Posted by: JanChris | 30/06/2012

Helle Ib tager fejl igen – om Özlem Cekic – i Børsen Lørdag. Hvad kan hun og avisen gøre for at undgå fejl i fremtiden?

Jeg har ikke noget specielt imod politisk kommentator Helle Ib, men som bekendt kunne jeg ikke lade være med at more mig lidt over hendes analyse i Børsen sidste lørdag, hvor hun – bl.a ud over hele forsiden – skældte Lars Løkke Rasmussen hæder og ære fra, fordi Venstre ikke ville deltage i den meget omtalte skattereform. Der var bare det lille problem, at Venstre faktisk var nået til enighed med regeringspartierne aftenen før kl. 19. Helle Ibs analyse var altså hverken særlig skarp eller ditto aktuel.

Også i morgendagens Børsen Lørdag kommer Helle Ib en lille smule galt afsted i sine forudsigelser: (…) At folketingsmedlemmet Lisbeth Bech Poulsen så ender med at stemme ja, hvilket også må forventes af den ligeså betænkelige partifælle Özlem Cekic, ændrer ikke på, at skaden er sket…

Nu gik det imidlertid, som det er de fleste bekendt, sådan, at Cekic ca. kl. 19.45 fredag aften på sin Facebook-side annoncerede, at hun ville stemme imod reformen. Fred være med det; Langt mere væsentligt er det, at Børsen får løst problemet med, at avisens højt profilerede (og betalte) stjernekommentator øjensynlig konsekvent ikke alene tager fejl, når hun forsøger at spå om udfaldet af spektakulære politiske sager; det lykkes hende at gøre det så længe, efter alle andre – selv de allermest fatsvage – er blevet klar over, hvad der virkelig er sket, at det næsten skriger til himlen.

Nedenfor følger nogle gode råd til Børsen og Helle Ib for at undgå lignende episoder i fremtiden:

Gode råd til Børsen:

  • Prøv at udskyde jeres deadline for Børsen Lørdag til fredag kl. 20.
  • Lad være med at lave forsider på baggrund af Helle Ibs forudsigelser.
  • Hvis I virkelig vil vide, hvad der kommer til at ske i den spegede politiske verden, så lyt rigtig godt efter, hvad Helle Ib siger, og gå derefter ud fra, det stik modsatte vil indtræffe.
  • Flyt Helle Ibs analyser til bagsiden. Hvis hun – som forventet – tager fejl, kan I bare sige, at det hele var satire af Helle Pip, og hvis hun – ved et guds under – får ret, påstår I bare, at I er kommet til at bytte om på for- og bagsiden.
  • Ansæt en anden politisk kommentator.

Gode råd til Helle Ib:

  • Lad være med at være helt så skråsikker i dine spådomme.
  • Skriv kun om noget, du har forstand på.
  • Skriv kun om noget, der allerede er sket.
  • Errare humanum est – med andre ord: Det er ikke noget at skamme sig over, at man tager fejl engang imellem, men når du selv dagen efter, du havde udnævnt Lars Løkke Rasmussen og Venstre til de store tabere i spillet om skattereformen, holder fast ved din vurdering, fordi dit ego ikke kunne holde til at indrømme, du havde taget fejl med bulder og brag, ser det ikke specielt kønt ud. Faktisk kunne man tale om Komiske Pip, eller som en uvenlig sjæl på Facebook formulerede det: Har du sniffet lim?
  • Politisk satire er blevet voldsomt nedprioriteret i medierne de seneste år. Måske kunne du være med til at give genren en renæssance.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: