Posted by: JanChris | 27/01/2010

Christian Hykler Hansen

Det er gået lidt i glemmebogen de seneste dage i lyset af Jesper Langballes generaliserende udtalelse om muslimer i Berlingske Tidende, men som bekendt annoncerede Christian H. Hansen for nylig, at han, når han vender tilbage til Folketinget efter overstået sygeorlov d. 1. februar, ikke længere vil repræsentere Dansk Folkeparti, men i stedet være løsgænger.

Christian H. Hansen lider af en frygtelig- og sjælden sygdom, Hortons Hovedpine, og herfra skal der i den forbindelse lyde et ønske om god bedring. Når det er sagt, er jeg nødt til at gå i rette med hans begrundelse for at forlade DF, fordi den efter min mening ikke alene ikke er i overensstemmelse med sandheden, men også hyklerisk. Han påstår, at han under sit sygeleje har fået andre prioriteter og derfor ikke kan acceptere, at man fra DF’s side koncentrerer sig om at bekæmpe niqaber og burkaer i stedet for den økonomiske krise. Nu udelukker det ene jo ikke det andet, og DF har da vist sig meget økonomisk ansvarligt ved bl.a. at indgå i forlig om to bankpakker.

Hykleriet fra Christian H. Hansens side består i, at mandens mærkesag fremdeles er dyrevelfærd, akkurat som det var tilfældet før hans sygeorlov. Nu kan jeg selv godt lide dyr og bryder mig selvsagt ikke om at se dem lide eller blive dårligt behandlet, men de fleste kan vel godt blive enige om, at der netop her under den økonomiske krise findes vigtigere emner at beskæftige sig med. Sådan ser han imidlertid ikke på det. I programmet Jersild Live sidste torsdag talte han f.eks. om, hvor optaget han var af at bekæmpe dyresex, herunder mænd, der har sex med høner på dyrebordeller! Jeg kan tage fejl – errare humanum est, som man siger – men mon ikke vi her har at gøre med det, man på tysk med lidt god vilje kalder ein Problemchen og på spansk una problemita? Jeg vover påstanden.

Apropos Jens Olaf Jersild, så var han meget optaget af at fremhæve Christian H. Hansens vigtighed. Jersild talte hele tiden om, at han var et prominent medlem af Dansk Folkeparti, hvilket ingen selv med god vilje på noget tidspunkt har kunnet påstå. Som seer sad jeg tilbage med det klare indtryk, at Jersild var meget begejstret for Hansens beslutning og de ændringer i den parlamentariske situation, den har medført. Måske var det også derfor, Jersild helt glemte at stille kritiske spørgsmål til sin gæst. F.eks. kunne det have været interessant at høre, om ikke Hansens farvel til DF måske også kunne hænge sammen med, at hans forhold til partiets ledelse har været meget anstrengt både før- og efter han gik på sygeorlov. Jeg tør godt at vove den påstand, at Christian Hykler Hansen stadig den dag i dag ville have kæmpet sin ihærdige kamp mod mænds voldtægter af høner i DF-regi, hvis han ikke var raget uklar med Pia Kjærsgaard og co.

Reklamer

Responses

  1. Det er helt forkert det Chr. H. Hansen har gjort!

    Tænk hvis alle politikere der havde noget galt med hovedet forlod deres parti, så ville systemet jo bryde helt sammen 🙂

  2. Ja, så ville der vitterligt ikke være mange tilbage.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: