Posted by: JanChris | 03/12/2012

Uffe Elbæk bliver på posten, Vilhelmsen taler sort, fejlagtig Venstre-strategi, og LA gør ikke ord til handling.

Egentlig er der blot tale om endnu én i rækken af de mange meningsmålinger, vi hører om i danske medier næsten hver eneste dag, men der er alligevel grund til at spidse ører/være særlig opmærksom, når det drejer sig om dagens Voxmeter-måling for Ritzau. Ved de to seneste valg har især Voxmeters exit-polls på valgdagen kl. 12 således vist sig at være bemærkelsesværdig præcise. I det følgende vil jeg knytte nogle kommentarer til tallene for de enkelte partier:

Socialdemokraterne ser desværre ud til at have lagt dagene med 15 – 17 % opbakning bag sig. Målingerne er dog stadig, set i et historisk lys, katastrofale for partiet. De ville ændre sig med ét slag, hvis det lykkedes at afskibe personificeringen af løftebrud, inkompetence og dårlig moral, statsministeren, til en stilling i EU-systemet, men selv, hvis det scenario skulle blive til virkelighed, sker det tidligst i 2014.

SF opnår, fuld fortjent, ingen fremgang efter sit formandsskifte. Det skyldes ikke mindst, at Annette Vilhelmsen er en sortsnakker af guds nåde. Jeg har lyttet til utallige politikere i tidens løb, men Vilhelmsen kommer helt sikkert ind i alle tiders top-3 i netop den kategori.

Cirkus Elbæk ser ud til at have påvirket tilslutningen til De Radikale i moderat negativ retning allerede, og det vil helt sikkert blive endnu værre i de kommende dage. Det hele falder tilbage på Margrethe Vestager, i og med det var hende, der udnævnte den løse kanon Elbæk, som var uden nogen som helst form for Folketings-erfaring, til kulturminister. Hvad tænkte hun dog på? Det er ikke Elbæks fejl, at han har ageret, som han gjorde; han har bare været Uffe Elbæk, og det kan man vel dybest set ikke klandre ham for.

Enhedslistens fremgang er ikke nær så markant, som Megafon-målingen viste, og mon ikke det er Voxmeters tal, der kommer tættest på det reelle billede? Enhedslisten kunne – med den stedmoderlige behandling partiet har fået af regeringen – sagtens være fristet til at ofre en minister, men det bliver ikke på baggrund af den ovennævnte sag, der har tråde til de samme kunstneriske/alternative miljøer, som mange af Enhedslistens støtter og vælgere bevæger sig i.

Venstres tilbagegang ser ud til at være mere beskeden, end tallene i Megafon-målingen antydede, men virakken om den løse kanon, Jens Rohde – ham burde Venstre skyde helt ud af partiet – har ikke gavnet det største oppositionsparti, der i det hele taget ikke har fortjent at være helt så stort, som tilfældet er. Hvis man har en strategi, der går ud på, at man bare skal undgå at lave fejl, kommer man uvægerligt til at gøre netop det – altså begå fejl – samtidig med, man ikke laver noget rigtigt. Det går aldrig godt, det er ligeså sikkert som amen i kirken.

Den statistiske usikkerhed i Megafon-målingen, der gav De Konservative 2,7 %, ser ud til at slå ud til fordel for partiet. Der hersker dog ingen som helst tvivl om, at Barfoed og co. befinder sig i en fuldstændig udsigtsløs situation. Halmstrået kunne være at få Rasmus Jarlov ind i Folketinget, men det kræver, at Per Stig Møller frivilligt forlader sin post på Christiansborg, og det gør han næppe.

Dansk Folkeparti profiterer af, at Kristian Thulesen Dahl ikke i samme grad som sin forgænger, Pia Kjærsgaard, er foragtet i brede kredse af den danske befolkning. Opbakningen til partiet kunne derudover øges med 2-3 % ved at opstille Morten Messerschmidt til Folketinget, men meget tyder på, at Thulesen Dahls ego ikke kan leve med at dele rampelyset og magten med Danmarks mest talentfulde – visse mangler ufortalt – politiker. Under alle omstændigheder består partiet af mange dygtige politikere, hvilket man senest så, da Forsvarsforliget blev forhandlet på plads, bl.a. med bevarelsen af værnepligten som én af de ting, DF kan tage en stor del af æren for.

Liberal Alliance ser ud til at have bidt sig fast på 4-5 % tilslutning i de fleste målinger, og man må nok konstatere, at selvom partiet uden tvivl er kommet for at blive og på visse områder har sat en dagsorden, ingen ville have tiltroet det, mangler den helt store folkelige gennemslagskraft. Den kunne komme, hvis Liberal Alliance ikke alene var bedre til at markere sig på områder som grøn energi (vel at mærke modstanden mod den), rets-, udlændinge og EU-politik, men der også var en bedre sammenhæng mellem de budskaber, partiet kommer med på de pågældende områder i offentligheden, og den reelle ageren og stemmeafgivelse i Folketinget.

Sammenfattende kan man konstatere, at den nuværende regering stadig er den suverænt mest upopulære i Danmarkshistorien. Som tidligere nævnt har den ikke i én eneste måling siden valget for mere end et år siden været i nærheden af at kunne mønstre et flertal. Det skyldes mange ting, men alene frekvensen af de utallige løftebrud umuliggør med meget stor sikkerhed et genvalg. Vælgerne kunne måske leve med 1, 3 eller 5 løftebrud, men ikke 50, 70, 100, eller hvor mange det nu måtte være. Senest har man end ikke været i stand til at gennemføre de for visse kredse på venstrefløjen så vigtige værdipolitiske tiltag som kriminaliseringen af køb af seksuelle ydelser, kvindekvoter i børsnoterede selskabers bestyrelser og forsøg med fri hash. Det forekommer meget tvivlsomt, om en ny aftale om folkeskolen med indførelsen af den såkaldte heldagsskole vil hjælpe på regeringens popularitet, eller rettere sagt manglen på samme. I øvrigt er der her tale om en vindersag for både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, for heldagsskolen vil i virkeligheden slet ikke være til for børnenes-, men derimod forældrenes skyld. Når børnene er i skole hele dagen, behøver forældrene ikke længere at bekymre sig om, hvad de små poder render rundt og laver, og dermed har de bedre tid til at koncentrere sig om deres karrierer. At store dele af børnenes opdragelse dermed lægges i hænderne på lærere og pædagoger, og at børnenes frihed samtidig også bliver voldsomt indskrænket, er i den sammenhæng mindre væsentligt – i hvert fald for Socialdemokraterne, Venstre og de fleste af Folketingets andre partier. Stakkels børn og godt, at man for længst er ude over den skolepligtige alder.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: