Posted by: JanChris | 08/05/2010

Henrik Qvortrups dobbeltstandarder over for Fogh & Løkke og de danske mediers snæversyn

Henrik Qvortrup, TV2’s politiske redaktør, er en mand, der har sproget i sin magt. Han formulerer sig – i modsætning til f.eks. sine kommentator-kollegaer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen, der ofte har tydelige problemer med at sætte ord på deres tanker – klart og præcist. Qvortrup er også en mand, der qua sin fortid som spindoktor/rådgiver for Anders Fogh Rasmussen læser og forstår det politiske magtspil som få andre. I egen selvforståelse er han uden tvivl tillige en mand, der er i stand til at se ud over personlige- og politiske anti- og sympatier og kritisere alle partier og politikere, når situationen kræver det. Spørgsmålet er så, om den selvopfattelse kan holde til et nærmere eftersyn?

Allerede inden Lars Løkke Rasmussen afløste Anders Fogh Rasmussen som statsminister i april 2009, havde han haft sine sammenstød med Henrik Qvortrup. Som chefredaktør på Se & Hør var Qvortrup således en flittig citeret ekspert under den langstrakte bilagssag, der på et tidspunkt truede med at sætte en brat stopper for Løkkes politiske karriere, og Qvortrup var – ud fra sit kendskab til Løkke i sin tid som Fogh-rådgiver fra 1998–2000 – ikke bleg for at karakterisere Venstres daværende kronprins som en mand med smag for spiritus, fest og kvinder, selvom Qvortrup dog pointerede, at Løkke, i modsætning til Peter Brixtofte, ikke havde en brist. (Information, d. 05.04.08) I samme artikel lagde den kontroversielle chefredaktør ikke skjul på, at han følte sig overbevist om, at der vil komme mere frem. Den profeti skulle vise sig at gå i opfyldelse. Først insinuerede Ekstra-Bladets daværende, skruppelløse bagsideredaktør, Michael Jeppesen, under et improviseret interview med Løkke få dage senere på Christiansborgs gange, at finansministeren havde et forhold til en ung Venstre-kvinde, og en uge senere valgte Qvortrup at give rygterne yderligere næring ved at videregive dem på forsiden af sit eget ugeblad. For Løkke var forsidehistorien i Se & Hør lavpunktet i det politiske og mediemæssige stormvejr, han længe havde befundet sig i.

Bilagsgate og de mange kulørte historier om hans privatliv var dog ikke nok til at knække Løkke, og et år senere blev han som bekendt udnævnt til statsminister. På det tidspunkt havde Henrik Qvortrup allerede været TV2’s politiske redaktør i ca. fem måneder.

Den i særklasse største og vigtigste sag, Qvortrup blev konfronteret med i sit nye job, var Anders Foghs mulige afgang til fremmede himmelstrøg. Den historie blev naturligt nok dækket intensivt af både TV2 og TV2 News. Hovedtenoren i nyhedsdækningen var imidlertid ret banal: Fogh rejser meget og til mærkelige destinationer, og han udtaler sig mild sagt meget tvetydigt om sin fremtid. Der må være noget i gære. Til gengæld blev der på intet tidspunkt lavet historier om rimeligheden i, at en dansk statsminister på i hvert fald andet år var på skatteyderbetalt jobsøgningsturné i hele verden, og ikke mindst hvad rejseorgierne og tilhørende udgifter til bl.a. overnatninger på luksushoteller samt brugen af embedsmænd i både stats- og udenrigsministeriet kostede? Hvorfor var de aspekter ikke interessante, når Lars Løkke for sit vedkommende i dén grad havde fået ørerne i mediemaskinen for at have fået refunderet bilagsudgifter, der tilsammen næppe beløb sig til mange promiller af det, Foghs selvrealiseringsprojekt endte med at koste de danske skatteborgere?

Ud over mediernes proportionsforvrængning på det økonomiske område kan man som almindelig politisk iagttager, set i bakspejlet, godt more/undre sig over, at Qvortrup og co. indtil for nylig i ugevis hakkede løs på udenrigsminister Lene Espersen, fordi hun – lidt forenklet sagt – ikke havde passet sit job i to dage, mens Fogh omvendt kunne slippe afsted med ikke at passe sit job i to år, eller i bedste fald at være statsminister på halv tid i perioden. Skyldtes den skånsomme behandling af Fogh, at han – i modsætning til den nuværende udenrigsminister – selv som semistatsminister ikke gik glip af ét eneste vigtigt møde i Danmark eller udlandet under hele processen? Eller er sandheden simpelthen, at Qvortrup og kollegaer slog store dele af deres kritiske sans fra, hver gang de skulle beskæftige sig med Fogh? At der er hold i den sidstnævnte tese blev såmænd bekræftet af ingen anden end Qvortrup selv, der i P1-programmet, Mennesker & Medier d. 12. februar i år indrømmede, at vi blev snoet en lille smule omkring lillefingeren (af Fogh), og efter en samtale med Anders Fogh Rasmussen, så skulle man være mere end almindelig disciplineret for at fastholde sin egen kritiske tilgang til, hvordan verden så ud i dansk politik.

Med ovenstående in mente kan man ikke lade være med at spekulere på, om det også var Foghs overtalelsesevner, der var udslagsgivende for, at Qvortrup i marts 2003 opgav det bogprojekt om sin tidligere arbejdsgiver, han ellers med stor entusiasme havde annonceret i medierne et halvt år tidligere? Bogen skulle bl.a. have sat fokus på ømtålelige forhold i Foghs privatliv.

Tilbage står, at Qvortrups ord fra 2002 om spejderdrengene i de danske medier, der kun har modet til at skrive grimme ting om politikere, når de enten er døde eller trådt tilbage, klinger temmelig hule i dag. 

Til gengæld har Qvortrup altså ingen kvababbelser ved at kritisere personen og politikeren Lars Løkke Rasmussen. Tirsdag d. 4. maj revsede Qvortrup således statsministeren for hans kække bemærkning på det ugentlige pressemøde om, at virksomheden Novozymes ville blive tvangsopløst, hvis venstrefløjen kom til magten. Forslaget (om, at kvinder skal udgøre mindst 40% af bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber, der ellers kan tvangsopløses) stammer fra en socialdemokratisk backbencher, Julie Rademacher, og vil aldrig blive til virkelighed, påpegede Qvortrup. Desværre for TV2’s stjernekommentator er hans kritik helt forfejlet, og den viser tilmed, at han ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i tingenes rette sammenhæng. Sagen er nemlig den, at det var Helle Thorning-Schmidt i egen høje person, der d. 7. marts 2008 i Information præsenterede forslaget om kvindekvoter i bestyrelser, et faktum de allerfleste danske medier her tre uger efter Rademachers udmelding stadig ikke er klar over. Den unge socialdemokrat gjorde dermed i realiteten ikke andet end loyalt at fremlægge sit partis officielle politik, men det var hende, der – utvivlsomt til sin formands store tilfredshed – måtte tage imod alle de verbale tæsk i offentligheden.  

Qvortrups andet problem i sagen er, at Løkkes udtalelse ikke var ment som andet og mere end en morsom bemærkning. Ikke desto mindre gik Qvortrup – altså på grund af sin manglende humoristiske sans – endnu videre i sin kritik af Løkke med påstanden om, at statsministeren har det med at tale usandt, når han bliver irriteret. Hårde ord og i hvert fald i det konkrete tilfælde helt uden hold i virkeligheden.

Som de ovenstående eksempler dokumenterer, har de danske medier for vane at opføre sig som lemminger og i samlet flok skrive om de samme personer og problemstillinger set ud fra de samme vinkler. I øjeblikket er Qvortrup og konsorters snævre blikke stift rettede mod Lars Løkke og Lene Espersen. Så opslugte er medierne af Lars, Lene og deres talrige fejltrin, at de næsten ikke har øjne for oppositionens svagheder. Det kan undre, al den stund bl.a. selvsamme Qvortrup er af den overbevisning, at den personlige troværdighed er en politikers dyrebareste egenskab, og Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal netop i den kategori ikke ligefrem har deres allerstørste styrke. Faktisk kan man med god ret påstå, at det, alt efter politisk observans, er enten tragisk eller komisk at se, hvordan de begge har det med at ændre holdning til vigtige sager og emner, alt efter hvilken vej de politiske vinde blæser. Eksemplerne er så talrige og pladsen i kronikken så knap, at det ikke har noget formål at begynde opremsningen, og måske ville det i virkeligheden også være nemmere at nævne de områder, landets potentielt to mest magtfulde politikere ikke har ændret holdning på. Der er altså nok at tage fat på, Qvortrup og co.; det kan ikke være rigtigt, at det kun er Lars og Lene, der skal under luppen.


Responses

  1. Det er et meget velskrevet og interessant indlæg og er ikke udelukket, at der er noget om snakken.

    Hvad er din holdning til Lars Løkkes evner som statsminister ?

  2. Han er meget kompetent, Trine, og langt dygtigere end Helle Thorning-Schmidt på bl.a. det økonomiske område. Til gengæld er jeg ikke så vild med hans holdninger i udlændinge- og værdipolitikken. Bl.a. vil han åbenbart til at styrke modersmålsundervisningen igen, hvilket jeg vil skrive om her på bloggen i morgen.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: