Posted by: JanChris | 12/08/2012

Lars Løkke foretrækker De Radikale som regerings- og samarbejdspartner frem for DF. Hans Engell: ”Han er en VR-mand”.

For dem, der følger intensivt med i dansk politik, er det ikke nogen nyhed, men det er alligevel værd at notere sig for de borgerligt sindede danskere, der især ønsker sig en tilbagevenden til en relativ hård udlændingepolitik – og det er mange, skulle jeg hilse og sige – og sekundært et opgør med den værdirelativisme, Det Radikale Venstre på en lang række områder har været bannerfører for, siden valget i september 2011: Inderst inde er Venstre-formand og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussens drømmescenario efter næste valg en VKR- eller alternativt en VR-regering. Med De Konservatives stadig katastrofale vælgertilslutning på 4-5 % forekommer det meget usandsynligt at se Lars Barfoed og co. indtræde i en eventuel borgerlig regering, og det kommer i hvert fald ikke til at ske på Dansk Folkepartis nåde, specielt ikke, når partiet formodes at blive ca. 3 gange så stort som De Konservative. DF vil heller ikke på nogen måde være parlamentarisk grundlag for en regering med radikal deltagelse – Pia Kjærsgaard og co. vil formentlig hellere dø – men flere meningsmålinger de seneste måneder har vist, at det ikke kan udelukkes, at Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale tilsammen kan samle 90 mandater og dermed danne et alternativt flertal. Løkke vil selvsagt ikke gå til valg på et regeringssamarbejde med De Radikale, og det samme vil omvendt heller ikke være tilfældet for Margrethe Vestager med Venstre, men hvis det ovennævnte flertal udkrystalliserer sig, efter vælgerne har været i stemmeboksene, ved man aldrig, hvad der kan ske. Grundlæggende afskyr Vestager in persona og De Radikale som parti især Dansk Folkeparti og i lidt mindre grad Venstre, men det såkaldt socialliberale parti var ikke desto mindre i årtier kendt for at kunne samarbejde til begge sider i Folketinget, og man kan ikke udelukke, at den nuværende radikale ledelse ville finde stor tilfredsstillelse i at tryne Venstre (og De Konservative) på samme måde, som man i dag har Socialdemokraterne og SF under tøflen. Samtidig ville partiets reformdagsorden formentlig få en langt nemmere gang på jord, end det er tilfældet i dag i S-R-SF-regeringen.

Min påstand om Løkkes radikale sympatier beror ikke på spekulationer eller mavefornemmelser. Allerede i 1998 udtalte han sig positivt om et fremtidigt regeringssamarbejde med De Radikale, og under valgkampen sidste år gjorde han på den ene side en dyd ud af utvetydigt at afvise enhver tanke om en borgerlig regering med deltagelse af Dansk Folkeparti, mens han på den anden side – for øjnene af et millionstort publikum ude bag tv-skærmene – udtalte, at VR-regeringer er ikke de dårligste regeringer, vi har haft i Danmark. For lige at skære det ud i pap: Manden lagde altså klar afstand til det stabile og trofaste støtteparti, der havde bragt ham og hans regering til magten i 2001 og holdt hånden under den i ti år, mens han omvendt uden videre erklærede sig parat til at indgå i regering med det parti af alle, der, for de fleste erklæret borgerlige, er intet mindre end HOVEDMODSTANDEREN, når det gælder bl.a. udlændinge-, værdi-, rets- og skolepolitik. Selvfølgelig havde Løkke også taktiske grunde til at udtale sig, som han gjorde, men for mit eget vedkommende – og jeg er sikker på, jeg delte den følelse med mange andre borgerlige – gjorde hans ageren mig splitterrasende. Pia Kjærsgaard følte sig da også som elskerinden i baglokalet.

Hvorom alting er: Det hele kan koges ned til, at Løkke, han er en VR-mand, som Hans Engell sagde på TV2 News for et par dage siden. Hør selv ved at klikke her.

Mens Anders Fogh – al sin opportunisme og populisme til trods – viste en stor interesse for udlændingeområdet i de første mange år af sin tid som statsminister, er Lars Løkke fuldstændig ligeglad. Han ved godt, at der er mange stemmer i emnet, og derfor taler han da også nødtvungent lidt om det, når det ikke kan være anderledes, men grundlæggende interesserer det ham ikke en døjt. For ham kan udlændingeproblematikken koges ned til, at han har haft en tyrkisk nabo, der var flink, og det samme kan siges om den tyrkiske pizzabager, han frekventerer. Ergo er alle indvandrere flinke og udgør ikke noget problem. Nå, ja, så har Løkke også lidt felterfaring fra Afghanistan i sin tid, og de mujahedinere, han mødte dengang, var også helt i orden, så hvad er problemet? Jo, forresten: Løkke brød sig ikke om tonen – I ved den, venstrefløjen altid taler om – i 90’erne. Altså den tone, hvormed højrefløjen talte om indvandrerne. Løkke har derimod øjensynligt ikke haft noget problem med den hetz selvsamme højrefløj, personificeret ved bl.a. Pia Kjærsgaard og Søren Krarup, blev udsat for i samme periode. Tankevækkende… Læs mere om, hvad Løkke mener om udlændinge- og værdipolitik her.

Slutteligt vil jeg opfordre alle de læsere her på Omnial, der ønsker sig en stram (i hvert fald i forhold til den vi har i dag) udlændingepolitik: Lad være med at stemme på Lars Løkke og Venstre, og husk: En stemme på Løkke kan også være en stemme på en regering med deltagelse af Det Radikale Venstre. Det lyder skræmmende, og det er det også.

Reklamer

Responses

  1. V og K er ikke fremtiden for Danmark!!!
    Det vil være galskab at bringe dem til magten, de er ikke et hak bedre end den røde fløj.
    Lad dem alle tilbage i Ingenmands Land!!!
    Der har de selv anbragt sig.
    De danske patriotiske folk kan så organisere den frihedskamp, der må
    blive enden på dette muslimske eventyr.

    falkeøje

  2. En VKR- eller VKRLA- regering er intet mindre end et astronomisk skrækscenarium og lige så idiotisk som den nuværende regering.

    Hvorfor folk bliver ved med at stemme på alle andre partier end DF, når de tydeligvis er de eneste, der har begreb om, hvad det multikulturelle helvede betyder for den enkelte dansker er til stadighed fuldkommen uforståeligt.

    Set i lyset af, hvad der venter os som kristen minoritet i et Islam domineret land, burde alle andre interesser tilsidesættes. Det er ganske enkelt irrelevant, om skatten er en kvart procent højere eller lavere, når vi hastigt nærmes os Muslimsk flertal inden for en halv snes år. Og hvorfor er der absolut ingen i offentligheden, der forholder sig til den virkelighed?

  3. Jeg er stort set enig med dig i alt, hvad du skriver. Især det sidste afsnit burde man skrive sig bag øret, selvom kampen mod islamiseringen selvfølgelig ikke betyder, at man lader alt andet sejle.

  4. V og K er lige så ansvarlige for importen af muslimer, som alle de andre partier. V og K er ikke borgerlige partier. De vil europas forenede stater, og dermed afviklingen af nationalstaten danmark.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: