Posted by: JanChris | 15/01/2012

Svar på tiltale til Niels Krause-Kjær efter hans hyldest af RAF-regeringen og forsvar for Søvndal og statsministerens “projekt”

Jeg skrev det følgende indlæg til Niels Krause-Kjær på hans blog på B.dk:

Efter at have set Niels Krause-Kjærs defensorat for RAF-regeringen i almindelighed og Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt i særdeleshed i Deadline på DR2 sidste tirsdag – det mest indædte forsvar for Løftebrudeparret, nogen kommentator af en hvilken som helst politisk observans har leveret til dato – læst denne artikel og en del andre, bl.a. Hurra for brudte løfter, må man nøgternt konstatere, at Krause-Kjær i dén grad lever op til sin status som den røde bloks næstmest elskede kommentator.

M.h.t. Villy Søvndal, der ifølge Krause-Kjær i øjeblikket udsættes for voksenmobning, skal man ikke glemme, at selvsamme Søvndal i flere år havde et medløb af den anden verden i medierne, selvom han mild sagt hverken er den mest begavede person eller dygtigste politiker, Danmark har set, og hvis det ikke er relevant, hvorvidt en udenrigsminister kan tale engelsk eller andre sprog på et bare nogenlunde respektabelt niveau, så er der vist ikke ret meget, der er vigtigt her i verden. Behøver en bager at kunne bage; en smed at kunne smede; en lærer at kunne lære fra sig; en håndboldspiller at kunne spille håndbold etc.?

Hvad angår udsagn, der er intellektuelt provokerende, så blev jeg, mild sagt, temmelig overrasket over i ovenstående Deadline-udsendelse at høre, at Helle Thorning-Schmidt skam havde et politisk projekt: Nemlig at få den danske økonomi på fode igen: I så fald er det et meget nyt projekt, for godt nok var hun i begyndelsen af sin politiske karriere – d.v.s. allerførst var hun traditionel venstrefløjssocialdemokrat, men det var kun for en kort periode – højrefløjs- og reformvenlig socialdemokrat, inden hun, som formand, for at tækkes Svend Auken, Mette Frederiksen og co. blev det stik modsatte, d.v.s. en indædt forkæmper for velfærdsstaten. Det gik så vidt, at hun dårligt kunne åbne munden uden at sige velfærd og helst i modsætning til skattelettelser. I enhver sammenhæng galpede hun op om, hvor forfærdelig regeringen var, der, selvom den brugte stadig flere penge på den offentlige sektor, langtfra var ødsel nok efter hendes mening. Jeg erindrer også at have set hende stå i folketingssalen og klage over, at regeringen betalte af på udlandsgælden i stedet for at bruge pengene på, ja, godt gættet, velfærd. I dag hyler hun, Villy Søvndal, Vi har overtaget et fallitbo, Bjarne Corydon, Vi har overtaget et håndværkertilbud, og co. ikke desto mindre op om, hvor forfærdelig en økonomi, der er blevet dem overdraget. Jeg har endnu til gode at se- eller høre Niels Krause-Kjær og co. udstille det himmelråbende hykleri, men det kan vel ikke vare ret længe, eller hvad?

Hvorom alting er: Meget kan man beskylde Helle Thorning-Schmidt for, men at have et politisk projekt, er ikke ét af anklagepunkterne. Jeg er sikker på, at end ikke hendes allernærmeste medarbejdere og kollegaer ville gå så vidt. Selv kommentatorer, der, ligesom Niels Krause-Kjær, støtter den nuværende regering, heriblandt Rune Lykkeberg Hun har været overalt på alle politikområder og Thorning-Schmidts tidligere taleskriver, Kristian Madsen: Statsministeren har snart genopfundet sig selv flere gange end Madonna har mere end svært ved at se nogen rød tråd, men måske er de bare ikke så skarpe som Krause-Kjær? Når det er sagt, har hun skam et projekt: Nemlig at få magt, penge og berømmelse.

Når jeg tænker på, hvordan Krause-Kjær foragtede Lene Espersen og af den grund, bl.a. her på sin blog, pressede på for at fremskynde hendes afgang som konservativ partiformand, har jeg meget svært ved at forstå, hvorfor han er så glad for Helle Thorning-Schmidt. Man skulle næsten tro, at det skyldes personlige sym- og antipatier frem for vurderinger foretaget på baggrund af de to damers præstationer som politikere. De første 100 dage som statsminister har som bekendt ikke været en ubetinget succes for statsministeren, og i sine seks år som oppositionsleder var det meget, meget få konkrete resultater, Thorning-Schmidt havde at fremvise. Faktisk har hun som politiker kun formået at mene alt om alting og ingenting og gå fra det ene ideologiske yderpunkt til det andet, alt efter, hvad der var opportunt i en given sammenhæng og på et givent tidspunkt. Læg dertil de mange eksempler på en mere end tvivlsom moral i private sammenhænge. Stort set det samme kunne man sige om Lene Espersen, men hende har Krause-Kjær set sig rigtig gal på, mens det altså forholder sig modsat med Helle Thorning-Schmidt. Er det fordi, det har større omkostninger at lægge sig ud med en tidligere oppositionsleder og nuværende statsminister, end det havde med en vingeskudt konservativ partiformand, eller bunder det hele i de førnævnte anti- og sympatier?

Et andet punkt, der for mig er intellektuelt provokerende, er Krause-Kjærs påstand om, at udlændingepolitikken overhovedet ikke er brudt sammen. 23 lempelser på området lyder da ellers ikke af så lidt endda. De fleste er da også enige om, at f.eks. afskaffelsen af Starthjælpen kan få stor betydning for tilstrømningen til Danmark, al den stund mange mennesker fra specielt tredjeverdenslande selvfølgelig kommer til Danmark for at forbedre deres levestandard. Afskaffelsen af pointsystemet, der efter flere eksperters vurderinger vil føre til en fordobling af antallet af familiesammenføringer her i landet, kan vel heller ikke siges at være helt ligegyldig, om ikke andet så fra en økonomisk synsvinkel. Bare fordi Krause-Kjær, efter eget udsagn i Krause På Tværs med Kristian Thulesen Dahl, mener, at udlændingepolitikken ikke er væsentlig og i øvrigt ikke har muslimer på hjernen, kunne det jo godt være, at mange almindelige danskere ser anderledes på det, ikke mindst dem, der til daglig lever blandt svært integrerbare udlændinge og ikke i diverse velhaverkvarterer i Århus og København. Det kan forekomme intellektuelt provokerende, at den store indvandring til Danmark af personer fra specielt Mellemøsten og Afrika ikke bekymrer Krause-Kjær det fjerneste, selvom den demografiske udvikling taler for sig selv; selvom volds- og kriminalitetsstatistikkerne gør det samme; selvom de religiøse- og kulturelle forskelle viser sig næsten overalt i det danske samfund på en langtfra altid behagelig måde etc. Ja, at negligere alt, det kan, er jeg sikker på, for nogle føles intellektuelt provokerende, men sådan er vi så forskellige.

P.S: Linket optræder allerede i artiklen, men for dem, der ikke lagde mærke til det, kan man her se det hus, Niels Krause-Kjær bor i til daglig i ét af de områder i København, hvor følgerne af 80’ernes og 90’ernes udlændingepolitik mærkes allerhårdest af de etniske danskere. Prisen er da også derefter. Når man så samtidig ved, at han også boede i en vaskeægte ghetto i Århus indtil for ca. halvandet år siden, må man bøje nakken og anerkende, at her er virkelig en mand, der mærker virkeligheden på egen krop.

P.P.S: Krause-Kjær har selv opgivet sin adresse på sin hjemmeside.


Kommentarer

  1. […] som borgerlig kommentator uden at være andet end netop småborgerlig socialdemokrat. Gak over på Omnial og læs hans saglige gennemgang af Krause-Kjærs seneste meritter. Like this:LikeBe the first to […]

  2. hørte Krause på tværs i dag i radioen, hvor han interviewede Karen Jespersen om sit og Pittelkows nye medieprojekt. Krause bestilte stort set ikke andet end at punke hende angående udlændinge politikken. Hele tiden underforstået; hun er ikke stueren. Man må give ham at han er dygtig. At vi både ser og hører ham alle steder og hele tiden, viser vel blot hvor meget hans talenter er efterspurgt hos multikultikulten-de danske medier.

  3. Krause-Kjær formår på imponerende vis både at beholde sit job i DR og hvervet som kommentator på Berlingske. Hans taktik går ud på først at kritisere de borgerlige lidt, så gå lidt til venstrefløjen og vice versa. Den spagat er han i stand til at lave som ingen anden. Hvis han ikke gjorde det, ville hans årsindtægt falde voldsomt. Man skal også huske på, at manden har store indtægter fra sine foredrag, bøger m.m. Hvorom alting er: Der er ingen tvivl om, at Krause-Kjær på det værdipolitiske område/udlændingepolitikken er at finde på venstrefløjen. Hvis jeg skulle gætte på hans partitilhørsforhold, ville jeg sige Det Radikale Venstre.

  4. “Hvis jeg skulle gætte på hans partitilhørsforhold, ville jeg sige Det Radikale Venstre.” Netop. Og der er alt for mange af hans slags hos de såkaldte borgerlige. Connie Hedegaard og Peter Norsk er hvad der lige falder mig ind først.

  5. Selvom debatten har ændret sig markant igennem de sidste år, er det til stadighed stigmatiserende at forholde sig kritisk til dagligdagens kulturbekrigelse. Eliten anser det øjensynligt stadigvæk som plat, primitivt og underklasseagtigt at forholde sig til det kaos af vold og kriminalitet, der følger i Islams kølevand. Som om, det er mindre fint og på et lavere niveau at forholde sig til virkeligheden – i modsætning til ideer og tankekonstruktioner.

  6. Jeg er fuldstændig enig med dig.

  7. Niels Krause-Kjær kan heller ikke lige nære sig for at give Erik Ninn Hansen et sidste spark i sin seneste Berlinger blog-post “Ninn – Halvfems, ensom og bitter”. Det den radikale Krause-Kjær selvfølgelig ikke kan tilgive er, at Ninn Hansen (gnaske fornuftigt) satte nogle familiesammenføringer for tamilske ‘flygtninge’ i bero, da noget tydede på forfoldene på Sri Lanka havde udviklet sig således, at disse måske alligevel snart skulle sendes hjem, (det var dengang man sendte flygtninge tilbage til hjemlandet når forholdene tillod det):

    http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/04/11/ninn-halvfems-ensom-og-bitter/

  8. Niels Krause-Kjær er ganske rigtigt radikal, men fred være med det i denne sammenhæng. Dér, hvor han går over stregen, er, da han kalder Ninn Hansen for “ensom”. Med mindre han mener i politisk forstand og for 20 år siden, er det en perfid kommentar. Krause-Kjær sparker til en mand, der i dén grad ligger ned, og det klæder ham ikke.

  9. Jeg fald tilfældigt over dette indlæg, hvor du i dit PS skriver, at Krause bor “i et af de områder i København, hvor følgerne af 80’erne og 90’ernes udlændingepolitik mærkes allerhårdest af de etniske danskere.” Som etnisk dansker og nabo til “Den Hvide By”, Frederiksberg, hvor Krauses bolig ligger, tillader jeg mig at være uenig. Jeg tror ikke, at du er i nærheden af at have fat i faktum. Den Hvide By er en elite-ghetto for bedrestillede (danske)akademikere.

  10. Det, jeg skrev, var ironisk ment. Det, jeg mente, var det stik modsatte, nemlig, at han bor i ét af de områder i Danmark, hvor konsekvenserne af udlændingepolitikken mærkes allermindst. Det samme var tilfældet, da han boede i Højbjerg ved Århus.

    Prøv i øvrigt at læse, hvad der står allerøverst på bloggen – over billedet – om Omnial.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: