Megalomane Marlene – “Jeg er ekspert, og de er vilde for at få mig” – og hvad hun har lært af imamerne og Seidenfaden

Som det måske er en del læsere bekendt, var den allestedsnærværende Marlene Wind gæst på TV2 News i aftes kl. 20, og jeg må sige, at jeg ikke kan erindre at have set så selvglad en person på dansk tv nogensinde. For at sige det ligeud, fik jeg indtryk af, at kvinden, ud over at være ekstremt ærekær, lider af galopperende megalomani. Hør hende selv ved at klikke her. I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at tænke på, at man kan observere lignende karaktertræk hos andre kvinder i nogenlunde samme alder: Lene Espersen, Helle Thorning-Schmidt og til dels Lykke Friis og Margrethe Vestager (Milena Penkowa er for sit vedkommende noget yngre). Jeg vil på ingen måde generalisere, men det forekommer mig, at visse/enkelte kvinder i alderen fra ca. 30 – 50 år har haft en lidt for nem vej til toppen inden for deres respektive fagområder og derfor har fået et noget urealistisk syn på egne evner. Det er ikke kun kvindernes egen skyld, men også ledere som bl.a. rektoren for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen – Winds øverste chef – der bærer ansvaret for denne udvikling. Konkret m.h.t. Marlene Wind har Punditokraterne i dag offentliggjort en artikel – den omtales også andetsteds  – der sætter spørgsmålstegn ved hendes kvalifikationer.

Hvad angår Winds optrædener i diverse medier, er det hævet over enhver tvivl, at hun politiserer. Efter min mening har det slet ikke noget formål at benægte det. En hvilken som helst journalist, der bruger et par timer på at lave research om hende, vil kunne finde en perlerække af citater, der ikke umiddelbart kan relateres til hendes fagområde: Dansk Folkeparti er populister, nationalister, kolonihavedanskere, de appellerer til laveste fællesnævner, den indre svinehund, toldkontrollen er fis i en hornlygte etc.

I den konkrete sag er der ingen tvivl om, at Wind har gjort, hvad hun kunne for at hidse udlandet op imod regeringen og Dansk Folkeparti. Man kan på visse områder godt sammenligne hendes lobbyvirksomhed med de danske imamers virke under Muhammedkrisen. Wind har selv sagt, at op imod 50 udenlandske journalister har kontaktet hende, men det var fantastisk at høre hende udtale, at de giver alle sammen samstemmende udtryk for, at det her det må simpelthen handle om, at der er en form for populisme i Danmark i øjeblikket, som får lov at dominere, og at regeringen sådan set har deponeret sin europæiske politik hos Dansk Folkeparti.

Hvordan kan de udenlandske journalister have så detaljeret et kendskab til indenrigspolitiske forhold i Danmark? Ringer de ikke til Marlene Wind, fordi de netop ikke kender noget til det politiske spil her i landet? Gør Marlene Wind sig ikke her skyldig i at projicere sine egne holdninger over på de udenlandske journalister, hvorefter hun så påstår, at det er dem, der står for disse synspunkter? Det minder lidt om den historie, Søren Espersen kunne fortælle for et par år siden om Politikens nu afdøde chefredaktør: Udenlandske journalister taler med Tøger Seidenfaden, der fortæller dem, hvor racistisk og fremmedfjendsk DF er. Velinformerede om tingenes rette sammenhæng tager de pågældende journalister derefter hjem – selvsagt uden at have givet Dansk Folkeparti mulighed for at forsvare sig – og gengiver Seidenfadens ord i deres artikler. Efter offentliggørelsen af de velafbalancerede indlæg omtales de så i Politiken under store overskrifter á la: Anset * avis anklager DF for at være racistisk og fremmedfjendsk.

For bare at komme med ét eksempel på, hvordan Marlene Wind taler om Danmark til udenlandske medier, kan man se det følgende interview til Deutsche Welle her: (fra 2.14 min.) Det er svært at høre alt, hvad hun siger, men i hvert fald er det noget med, at vi tror, vi er et lille kolonihavesamfund, som vi kan bygge et hegn op omkring, og i øvrigt er vi mistænkelige over for enhver, der ikke er blåøjet og lyshåret. Det kan alle vist høre er ren fagrelateret snak fra fru Wind…

Til sidst kan jeg ikke lade være med at henvise til denne artikel, der – og det må man give hende – dokumenterer, at Wind i hvert fald har sit på det tørre, når hun beskylder Dansk Folkeparti for at være fuld af fordomme over for andre mennesker. Professoren kan nemlig selv sagtens holde ud at være i rum med politiske modstandere, læs Pia Kjærsgaard – hvis altså hun holder den anbefalede sikkerhedsafstand til denne potentielle smittekilde.

P.S: I et interview til Politiken leverer Megalomane Marlene følgende – må man gå ud fra – ufrivilligt komiske perle af en udtalelse:

Politiken: Pia Kjærsgaard påstår, at du simpelthen er medieliderlig, og at det er derfor, du ender i den her situation?

Marlene Wind: Jeg har ingen kommentarer til det ud over, at hun skulle tage at vende den mod sig selv. Jeg har ikke selv bedt om at blive eksponeret. Jeg er ekspert og vil meget hellere tale om substans. Hvis der er nogen, som er medieliderlige, er det Pia Kjærsgaard og Søren Pind.

P.P.S: Jeg må også lige levne plads til denne kommentar om Marlene Wind på TV2 News’ Facebook-side:

Uffe Rasmussen: Om det så var Fanden selv, hun var oppe mod, ville jeg være på hans side. Mage til (3553 ikke særligt positivt ladede adjektiver udeladt, så børnene også kan læse med) kælling skal man sgu lede længe efter.

Bruger I hende af den simple årsag, at hun er i opposition til alle rationelt tænkende mennesker?