyn. I en netop udkommen bog, en antologi med titlen Frisind – er der en grænse, har han sammen med andre rettet et endnu mere hadefuldt angreb på regeringen og Dansk Folkeparti i almindelighed og mig i særdeleshed, og det festlige er, at Erik A. Nielsen her sammen med bl.a. Georg Metz, Egon Clausen, pastor Leif Bork Hansen og professor Curt Sørensen anfægter den tone og debatform, som siden Systemskiftet af 2001 er blevet herskende i landet. I Erik A.Nielsens kapitel sker det bl.a. med følgende ord: Se på Søren Krarups ansigt, og se de træk, der er fuldstændig vokset ind i den maske af forurettelse og arrogance, som han har påtvunget sit ansigt igennem 50 år eller mere. Et kæmpemæssigt register af menneskelige minespil er ætset væk. En sjælens dybe ufrihed, der synliggør sig i hans karaktermaske. Han ligner den gammelmandskarikatur, vi kender fra antikkens komedier og fra renæssancens commedia dell´arte. Holbergs Jeronimus. En ”befrier”, hvis væsen er så bundet som en lænkehund. En mand, hvis tanke er fuldstændig forudsigelig.

I det hele taget er det tankevækkende, at folk på venstrefløjen – og dertil hører også Peter Brüchmann i udlændinge- og værdipolitikken – er så optagede af tonen, når de selv kan være så ufattelig grove, at det næsten trodser enhver beskrivelse. Hvordan kan de mene, at det er så ganske forfærdeligt at lave grin med religionen islam, når de selv angriber deres modstandere på baggrund af disse personers udseende? Hvad er mest sårende: at blive kritiseret for sin religion eller sit udseende? Men okay: I Erik A. Nielsens tilfælde kan man godt forstå, han er så ømskindet på muslimernes vegne, for han har jo det tilfælles med visse tilhængere af religionen islam, at han ikke vil give hånd til de urene.

P.S: I det følgende link kan man høre Henrik Dahl, med en fortid i SF og hos Socialdemokraterne, forklare, at selvom det er på venstrefløjen, at man udtrykker den største bekymring for tonen i den offentlige debat, så er de værste, mest beskidte, ureglementerede og grove mennesker i den offentlige debat jo folk på venstrefløjen.

Advertisements

Responses

  1. På denne blok har ytringsfriheden elendige kår!!!

    falkeøje

  2. Jeg tror, de fleste vil have forståelse for, at en kommentar, hvor du beskriver, “vores andres glæde ved, at en fjende af Danmark blev likvideret på åben gade til hele byens jubel”, bliver slettet. Ud over spam kan jeg ikke huske at have slettet andre kommentarer her på bloggen, selvom jeg ikke kan udelukke, at det er sket i et par tilfælde.

  3. Det var bare en glædelig hverdagsforeteelse, da jeg var dreng.
    Jeg ønsker den forsvarsvilje tilbage!!!

    falkeøje


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: