Posted by: JanChris | 23/04/2011

B.T. og TV2-analytiker: Helle Thorning-Schmidt (og Villy Søvndal) gemmer sig og har fået lov at køre på frihjul af medierne

Undertegnede har igen og igen på Omnial og diverse andre blogs og webaviser gjort opmærksom på, at specielt Helle Thorning-Schmidt, men også Villy Søvndal og oppositionen i al almindelighed, har gemt sig de seneste tre, fire måneder med velvillig støtte fra stort set alle toneangivende danske medier. I lang tid så det ud til, at jeg – og trods alt også nogle få andre borgerlige – talte for døve øren, men nu er der omsider tegn på, at budskabet har vundet indpas i visse mediekredse.

I hvert fald skriver B.T. i dag, at Helle og Villy gemmer sig. Avisen dokumenterer bl.a. sin overskrift ved at skrive, at Bortset fra tv-duellerne med statsministeren, har Helle Thorning slet ikke givet store politiske interview i aviserne siden nytår. Derimod siger hun bevidst ja til »bløde« interview. I marts lavede hun et stort interview med Billed-Bladet, hvor nogle af overskrifterne var »Mit sjove bryllup« og »Jeg ville gerne have haft et barn mere«. I januar lavede hun et stort interview med Ekstra Bladet. Her var overskriften »Man kan ikke komme fra Ishøj og være snobbet«, og avisen kunne afdække, at Helle Thorning er et rodehoved, at hun holder med Brøndby, og at hun godt kan græde, når hun ser »Det lille hus på prærien« i tv.

Kilder i både S og SF indrømmer, at det er en bevidst strategi at ligge lavt i medierne, både for at give plads til regeringens egne dumheder, men også for at undgå selv at lave fejl. Endelig skal Thorning-Schmidt skånes, så hun er fysisk klar til en snarlig hård valgkamp. Strategien er dog også en forsmag på, hvordan den socialdemokratiske formand vil agere, hvis hun bliver statsminister. Hun vil holde sig fra enkeltsager og detaljer og i stedet koncentrere sig om de store- og overordnede linjer i sin regerings politik.

Det sidste vil sandt for dyden ikke være nogen overraskelse. Thorning-Schmidt har i lange perioder af sin formandstid været total anonym. Måske skyldes det strategi og taktik, men der er formentlig også et element af manglende flid og – tro det eller ej for en person, der vil være landets næste statsminister – en vis desinteresse for det politiske håndværk indblandet.

Hvorom alting er, viser en søgning i artikeldatabasen, Infomedia, som B.T. har foretaget, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har været nævnt næsten tre gange så ofte som Thorning-Schmidt i de landsdækkende aviser de sidste tre måneder.

Som TV2’s politiske analytiker, Peter Lautrup Larsen, sagde her til morgen på TV2 News, har Thorning-Schmidt gemt sig og fået lov at køre på frihjul i medierne i lang tid. Han tilføjede, at han ikke kunne huske, hvornår der sidst havde stået journalister samlet foran Socialdemokraternes gruppeværelse på Christiansborg for at konfrontere statsministerkandidaten. (Hør et sammenklip af Lautrup Larsens analyse fra i morges ved at klikke her).

Det er rart at høre lidt selverkendelse fra en erfaren og dygtig politisk journalist som Peter Lautrup Larsen, men mon ikke et godt gæt er, at hans chef, Henrik Qvortrup, er uenig i kritikken? Sidstnævnte er som bekendt Helle Thorning-Schmidts allerbedste ven i hendes kamp for at blive Danmarks første kvindelige statsminister.

P.S: B.T. skriver i dag også, at det ikke er Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal eller andre toppolitikere fra Socialdemokraterne eller SF, der sidder og sveder i øjeblikket for at færdiggøre oppositionens bud på den såkaldte 2020-plan. Det er derimod den unge – og meget overvurderede – næstformand for SF, Thor Möger Pedersen, og den potentielle samordningsminister for Socialdemokraterne, den i offentligheden totalt ukendte Bjarne Corydon, der tager sig af den opgave. Et lille råd herfra til sidstnævnte skulle være, at han måske i stedet skulle arbejde på at koordinere Helle Thorning-Schmidts udtalelser med hende selv, så hun kun har to eller tre holdninger til forskellige politiske emner, som f.eks. efterlønnen. Det burde hun ikke kun gøre for vælgernes skyld, men først og fremmest for sin egen, for det må godt nok være svært at huske hver dag, hvad hun egentlig mener. Skattesagen er endnu et eksempel i den sammenhæng.

Den samme problematik gør sig som bekendt gældende for Villy Søvndal – han må være et meget godt bud på en kommende meningsmangfoldighedsminister – og mon ikke det er en sag for Thor Möger Pedersen?

Under alle omstændigheder er dagen i dag en god dag, for nu er der altså små tegn på, at oppositionen og regeringen vil blive behandlet på lige fod af de danske medier. Alligevel er der omvendt ikke grund til al for stor optimisme: Den danske journaliststand er overvejende venstreorienteret og vil derfor gerne have en ny – venstreorienteret – statsminister. Sådan er det bare

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: