Posted by: JanChris | 05/07/2012

TV2 News oplyser ikke, at Thorning-defensor er ”erklæret socialdemokrat” og én af bagmændene bag Fair Løsning-kampagnen

Som trofast TV2 News-seer har jeg i løbet af foråret og sommeren adskillige gange stiftet bekendtskab med kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i 3F, Palle Smed, der på ofte ganske udmærket vis har givet sin vurdering af især trepartsforhandlingerne og senest den meget – man fristes til at sige historisk – lave og stadigt faldende tilslutning, Helle Thorning-Schmidt nyder i befolkningen.

Palle Smed er langtfra den dårligste- eller mindst indsigtsfulde analytiker, man har oplevet på dansk tv på det seneste, men når han f.eks. i dag på TV2 News siger, at den rekordlave tillid til statsministeren er ufortjent, og at han ikke er i tvivl om, at hun er den rigtige leder for Socialdemokraterne, skylder nyhedskanalen at fortælle sine seere, at Smed er erklæret socialdemokrat. Den oplysning kunne også have været nyttig at have efter sammenbruddet i trepartsforhandlingerne, da Smed gav fagbevægelsen og ikke mindst FOA og Dennis Kristensen hovedparten af skylden for miséren. En anden relevant information i den sammenhæng er, at Smed, der de seneste to år har siddet i TV2’s bestyrelse, i sin ovennævnte, tidligere stilling som kommunikationschef for 3F efter alt at dømme var med til at yde millionstøtte til S og SF’s annoncekampagne for deres økonomiske plan, ”Fair Løsning”. Beslutningen blev skarpt kritiseret af andre fagforbund som bl.a. FOA og HK. Måneden før stod 3F i øvrigt også bag annoncekampagnen, Dagpengebanden, hvor bl.a. daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen, Lene Espersen, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl var afbilledet med Zorro-masker, fordi Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti var blevet enige om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år.

Hvorom alting er: Palle Smed behøver ikke at skamme sig over sin fortid, og ingen forlanger, at TV2 News lader være med at benytte ham som politisk analytiker/ekspert, men seerne har bestemt krav på at vide, at han er erklæret socialdemokrat – det er ikke kun en Fair Løsning, men en absolut nødvendighed, hvis man vil bevare sin troværdighed over for seerne.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: