Posted by: JanChris | 27/05/2011

Sensationel afsløring: Læs alt, hvad der blev sagt på Socialdemokraterne og SF’s tophemmelige strategimøde!

Mange danskere sidder sikkert ved deres kakkel-, stam- og pusleborde og funderer over, hvordan vores folkevalgte politikere udarbejder og fastlægger deres politik. I den forbindelse er det en stor glæde for mig at kunne præsentere dette unikke tidsdokument fra et nyligt afholdt fælles strategimøde hos Socialdemokraterne og SF. Ved mødet var kun Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og de nærmeste 64 rådgivere til stede, da der ikke var flere ledige stole rundt omkring bordet i dronningesuiten på det københavnske luksushotel, hvortil Thorning-Schmidt havde henlagt arrangementet, da det – efter lang tids Kamp – stod klart, at betingelserne havde ændret sig så meget, at det ikke længere kunne afholdes på Café Vanilla i Køge. De resterende 49 spindoktorer deltog også via en videoforbindelse, så ingen guldkorn risikerede at forsvinde ud i den varme-, undskyld, blå luft. Thor Möger Pedersen fra SF kunne ikke være til stede, da han blev konfirmeret samme dag.

Den følgende transskription – der ikke involverer døde mennesker og ikke er nedskrevet af Mads Qvortrup – er ad snørklede og uransagelige veje kommet denne artikels forfatter i hænde. Jeg kan i den forbindelse på det kraftigste tilbagevise, at der ligger noget som helst skummelt politisk motiv bag offentliggørelsen – slet ikke. Jeg er tværtimod overbevist om, at danskernes respekt og beundring for Socialdemokraterne og SF vil blive om muligt endnu større, når de på skrift kan opleve dette dream team af socialistisk brain trust folde sig ud i fuldt flor:

Helles repræsentationskonto og B-behandlingen

Lars Midtiby (Socialdemokratisk partisekretær): Helle, inden vi begynder, bliver vi nødt til at tale om din repræsentationskonto.

Helle Thorning-Schmidt: Min repræsentationskonto?

Lars Midtiby; Ja, én ting er, at vi skal betale for alt dit mærkevaretøj – og det er meget – din frisør, den stylist, du har med dig overalt, dine utallige flyrejser på første klasse, dine overnatninger og arrangementer for danske journalister på femstjernede hoteller rundt omkring i verden og dine revisorregninger – du ved ham Frode Holm, der skulle have 2625 kr. i timen under din skattesag, selv, når han talte med journalister – det kan der altsammen ikke være nogen som helst tvivl om, at de socialdemokratiske medlemmer skal punge ud for, men hvad betyder ”B-behandling”, som du konsekvent indleverer et bilag for hvert halve år, egentlig? Du stammer da ikke så meget, at det gør noget, Helle.

Helle Thorning-Schmidt: Øh, der skulle faktisk stå BB-behandling, altså BroBizz-behandling. Jeg havde et BroBizz-kort, der var blevet krøllet, og som jeg var nødt til at få glattet ud, fordi det ikke virkede, når jeg skulle frem og tilbage over Storebæltsbroen på virksomhedsbesøg, til vælgermøder etc.

Lars Midtiby: Udglatte et BroBizz-kort? Laver du sjov med mig?

Helle Thorning-Schmidt: Øh, det kan godt være, det er noget andet… Nej, nu ved jeg det: Det står for brobehandling. Jeg er nødt til at have pæne tænder, når jeg er på tv. Ellers kan vælgerne jo ikke tygge min politik, ha, ha, ha. (Alle rundt om bordet griner). Det er også i partiets interesse.

Lars Midtiby: Ja, det kan jeg godt se, men måske skulle du overveje at få en anden tandlæge, når du er nødt til at få så dyr en behandling hvert halve år?

Helle Thorning-Schmidt: Ja, det vil jeg helt klart have in mente, men tandlægen siger, at det er tvingende nødvendigt at fortsætte behandlingen hos ham to gange om året, ellers…

Problemet med Bo Kjeldmus Asgaard

Villy Søvndal: Undskyld, jeg afbryder, Helle, men jeg bliver nødt til at tale om ham vores egen Bo Kjeldmus Asgaard, der netop er trådt tilbage som… Hvad var det nu, han lavede i København, Claus?

Claus Perregaard (SF’s presse- og kommunikationschef): Han var teknik- og miljøborgmester.

Villy Søvndal: Ja, præcis. Én ting er, at han ikke bor i Københavns Kommune, hvor han er valgt, men hvorfor i himlens navn skulle han lige netop finde en kæreste og bosætte sig i Frederiksberg Kommune? Det var også derfor, jeg sagde til ham: Bo, kunne du da ikke have fundet dig en dame i Brøndby, Ishøj eller Albertslund? Så ville vi have bakket dig op til den bitre ende, men Frederiksberg? Det kunne Bo godt se, og vi blev enige om, at det nok var bedst, han trak sig. Dertil kom, at hvis Ekstra Bladet virkelig havde brugt så lang tid på at jagte en socialist, måtte der være noget om det. Jeg tror dog, han ville have klaret skærene, hvis han på forhånd havde rådført sig med Oliver. Han ved om nogen, hvordan man kan have to identiteter på én gang. Men tror I, den sag vil skade os på landsplan?

Claus Perregaard: Det er svært at sige, Villy, men problemet er jo også, at Asmus Kjeldgaard får mere end 700.000 kr. af skatteborgerne for at forlade sin post frivilligt. Det ser ikke så godt ud. Jeg vil foreslå, at vi forsøger at aflede opmærksomheden fra sagen ved i stedet at angribe Lars Løkke for ikke at have forringet sine egne pensionsvilkår i forbindelse med Tilbagetrækningsreformen.

Villy Søvndal: Jamen, Margrethe (Vestager) ville jo ikke være med til det, og desuden har vi og Socialdemokraterne for et par uger siden selv undladt at stemme for et tilsvarende lovforslag fra Enhedslisten i Folketingssalen.

When Villy was working on tse water…

Claus Perregaard: Villy, som jeg har fortalt dig så mange gange før, kan vælgerne ikke huske fra deres næse til deres mund. Det var jo også derfor, du i begyndelsen af 2010 kunne gennemføre det stunt, vi morede os så meget over, hvor du på én tv-kanal sagde, at de såkaldte mødremøder var ”reaktionære” og udtryk for en ”middelalderlig” tankegang, mens du på en anden udtalte, at de var ”en rigtig god idé.

Villy Søvndal: Ha, ha, ha. Ja, det var tider. Dengang kunne jeg gå på vandet. I was working on tse water… (Den ene halvdel af mødedeltagerne griner højlydt, mens den anden kigger ned i bordet)

Intet efterlønshykleri her. DF arbejder derimod dag og nat på at øge uligheden.

Helle Thorning-Schmidt: Nå, skal vi nu ikke tage fat på de virkelig alvorlige emner? Efterlønnen f.eks. Én eller anden idiot påstår i Jyllands-Posten, at jeg for syv år siden har sagt til Information, at jeg ville afskaffe efterlønnen og hæve folkepensionsalderen, og han undrer sig over, hvorfor jeg ikke længere mener det i dag, hvor den økonomiske situation er langt værre efter den globale finanskrise, end det var tilfældet dengang. Han siger også, at det er hyklerisk, når jeg på den baggrund angriber Dansk Folkeparti for at have været med til at forringe efterlønnen for titusindvis af danskere? Har han ret i det? Har jeg et problem?

Noa Redington (Helle Thorning-Schmidts særlige rådgiver): Nej, selvfølgelig ikke, Helle. Her er et talepapir med et svar, du kan bruge, hvis du bliver kritiseret for de udtalelser. Læs det højt for dig selv tredive gange om dagen, altså når du står op, går i seng og står foran spejlet:

Jeg er simpelthen blevet klogere – ja, man skulle jo tro, det var umuligt – men det er gået op for mig, at det eneste, man får ud af det, er at straffe hårdtarbejdende danskere af kød og blod… Folk, der virkelig knokler: sosu-assistenten med de dårlige knæ, jord- og betonarbejderen med den dårlige ryg og kassedamen med de dårlige fingre… Hvorfor skal regeringen og Dansk Folkepartis skattelettelser til de rige gå ud over lige netop disse særlig udsatte grupper? Jeg identificerer mig – i modsætning til Pia Kjærsgaard – oprigtigt med disse mennesker… Det tror jeg ikke, nogen er i tvivl om. Dansk Folkeparti, derimod, har i 10 år arbejdet dag og nat på et Danmark med større skel. Det er derfor, jeg siger: ”Den største trussel mod velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, det er ikke udlændinge – det er Pia Kjærsgaard.”  (Lyt selv her)

Skal Henrik Dahl udfordres i en tv-duel i Trivial Pursuit?

Helle Thorning-Schmidt: Tak, Noa, du har reddet mig igen. Hvad skulle jeg gøre uden dig? Bortset fra det, er jeg lidt bekymret for ham Henrik Dahl. Han er simpelthen blevet interviewet til så godt som alle danske medier med en puls: P1, DR2, TV2 News, Politiken, Information, B.T., Berlingske, Weekendavisen, Kristeligt Dagblad etc. Mon der nu går en hel masse danskere rundt og tror, jeg virkelig er ”blank”? Det passer i øvrigt overhovedet ikke, når han siger, at jeg har en ”meget begrænset almen viden”. Jeg er nemlig rigtig god til at spille både Bezzerwizzer og Trivial Pursuit. Tror du, jeg skal udfordre ham til en direkte tv-duel i TP for at få manet hans påstand i jorden, Noa?

Noa Redington: Nej, Helle. Bare tag det helt roligt, vi har styr på det. På nettet har vi udkommanderet 200 partikammerater, der dag og nat forsvarer dig mod kritikken på bl.a. Information og Politikens hjemmesider, og de er også blevet instrueret i at svine Henrik Dahl til for hans frisure, vægt og private forhold. Samtidig skal du også lægge mærke til, at Poul Madsen og Ekstra Bladet har holdt deres del af vores fælles aftale og slet ikke skrevet så meget som én eneste selvstændig artikel om sagen. De har kun bragt nogle korte læserbreve, en lille anmeldelse af bogen og en bemærkning i Slyngelstuen om, at Dahl er blevet set på en bodega på Frederiksberg. De var jo også utrolig flinke ved dig under skattesagen sidste sommer, og de har heller ikke beskæftiget sig med alt det, der er sket i Køge. Det bedste var nu den artikel om dig i deres nye lørdagstillæg: ”Hun er så skide perfekt”. Den kunne vi ikke have skrevet bedre selv. Til gengæld måtte Pia Kjærsgaard i sidste weekend i Ekstra Bladet lide den tort, at en ekspert i nazi-retorik udtalte sig om hendes kommunikative evner. Ha, ha, ha.

Rigtige venner… og en frafalden veninde

Helle Thorning-Schmidt: Ja, Poul er en meget loyal fyr, men så forlanger han jo også, at vi skal droppe vores forslag om at forbyde sexannoncer, når vi kommer til magten, fordi han er bange for, at Ekstra Bladet derved vil miste det meste af sit indtægtsgrundlag. Når vi vil gøre det kriminelt at købe seksuelle ydelser, vil det også være meget naturligt at forbyde annoncerne, men okay: Hvad skulle vi gøre uden Poul? 99 % af hans ledere kunne vi jo selv have skrevet. Uden ham og Henrik Qvortrup ville vi være fortabte. Har I forresten hørt, at Henrik talte om ”Helle Thorning-Schmidt-effekten”, da han skulle forklare vores gode meningsmålinger i Fælledparken d. 1. maj? (Lyt selv her) Han mente også, at mit forslag om, at kontanthjælpsmodtagere allerede efter en måned skulle ud og feje gader, samle affald sammen etc. satte regeringen ”lidt skakmat”. (Lyt selv her) Han er virkelig en ven, Henrik. Han ser ikke sådan ud, men han er simpelthen så sød. Lisbeth derimod… Hende er jeg meget skuffet over. Hun var ellers 100 % loyal over for Poul Nyrup, da han vandt over Uffe i 1998. Poul overvejede vist endda at gøre hende til minister, men tænk sig: I dag skriver hun faktisk af og til borgerlige ledere i Berlingske! Men langt værre var det, at hendes avis ville hænge mig ud på forsiden for nylig, bare fordi jeg benægtede, at jeg ved et møde hos BUPL havde sagt, at efterlønnen vil blive afskaffet, hvis ikke Harald (Børsting) og de andre, efter vi har vundet valget, vil være med til at finde de 15 mia. kr., vi mangler. Noa fortalte mig så, at én eller anden forræder fra BUPL havde en båndoptagelse, der beviste, at jeg havde sagt det med efterlønnen, og derfor blev jeg nødt til at ringe ind til avisen sent en fredag aften for at sige, at det da godt kunne være, at en person med en stemme, der lød lidt ligesom min, havde sagt noget i den retning på det møde… Sådan noget kommer aldrig til at ske igen, når jeg bliver statsminister. En avis skal fandengaleme ikke bestemme, hvad jeg har sagt, eller ikke sagt – lydoptagelse eller ej.

Tænk på et tal – sådan cirka

Noa Redington: Apropos det forslag, du nævnte lige før, Helle, så skal du være lidt varsom med tallene. Det skaber kun 5.000 og ikke 25.000 arbejdspladser, som du sagde i medierne. Hvis en journalist spørger til det, så siger du bare, at du er blevet misforstået, og at man i øvrigt ikke skal hænge sig i uvæsentlige detaljer.

Helle Thorning-Schmidt: Okay, Noa, men kan jeg ikke også få den forklaring på skrift. Jeg kan sagtens repetere den sammen med svaret fra før. Jeg er nemlig enig med Henrik Dahl i, at jeg har en ”god reproduktiv begavelse”. Synes I ikke også det? (Henvendt til alle mødedeltagere) ”Jo”. (Alle tilstedeværende svarer omgående i kor). Helle Thorning-Schmidt fortsætter: Ja, jeg er ret dygtig. F.eks. var jeg også rigtig god til at huske det der slogan med ”Velfærd frem for skattelettelser” før sidste valg. (Alle rundt om bordet nikker oprigtigt anerkendende)

Claus Perregaard: Villy, vi to er også nødt til at snakke lidt om tal og økonomi. I sidste uge var du på TV2 News, hvor du duellerede med Pia Kjærsgaard, og senere samme aften i Deadline på DR2, hvor du debatterede med Lars Barfoed, men jeg tror, der er noget, du har misforstået: Du mener, man kan tjene 6 mia. kr. på at lade nogle Sosu-assistenter m.fl. arbejde på fuld tid i stedet for deltid, men nu er det sådan, at det ikke giver flere penge i kassen at oprette flere fuldtidsstillinger i det offentlige, for de personer, det drejer sig om, skal jo også have tilsvarende mere i løn for deres arbejde. Hvis man skulle følge din tankegang, Villy, ville alle økonomiske problemer være løst, hvis bare vi ansatte samtlige arbejdsløse danskere i den offentlige sektor, men sådan er virkeligheden jo ikke. Man kan altså ikke sige, som du gjorde, at ”Den gevinst (på de 6 mia. kr.) er ligeså let at plukke som et æble på et træ en efterårsdag.

Villy Søvndal: Nå, ja, de skal også have løn… Det havde jeg sgu ikke lige tænkt på. Tror I, der var nogen, der lagde mærke til det? Deadline f.eks. sendes jo ret sent om aftenen og ses næsten kun af SF’ere og radikale. Det gør vel ingen forskel? Det minder mig i øvrigt om… Hvad skal jeg sige, hvis en journalist stiller et spørgsmål, jeg ikke kan svare på? Jeg mener, det er jo ikke sket endnu, men hvis nu man forestiller sig, at det skete – sådan rent hypofysisk, eller hvad det nu hedder. Der var engang, jeg bare sagde, at jeg ikke kunne huske, hvad vi mente om et emne – nej, som sagt, det er aldrig sket for mig, så det må have været en anden – men er der nogle tricks, man kan bruge i sådan en situation?

Villy kan vel ikke gøre for, at han har charme

Claus Perregaard: Du kan f.eks. sige, ”det er et godt spørgsmål”, og så begynde at tale om noget andet. Hvis journalisten så insisterer på, at du skal svare på det, du blev spurgt om, siger du ”Lad mig lige gøre det færdigt. Det er vigtigt det her”, og så retter du et skarpt angreb mod de borgerlige, der overhovedet ikke har noget med emnet at gøre. Hvis journalisten ikke er meget erfaren, vil vedkommende være så perpleks, at han eller hun slet ikke kan huske, hvad det oprindelige spørgsmål gik ud på. Generelt vil jeg dog mene, at du kan afvæbne mindst 90 % af alle kritiske spørgsmål alene ved hjælp af din fantastiske charme.

Villy Søvndal: Ja, jeg ved det godt, Claus – i al beskedenhed – men jeg vil sige ligesom Ove Sprogøe i Sommer i Tyrol: ”Man kan vel ikke gøre for, at man har charme. Hvis jeg kunne, ville jeg dele den med resten af den danske befolkning, men den evne er jo desværre ikke engang en socialist som mig forundt… Nå Claus, der var også noget andet, jeg ville have vendt med dig og I andre 64 rundt om bordet. Det er noget, jeg virkelig har tænkt meget over…

Claus Perregaard: Ja, hvad er det, Villy? (alle andre tilstedeværende holder vejret i åndeløs spænding)

Villy og kampen for at sætte ord på rædslerne

Villy Søvndal: Det er det ord, ”massakre”, jeg har brugt om regeringens nulvækst i den offentlige sektor i de kommende år. Jeg har godt nok senere ændret det til ”blodbad”, men det er måske heller ikke en helt rammende betegnelse. Man skal jo også tænke på, at vi i vores økonomiske plan opererer med den samme stigning som regeringen i det offentlige forbrug fra 2016-2020. Hvorom alting er, så har jeg siddet oppe hele natten og lavet opslag i Nudansk Ordbog, Fremmedordbogen, Synonymordbogen og min Katastrofefilm-samling for at finde et bedre ord. Her er mine forslag: holocaust, tsunami, apokalypse, 9/11, armageddon, udrensning, nedsmeltning og så velfærds-vendetta (blodhævn) og dommedagsdoktrinen, hvis vi vælger nogle lidt mere neutrale ord. Hvad synes I?

Claus Perregaard: Flot arbejde, Villy, men jeg tror nu trods alt, at en del mennesker – efterladte efter diverse katastrofer – vil blive fornærmede, hvis vi vælger holocaust, tsunami, 9/11 eller nedsmeltning. Velfærds-vendetta og dommedagsdoktrinen er derimod rigtig gode forslag. Specielt sidstnævnte betegnelse i og med, at Claus Hjort Frederiksen jo er finansminister og tidligere har lagt navn til Hjort-doktrinen.

Helle Thorning-Schmidt: Jeg mener slet ikke, det er muligt at sætte ord på regeringens ondskab, men i mangel af bedre vælger vi dommedagsdoktrinen.

Noa Redington: Flot fundet på, Helle. Så er det vedtaget. (Alle tilstedeværende nikker gentagne gange).

”Vi ændrer ikke et komma i vores politik for at få dit kryds – vi justerer kun.”

Claus Perregaard: Vi bliver også nødt til at tale om vores nye valgkampslogan. Jeg har hørt én foreslå: ”Vent og se med Helle T.”, men ved nærmere eftertanke synes jeg ikke, det sender det rigtige signal til vælgerne. Hvad med at genbruge det, I, Helle og Villy, sagde, da I præsenterede Fair Løsning i foråret 2010: ”Vi ændrer ikke et komma” og så tilføje ”For at få dit kryds”.

Villy Søvndal: Det lyder godt, men også sådan lidt… Hvordan skal jeg sige det… ikke-dialogorienteret. Hvad tror du ikke, Margrethe tænker? Vi skal for alt i verden ikke gøre hende sur igen. Nej, vent: Hvad med at tilføje: ”Vi justerer bare”? Altså ”Vi ændrer ikke et komma i vores politik for at få dit kryds – vi justerer bare.” Netop det med, at vi ”justerer”- og ikke ændrer holdninger havde jeg stor succes med at forklare i TV2-Nyhederne for nylig, da jeg blev interviewet af ham den flinke Johannes oppe fra Hjørring. (Lyt selv ved at klikke her) Jeg tror ikke, der var så meget som én seer, der ikke forstod, hvad jeg mente.

Helle Thorning-Schmidt: Det er vedtaget. Noa, giver du besked om at påbegynde trykningen af plakaterne med det samme? Husk at photosh.., du ved, mit billede, og Villy må også godt være med, hvis der er plads alleryderst i ét af hjørnerne.

Noa Redington: Ja, selvfølgelig, Helle. Jeg er allerede i gang.

(Mødet afbrydes, mens Redington forlader lokalet)

Så er den ged barberet. (Redington sætter sig igen på sin stol)

Ole Sohns villighed til nævekamp med Hjorten skaber troværdighed om boligskatten

Helle Thorning-Schmidt: Godt, Noa. Vi skal også tale lidt om, hvordan vi forholder os til de borgerliges påstande om, at vi vil hæve boligskatterne. Hvordan ved de i øvrigt, at vi vil det?

Noa Redington: Helle, det er fordi, du i en bog fra 2002 skrev – og jeg citerer: Vi slipper ikke for en hårdere beskatning af ejendom.” Men det skal du ikke bekymre dig om, Helle, her er et talepapir med det, du skal sige:

Helle Thorning-Schmidt læser højt:Citatet tilhører ikke mig. Henrik Dahl har selv sagt, at jeg kun deltog i bogprojekter på en badebillet og profiterede af det, de andre lavede. Det var også tilfældet med denne bog. Jeg kender slet ikke noget til det.”

Nej, hvor er det bare godt fundet på endnu engang, Noa. Men der begynder at blive meget, jeg skal huske – også selvom jeg er virkelig god til det.

Claus Perregaard: Desværre har Ole Sohn også sagt noget lignende i 2007, og så var der jo det der møde med de 150 bankdirektører i Vejle sidste efterår, hvor han angiveligt skulle have sagt, at personskatterne burde sænkes og boligskatterne hæves. Heldigvis fik jeg overtalt Henrik Qvortrup til at gå på TV2 News med vores øresnegl godt skjult helt inde i øregangen.  (Perregaard griner højlydt) Tænk sig, han gentog ord for ord det, jeg læste op for ham. Altså, at påstandene er totalt utroværdige, fordi de stammer fra direktører i Saxo Bank, der støtter Liberal Alliance og dermed en borgerlig regering. (Lyt selv her) Ole gad ikke engang selv benægte det, og det var der heller ingen grund til, så længe vi havde Qvortrup. Desuden tror jeg, det hjalp, at han 6 uger forinden var ved at gå fysisk til angreb på Claus Hjort på TV2 News, fordi finansministeren også sagde, vi havde skumle planer på det område. Jeg tror, mange mennesker tænkte: Hvis han er parat til en nævekamp med Hjorten – han vejer vel 30 kilo mere end Ole – så må han virkelig mene det, når han siger, at han ikke vil forhøje boligskatterne.

Hvorfor det er radikal politik at pisse folk op og ned ad ryggen

Helle Thorning-Schmidt: … Men Margrethe bliver ved med at sige, vi skal kigge på netop boligskatterne, og efter det forræderi, hun begik med de borgerlige om efterlønnen, er der ingen, der tror på, at hun ikke mener, hvad hun siger. Selv er jeg også blevet lidt bange for hende. Hun har sådan en mørk stemme og virker altid så upåvirket. Jeg inviterede hende hjem til kaffe for nylig, mens hun forhandlede med det borgerlige sammenrend, og for at bringe hende lidt ud af fatning sagde jeg: Du pisser os op og ned ad ryggen, Margrethe! Ved I, hvordan hun reagerede? Hun fortrak ikke en mine, men kiggede bare på mig med sine store øjne og sagde: Helle, det er radikal politik!

Noa Redington: Hvad med at sige, vi vil nedsætte en kommission, der bl.a. skal se på boligskatterne. Vi sørger selvfølgelig for, at den først er færdig med arbejdet efter næste valgperiode. De Radikale er vist i øvrigt også villige til at vente indtil 2016 med at få opfyldt dette krav.

Helle Thorning-Schmidt: Vi nedsætter en kommission (alle nikker).

Helle bliver formand for Socialdemokratisk Folkeparti – men hun sover ikke i gymnastiksale

Noa Redington: Godt tænkt, Helle. Lad mig lige nævne en anden ting: Jeg lagde mærke til, at bl.a. Ole Sohn og Nick Hækkerup i flere forskellige tv-udsendelser ikke var i stand til at nævne én eneste forskel på os og SF. Skulle vi måske overveje at slå os sammen? I så fald skal vi vel hedde Socialdemokratisk Folkeparti? Sammensovset Sosse-Forening og Synkron-Socialistisk Fællesskab, som nogen har foreslået, skurrer lidt i mine ører. Socialdemokratisk Folkeparti, derimod, lyder som sagt meget godt, men der er selvfølgelig visse problemer, der skal løses, hvis planerne skal blive til virkelighed. Hvad skal der f.eks. ske med dig, Villy?

Villy Søvndal: Med mig? Hvad mener du?

Noa Redington: Ja, Helle skal jo selvsagt være formand, det siger sig selv.

Helle Thorning-Schmidt: Det behøver du slet ikke at nævne, Noa, det er lige så stor en selvfølge, som at jeg bliver statsminister inden for få uger, men én ting siger jeg jer: Hvis vi skal fusionere, kommer vi ikke til at sove i gymnastiksale, når vi holder landsmøde, ligesom SF’erne gjorde i gamle dage – dér sætter jeg grænsen.

Bjarne udset til at skabe orden i kaos – Jeppe for travl til udenrigsministerposten

Noa Redington: Selvsagt, selvsagt, Helle. Bortset fra det, bliver jeg kimet ned hver dag af socialdemokratiske folketingsmedlemmer og –kandidater. De kan ikke altid lige finde ud af, hvad det er, vi mener om de forskellige emner og sager. Én af dem, jeg talte med, sagde, at vores politik ændrede sig hurtigere end vejret og var endnu sværere at spå om. Jeg forstod ikke helt, hvad han mente, men i hvert fald går nogle af de forslag, vi modtager, ud på, at vi skal lave en mailingliste, en sms-kæde og oprette et internt netværk for vores politikere, så de hele tiden ved, hvad vi mener lige i øjeblikket. De vil også have en side på nettet, der bliver live-opdateret hele døgnet.

Helle Thorning-Schmidt: Bjarne, er det ikke noget for dig? Du skal jo være samordningsminister i vores nye regering.

Bjarne Corydon (leder af Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling): Det er jo nærmest en “Mission Impossible”, du vil sende mig ud på, men som man siger: ”Your call is my command, foremaaand.” Ha, ha, ha, det var Villy, der fandt på den vits. Han er som bekendt rigtig sjov og meget skrap til at tale udenbysk.

Claus Perregaard: Det er han, men helt alvorligt: Her bliver jeg nødt til at tage parti for min formand: Jeg har hørt, at det var Villy, der skulle være samordningsminister eller meningsmangfoldighedsminister, som vi kalder det. Forstår I, vi har nemlig lidt det samme problem i SF med at koordinere og huske vores holdninger.

Helle Thorning-Schmidt: Det bliver Bjarne og ingen anden, basta. Villy, derimod, skal være udenrigsminister. I ved jo godt, at Mogens hellere vil være ordstyrer og navneoplæser i Folketinget, og Jeppe er som bekendt lidenskabelig optaget af at give sine erfaringer videre til vores DSU’ere. Han har slet ikke tid til at være udenrigsminister.

Nye- og sikre beregningsmetoder skal skabe troværdighed om den økonomiske politik

Noa Redington: Så sandt, som det er sagt, Helle. Hvorom alting er: Som I nok ved, har hele den borgerlige presse – og dermed samtlige medier i Danmark – set sig sur på vores økonomiske plan, Fair Løsning 2020. Det er selvsagt helt ude i hampen, for som Helle siger, er der tale om ”den mest gennemarbejdede plan fra en opposition til dato”. Men vi bliver nødt til at tale lidt om vores beregningsmetoder, for ud over Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kan vi ikke rigtig få fat i nogen økonomer, der overhovedet vil kendes ved den. Ligeså snart de hører ordene, Fair Løsning, smækker de røret på, mens de udgyder alverdens eder og forbandelser. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg mener, når Helle siger 25.000 jobs i stedet for 5.000 er det vel hvad, der kan ske. Det kan til gengæld være et lille problem, når Villy siger, ”der er rigtig store besparelser” at hente ved at sammenlægge de tre værns (Flyvevåbnet, Hæren og Søværnet) operative kommandoer, og det så viser sig, at øvelsen måske ligefrem kan gå hen og koste skatteyderne ½ mia. kr. Så var der også noget med, at vi ikke helt ned i detaljerne og decimalerne kunne forklare, hvordan vi fandt frem til øgede milliard-indtægter på integrations- og uddannelsesområdet. Endelig viste det sig vist, at man heller ikke præcist kunne spare 100 mio. kr. ved at fjerne tilskuddene til diverse borgerlige debattører. Faktisk er tallet 0 kr., for Bjørn Lomborg er SF’er eller radikal, men det korte af det lange er, at vi skal være en lillebittebitte smule mere præcise i vores beregninger. Jeg har derfor to forslag til nye beregningsmetoder, der vil få kritikken til fuldstændig at forstumme:  

  • På forhånd finder vi frem til 5 tal, der hvert især er et kvalificeret bud på, hvad et givent forslag vil indbringe i indtægter eller – en meget sjælden gang – besparelser. Så hyrer vi en jonglør, der får 5 bolde udleveret med de forskellige tal påklistret. Han jonglerer så et stykke tid – f.eks. 12 min. – inden Helle siger ”stop”, hvorefter han kaster én af boldene hen til hende. Det tal, der står på den pågældende bold, bliver så det, vi bruger fremover i vores planer og forslag.
  • Villy og Helle bestemmer helt alene, hvilke tal vi opererer med. De er som bekendt troværdighed in persona og ubestridt særdeles økonomisk kompetente. (Alle mødedeltagere nikker, nogen, mens de kigger ned i bordet, andre, mens de kigger op i loftet. En enkelt er besvimet).

Helle Thorning-Schmidt: Nu har jeg jo en meget inkluderende ledelsesstil, så jeg synes, vi skal vælge ham taljongløren, øh, den metode, hvor vi…(hendes mobiltelefon ringer) Hej, Skat! (Flere mødedeltagere gisper højlydt, mens ham, der lige var vågnet efter at være besvimet et kort øjeblik, igen mister bevidstheden).

Noa Redington: Helle, undskyld, jeg afbryder, men det er vel ikke…

Helle Thorning-Schmidt: Nej, bare rolig, det er Stephen. (Et lettelsens suk går gennem forsamlingen) Han står faktisk ude i lufthavnen – ja, vi er ikke i nærheden af de 180 dage endnu så tidligt på året – så jeg bliver nødt til at gå nu. Kan I have det rigtig godt alle sammen. Husk at læse den nye bog, jeg har dikteret for… undskyld lavet i samarbejde med, Ninka, og Annegrethes artikel på Kommunikationsforums hjemmeside. Hej, Hej.

Mødet slutter.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: