Posted by: JanChris | 23/04/2010

Læren om Politik & Samfund

Kommunikationsmedarbejdere: Helt essentielle elementer i en hvilken som helst kommunes overlevelseskamp. 50-100 ansatte inden for dette område er en absolut nødvendighed i enhver kommune med respekt for sig selv, ellers… ja, ellers?

Serviceloven: Går også under navnet Blankocheck-bestemmelsen: 18 oppassere og udgifter på mere end 600.000 kr. om måneden kan lyde af meget, når det kun drejer sig om en enkelt ”utilpasset ung”, men nogle ting kan ikke gøres op i penge, og hvis staten lover at betale, er der jo under alle omstændigheder ingen ko på isen for de kommunale medarbejdere, der er sat til at administrere loven.

Integration: Andet ord for at holde holde en hel industri af offentlige/kommunalt ansatte beskæftiget med et ædelt formål til evig tid. Også kendt som sisyfosarbejde.

Hjemmehjælp: Service, der indtil nu har været gratis for de fleste ældre og handicappede, men som i fremtiden forventes at blive delvist brugerbetalt til fordel for de helt fundamentale velfærdsydelser. Se ovenfor.

Massakre/blodbad: En hvilken som helst form for nedskæring i den offentlige sektor – stor eller lille. Ifølge ubekræftede rygter ventes nedskæringer på over et par procent i den samlede offentlige sektor – de er i øvrigt ikke set hidtil i Danmarks-historien – at få betegnelsen Holocaust eller Tsunami.

Stenkast, bil- og skoleafbrændinger o.l: Også kaldet den lille mands lobbyvirksomhed, men har ikke desto mindre vist sig at være særdeles effektive virkemidler i kampen om tildelingen af de stærkt begrænsede offentlige ressourcer i Danmark. Der er en helt klar proportional sammenhæng mellem antallet- og omfanget af stenkast, bil- og skoleafbrændinger etc. i diverse bydele og boligområder, og hvor mange penge, de pågældende steder kan regne med fra statsligt/kommunalt hold til f.eks. byfornyelse.

Partibog: Særdeles nyttigt redskab ved ansøgninger og ansættelsessamtaler i mange kommuner – vel at mærke, hvis bogen har den helt rigtige farve. Et lille tip: Vælg det samme parti som din borgmester.

Folketingserfaring: En klar ulempe, hvis du drømmer om at blive minister.

Efternavn: Det rigtige familienavn kan være en fordel, hvis man nærer ministerdrømme.

Duracell-kanin på ecstasy og Lykkepiller: Hele det danske samfund fattes energi og dynamik. Derfor var det også kun naturligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen, i forbindelse med en populær ministers afgang til fremmede himmelstrøg, bragte intet mindre end selve personificeringen af disse egenskaber ind i sin regering.

Mallorca-ferie eller møde om rettighederne til Arktis?: Livet som toppolitiker er fuldt af store dilemmaer.

Multi-opiniær politiker: Moderne politikertype, der formår at mene flere diametralt forskellige ting på samme tid, og er i stand til at skifte holdning så mange gange og så hurtigt, at offentligheden, herunder ikke mindst medierne, ofte slet ikke når at opfatte, at vedkommende overhovedet har været på standpunktssejlads. Til standens fineste repræsentanter hører Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt.

Det kvindelige svar på Jesus: Efter sin tiltræden som socialdemokratisk formand i 2005 blev Helle Thorning-Schmidt af TV2’s Kaare R. Skou spurgt: Er du guds gave til Socialdemokratiet?  Svaret, der blev givet uden antydningen af ironi, lød: Ja.

Meningsmangfoldighedsminister: Villy Søvndal vil efter al sandsynlighed blive udnævnt til denne nyoprettede ministerpost i en eventuel kommende S-SF-R-regering.

Bimbokvoter: Erhvervsmanden Asger Aamunds betegnelse for især Socialdemokraternes – læs Helle Thorning-Schmidts (hun sagde det allerede i 2008) – krav om kvoter for andelen af kvinder i bestyrelser. Kan føre til, at Mærsk McKinney Møller må tilbringe sine sidste år i fængsel.

Vindmøller: Fantastisk smukke og nyttige konstruktioner, der bringer liv og glæde, overalt hvor de opstilles – i hvert fald hos ejerne og vindmølleindustrien.

Facebook: Socialt netværk på internettet, der bl.a. benyttes af ledende medarbejdere fra det største regeringsparti. På Facebook skriver du alt det, du ikke ville fortælle din bedste ven/veninde i en brandert, eller ikke kan få dig selv til at tænke uden at rødme.

Reklamer

Responses

  1. Very funny! Det er da irriterende, at man ikke finder sådanne kække skriblerier i de trykte medier! Når man endelig får poterne på en trykt avis, er det en absolut pine at komme igennem artiklerne. Når man – langt om længe – har kæmpet sig igennem den multikulturelle ordsalat, har man jo nærmest behov for at blive tilset af en læge. Efter at have læst bagsidens ”spøg og skæmt” er der ikke længere nogen tvivl, og man er parat til indlæggelse! I dagens Danmark kræver det jo langt større udholdenhed at læse en trykt avis end at gennemføre en maraton jorden rundt!

  2. Du har ret, de danske aviser er meget kedelige, og det gælder ikke mindst for debatsiderne. Der er i dén grad behov for lidt mere humor og lidt flere skæve vinkler, end tilfældet er i dag. Det er ikke kun nettets skyld, at de fleste aviser oplever en permanent tilbagegang i antallet af abonnenter.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: