Posted by: JanChris | 03/09/2010

Sveriges næststørste avis, Expressen: Danmark eksporterer had

Tabloidavisen, Expressen, skriver i dag en leder om de seneste dages verbalkrig hen over Øresund. Artiklen taler for sig selv, og “argumentationen” er den velkendte fra halvcensuret på den anden side af Øresundsbroen. Læser man indlægget fra en satirisk vinkel, er der dog visse ting at more sig over, som f.eks: Sverige har helt enkelt valt en annan väg i det offentliga samtalet. Toleransens och hänsynens väg. Tolerance og hensyn over for hvem? Formentlig de voldelige, kriminelle og demokratiforagtende indvandrere, for det er i sandhed småt med tolerance og hensyn over for de svenskere, der – som Sverigedemokraterna – mener, det måske var en god idé at begrænse indvandringen bare en lille smule og i øvrigt ikke tror, det ubetinget er en god idé, at flere og flere områder i Sverige efterhånden på alle måder begynder at minde om Mellemøsten.

Videre står der i lederartiklen: Om Sverigedemokraterna kommer in i riksdagen ställs både vår humanism och våra demokratiska reflexer på prov. Låt oss hoppas att vi slipper den prövningen. Men om det blir så, kan Danmark – tyvärr – användas som exempel på hur man inte ska hantera en sådan gökunge.

Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterna er altså gøgeunger. I betragtning af alt det andet, de to partier er blevet kaldt, er det vist billig sluppet, men nej: Gøgeungerne er de muslimske fundamentalister og antidemokrater, der forsøger at destabilisere og i sidste ende omstyrte bl.a. Sverige og Danmark. Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti er derimod budbringerne af de dårlige nyheder, og sidstnævnte parti er her i landet som bekendt også blandt dem, der har den politiske magt til aktivt at modarbejde udviklingen.

De allerstørste skurke er imidlertid den elite af politikere og medier, der – i Danmark dog med noget mindre held – forsøger at undertrykke en helt legitim folkelig modstand med alle tænkelige midler, også af den slags, vi normalt forbinder med diktaturstater i fjerne verdensdele. Alt taler dog for, at man heller ikke i Sverige vil få succés med at modarbejde den frie debat og udskamme et demokratisk parti. Undertegnede tør godt spå, uden den mindste tvivl, at Sverigedemokraterna kommer i Rigsdagen d. 19. september. Spørgsmålet er så bare, om det vil få de etablerede svenske partier til at vågne op? Formentlig ikke helt, men det vil under alle omstændigheder være et skridt på vejen.

Læs lederartiklen i Expressen ved at klikke her.

P.S: Det bedste ved artikler som den i Expressen er de tilhørende kommentarer fra læserne, og efter at have læst dem på flere, store svenske avisers hjemmesider bliver jeg endnu mere overbevist om, at opgøret med årtiers fejlslagen indvandrings- og integrationspolitik i dén grad ulmer i den svenske befolkning.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: