Posted by: JanChris | 10/01/2012

Lærersøn Morten Bødskov understreger på TV2, DR2 & P1 vigtigheden af “at KA’ dansk”. KUNNE han selv bestå en danskprøve?

Den nye justitsminister, Morten Bødskov, har jeg som tidligere nævnt – i diametral modsætning til Henrik Dahl – aldrig haft under mistanke for at være noget stort politisk-, endsige intellektuelt lys. Derfor tænkte jeg heller ikke så meget over det, da han i TV2-Nyhederne kl. 22 her til aften talte om vigtigheden af, som udlænding i Danmark, at KA(n) dansk. Lyt selv ved at klikke her. De fleste danskere fra tre år og opefter ved formentlig, at navneformen/infinitiven af det pågældende ord hedder at kunne, og end ikke i min vildeste fantasi kunne jeg forestille mig, at en så højt placeret minister og temmelig veluddannet person som Morten Bødskov ikke var klar over det. Det er han imidlertid definitivt ikke, skulle det vise sig, for søreme om ikke Bødskov udstillede sine egne, pinlige danskkundskaber endnu engang kun en halv time senere i Deadline på DR2. Lyt selv her. Denne gang måtte han dog finde sig i at blive irettesat af værten, Martin Breum: Næppe havde Bødskov på ny fortalt om det fundamentale ved at KA’ dansk, inden Breum replicerede: Kunne, må det hedde. Bødskov var dog ikke det mindste flov ved situationen, men sagde blot: Jo, præcis, inden han troligt ævlede videre, som om intet var hændt.

Man kan kritisere mig for at skrive en artikel om to så ligegyldige episoder omhandlende så ligegyldigt et emne. Flueknepperi og ordkløveri, vil nogen sikkert indvende. Til det vil jeg sige, at jeg ikke kunne drømme om at sætte mig til tasterne, fordi en politiker eller anden offentlig person laver en enkelt sproglig bøf på tv, men når en så højtstående minister to gange inden for en halv time på direkte tv laver en så alvorlig sproglig fejl, at den ville skurre i ørerne på 95% af eleverne i en 1. klasse, må det være tilladt at skrive et par linjer om det.

Med lærersøn Morten Bødskovs sproglige armod og hans baggrund i en almindelig dansk folkeskole, Karup Skole, in mente, kan man godt forstå, at en række ledende socialdemokrater med statsminister Helle Thorning-Schmidt – der i øvrigt konsekvent, bl.a. i sin nytårstale, siger forsætte – i spidsen ikke tøver et sekund med at sende deres egne børn i privatskole.

Bortset fra det, er det helt centrale spørgsmål, man sidder tilbage med efter at have oplevet justitsministeren misbruge det danske sprog to gange inden for en halv time på direkte, landsdækkende tv: Ville Morten Bødskov selv være i stand til at bestå RAF-regeringens danskprøve

P.S: Af et læserbrev skrevet af en Mogens Helle i dagens udgave af Berlingske (se det her) fremgår det, at Morten Bødskov lavede en triple- og endda quadruple-up i går. Han udtalte således til Radioavisen kl. 12 følgende: Vi ved jo, at med de store integrationsproblemer, der stadig er i det danske samfund; da er det at KA’ dansk en vigtig forudsætning for at KA’ begå sig i det danske samfund. Hør selv her. Til Bødskovs ros skal det dog siges, at han undgik formuleringen, da han, ligeledes i går, var gæst i Deadline 17:00.

P.P.S: Se også dagens tegning i Politiken her.

Reklamer

Responses

  1. Det er ikke pænt at hovere. Lyt i stedet til dialektforsker Inge Lise Pedersens forsvar for Ulla Tørnæs og Inger Støjbergs jyske talemåder (18-11-09 Sprogminuttet på P1). Helt identiske med Morten Bødskovs – det er simpelthen også dansk!

  2. Jeg står ved hvert et ord. Jeg synes stadig, det er pinligt; der er ingen undskyldninger, og lige præcis Morten Bødskov – i mange år oppositionens “slagterhund” – har jeg absolut intet til overs for og ingen medlidenhed med. Forskellen mellem Bødskov og de to venstrekvinder er, at han har boet i København/på Sjælland de seneste 11-12 år, mens Tørnæs og Støjberg altid har været bosiddende i Jylland. Ellers vil jeg henvise til mit svar på 180 Grader: http://kortlink.dk/acuu

    I øvrigt kommer jeg selv fra Aalborg, hvor man efter min mening ikke altid taler lige pænt, men heller ikke her kan ka’ blive til ku’ eller kunne. Det er en søforklaring, simpelthen.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: