Posted by: JanChris | 20/05/2010

Mystisk indlæg skrevet af Anders Samuelsen under Naser Khaders navn på Krause-Kjærs blog

I går aftes offentliggjorde Niels Krause-Kjær artiklen Konservative i knæ på sin blog på Berlingske.dk. I indlægget kan man bl.a. læse, at Naser Khader i forbindelse med Benedikte Kiærs skifte til Gentofte-kredsen risikerer at ryge ud af Folketinget ved næste valg og, at partiledelsen i så fald vil være ligeglad.

Så langt, så godt: Kl. 23.10 kommenterer en Naser Khader indlægget på følgende måde:

Naser Khader
19. maj 2010 kl. 23:10

Efter at have læst det tåbelige vrøvl som Krause-Kjær i denne blog igen igen får fyret af om Det Konservative Folkeparti, hvor han var ansat for 10 år, får jeg lyst til igen at citere journalist og forfatter Hans Mortensens skarpe og præcise kommentar (i WeekendAvisen i 2008), hvor han totalt klædte Krause-Kjær af:

“En hærskare af tidligere telefonpassere og mappebærere (NK: Niels Krause-Kjær m.fl.) har gjort al politik til et spørgsmål om spin og kommunikation…”

Videre skriver Hans Mortensen: “Krause-Kjær, skrev under den seneste valgkamp en brochure for den konservative kandidat i Esbjerg, René Offersen (….) Krause-Kjærs mand i Esbjerg har opgivet sin kreds efter et valg, hvor han opnåede 231 personlige stemmer, og blot blev De Konservatives tredjepopulæreste i sin egen opstillingskreds. Så meget for ekspertisen (…)Og sandelig om ikke også Krause-Kjær blev TV-ekspert i den konkurrerende kanals udsendelse »Jersild og Spin«, hvor han afløste samme Qvortrup, der jo var diskvalificeret, fordi han var politisk aktør. (…)Ulykken er, at alt det vrøvl, der kommer ud af de forhenværende telefonpassere kommer til at skygge for interessante og vigtige politiske debatter. Måske skulle man have en regel mod politisk kvaksalveri og falske doktorer, som man har inden for lægeverdenen.”

Spis en tude-kiks Krause-Kjær. Man kan kun have ondt af dig. Du har åbenbart erkendt at du kun kan forblive interessant for medierne ved at råbe højt, højere og dummere. God fornøjelse!

Mange læsere undrede sig over Khaders indlæg, men Niels Krause-Kjær bekræftede tidligt her til morgen, at det så ud til at være sendt fra Khaders egen computer. Mindre end 45 min. senere slog Krause-Kjær imidlertid fast, at han har talt med Khader og, at det ikke er ham, der har skrevet indlægget. Det sidste er utvivlsomt rigtigt, for det viser sig, at flere passager og ét helt afsnit er tyvstjålne fra Anders Samuelsen, der for næsten to år siden ligeledes skrev en bidsk kommentar på Krause-Kjærs blog.

Nedenfor følger den tekst, der optræder i begge indlæg (de direkte citater fra artiklen i Weekendavisen er udeladt):

(…) journalist og forfatter Hans Mortensen (skrev) en skarp og præcis kommentar i Weekendavisen hvor han totalt klædte Krause-Kjær af…
(…) Efter at have læst det tåbelige vrøvl som Krause-Kjær i denne blog (igen igen) får fyret af…
(…) Spis en tude-kiks Krause-Kjær. Man kan kun have ondt af dig. Du har åbenbart erkendt at du kun kan forblive interessant for medierne ved at råbe højt, højere og dummere. God fornøjelse!

Da Anders Samuelsen og Naser Khader som bekendt var tæt knyttede, først i Det Radikale Venstre og siden i Ny Alliance, kunne man godt få den tanke, at Khader havde sin gamle vens ord i tankerne og, at det derfor rent faktisk var ham, der skrev kommentaren på Krause-Kjærs blog i aftes. Under alle omstændigheder virker det mystisk, at en ukendt person skulle kopiere det meste af Anders Samuelsens to år-gamle indlæg og offentliggøre det under Khaders navn.

Jeg har ingen mulighed for at vide, om det vitterligt er Khader, der har skrevet/kopieret kommentaren. Krause-Kjær råder mig i den forbindelse til at glemme mine konspirationsteorier og siger, at han stoler på Khaders udsagn, selvom han åbenbart ikke har tjekket ophavsmandens IP-adresse, og email-adressen i første omgang så ud til at tilhøre Khader.

Når jeg ikke umiddelbart har tiltro til Khader, er det bl.a. fordi, det tidligere er kommet frem, at han har skrevet adskillige citater og passager i sin bog, Ære og skam, af fra to andre forfattere.

Reklamer

Responses

  1. Hej Jan

    Det er rigtigt godt husket. Da jeg selv læste NKs indlæg i aftes, var der også noget, der ringede hos mig. Desværre var jeg for træt til at få det tjekket op.

    Jeg er helt sikker på, at indlægget har NKs signatur – men at han har fortrudt personangrebet her til morgen under påskud af, at han ikke selv har skrevet det. NK har jo tidligere bevist, at han har en kort lunte og mister jordforbindelsen når tingene går ham imod.

    Lad os se om NK har adgang til sin egen blog, da NKK påstår at misdæderen er blevet blokeret på både hans egen og NKs blog. 🙂

  2. Peter T, jeg er som nævnt også overbevist om, at det er Khader, der har skrevet indlægget og tror i øvrigt også, hændelsesforløbet har været, som du beskriver det.
    Mon ikke den eneste grund til, at Krause-Kjær ikke hænger Khader ud offentligt er, at de begge har deres egen blog på Berlingske.dk
    Ligesom dig er jeg spændt på, om Khader kan skrive på sin egen blog, men ellers er der vel måder, man kan omgå en sådan blokering på.

  3. Jan

    Der er mange måder hvorpå en blokering kan omgåes. Medmindre man indfører digital signatur på berlingskes debatfelter, så er det praktisk talt umuligt, at udelukke beskidte brugere.

    Flying Penguin skrev forresten noget interessant om at en anden havde udgivet sig for at være Naser Khader på NKs egen blog! Jeg tror faktisk, jeg mindes situationen, og jeg må også erkende, at jeg studser over hvorfor NK skulle sakse afsnit fra et 2 år gammelt indlæg på NKKs blog i et personangreb på netop NKK.

    Tvivlen har indfundet sig hos mig.

  4. Peter T, Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. Khader blev jo omtalt lidet flatterende i Krause-Kjærs indlæg, og med hans temperament in mente virker det da meget logisk, at han ville skrive en hidsig kommentar.
    Det betyder selvfølgelig ikke, at man kan udelukke, at Khader har været offer for en form for identitetstyveri, og i så fald kan han jo ikke gøre andet end at benægte det, men hvorfor gør han det ikke selv på Krause-Kjærs blog?

  5. Jan

    Jeg er enig. Men politikeres tid er ikke et helt “normalt” tidsrum, der hedder 8-16, som det gør for os andre. Jeg ved, at rigtig mange politikere har en arbejdsuge, der snildt hedder 80 timer og ofte gerne mere. Og nyheden med det mulige indlæg fra en fup-NK har allerede nået en forældelsesfrist med NKKs punktering af ditto. Så NKs mulige svar har nok sin årsag.

    Jeg er ret sikker på, at det er glemt i morgen hos os, der fulgte med. Vi har forandret vores hukommelse sådan som vi stopfodres med viden hver dag.

  6. Mistænksomheden imod NK på NKKs blog siger dog en hel del om hans offentlige fremtræden. Og det er ret bemærkelsesværdigt.

  7. Peter T, du har ret i, at sagen snart vil være glemt, medmindre det inden længe kommer frem, at Khader forlader bloguniverset på Berlingske.dk. I så fald må det have noget med det famøse indlæg at gøre, og så skal jeg/vi nok sørge for, at sandheden kommer frem.
    I øvrigt tak for alle dine indlæg.

  8. Imponerende du har spottet overensstemmelsen med et tidligere indlæg. Jeg er spændt på at høre, hvad udfaldet bliver.

    Der er udover dine evner til at kommunikere og analysere politik – også gemt en Sherlock Holmes et sted.

  9. Tak, Trine. Sagen med Khaders kopi-kommentar endte i pizza, som man siger i Brasilien. Han benægtede som nævnt at have skrevet indlægget, og Krause-Kjær valgte at stole på ham og undlade at undersøge omstændighederne nærmere. Dermed er der ikke mere, jeg kan gøre. Som udenforstående er det umuligt at bevise, at Khader lyver.
    Når man tager i betragtning, at der er tale om to bloggere, der begge er tilknyttet Berlingske Tidende, var det desværre forventeligt, at sagen ikke ville blive undersøgt til bunds.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: