Posted by: JanChris | 06/09/2010

Langt fra Las Vegas-skuespillerinde om Pia Kjærsgaard: “Man vil jo heller ikke være i rum med Peter Lundin”

Den anden dag kom det frem, at DF-politikere chikaneres rundt omkring i de danske byråd, men også Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, bliver den dag i dag udsat for noget, der godt kunne minde om regulær mobning. F.eks. har hun for nylig deltaget i TV3-programmet, Fangerne på Fortet, (som jeg ikke selv kan se i min lejlighed), og ifølge Ekstra Bladet opførte de andre deltagere sig på samme måde over for hende, som 4-klasses-folkeskoleelever agerer over for den klassekammerat, der ser lidt anderledes ud, eller opfører sig på en anden måde end den normale. Således kan én af Kjærsgaards holdkammerater, Ekstra Bladets modediktator, Jim Lyngvild, fortælle, at: Pia kunne jo ikke komme ind i et rum, uden at de demonstrativt gik. En anden holdkammerat, Anna Thygesen, tilføjer: Nogle gik jo, når Pia kom. Der var ikke nogen af dem, som tog diskussionen op med Pia selv. Også Mascha Vang fra modstanderholdet bekræfter modviljen mod DF-lederen: De snakkede så grimt om hende bag hendes ryg. Det var simpelt hen så tarveligt.

Sofie Stougaard, der især er kendt fra Casper Christensen og Frank Hvams sitcom, Langt fra Las Vegas, udpeges som én af dem, der var særlig negativ indstillede over for Pia Kjærsgaard. Ifølge Jim Lyngvild begrundede hun det med, at man jo heller ikke vil være i rum med Peter Lundin (dømt for fire bestialske drab). Det benægter Stougaard selv: Det forstår jeg ikke, hvor han har fra. Sådan er jeg ikke som person. Folk skal have lov at mene, hvad de vil, men jeg vil da godt indrømme, at jeg ville have sagt nej til at være på hold med Pia, men jeg har ikke sagt det, som Jim siger. Stougaards forklaring får Lyngvild til at se rødt: Det er ikke for at hænge Sofie ud, men jeg kan ikke fordrage, når folk lyver. Man kan jo fortryde, hvad man har sagt.

Med ovenstående in mente kan det ikke undre, at Anna Thygesen i gårsdagens B.T. er citeret for følgende: Jeg havde ikke lyst til at være med, men ingen andre kendte ville være på hold med hende.

Hvor er det godt at se, at repræsentanter for den danske kendiselite, der jo prædiker tolerance og mangfoldighed ved enhver given lejlighed, rent faktisk viser sig at være rollemodeller, når deres holdninger sættes på prøve i den virkelige verden.


Kommentarer

  1. Ja, det må du nok have lov at sige.

    Behandlingen af Pia Kjærsgaard, der er folketingsmedlem, er uanstændig.

    Godt, du kritiserer dem.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: