Posted by: JanChris | 18/12/2009

Jehovas verdenskongres, jordens undergang, presserende aftaler, den globale opvarmning viser sit nye ansigt og Bubbers nye program

Jehovas Vidner har, som det nok er blevet bemærket af de fleste, holdt verdenskongres i København den sidste uges tid. Som altid spår den globale menighed rutinemæssigt jordens snarlige undergang, selvom ingen af ypperstepræsterne (eller hvad de nu hedder) har sat en præcis dato på den skelsættende begivenhed.

Den truende katastrofe har ført til stort fremmøde fra nær og fjern, selv onkel Obama fra Hawaii er dukket op, og som altid var hans tale et retorisk mesterværk. Hvis jeg ikke tog fejl, da jeg sad og svedte på motionscyklen med TV2 Knus i baggrunden, sagde han ét eller andet i stil med: Det er ikke tid til at handle, men derimod at tale. Det kan også være, det var omvendt, det må I ikke hænge mig op på. Hvorom alting er: Selvom jorden altså er ved at gå under, skal onklen pinedød flyve hjem senest kl. 18 i dag. Efter at have søgt på nettet i et stykke tid for at finde ud af, hvad det er, der er vigtigere end liv og død, har jeg endelig fundet svaret i form af et citat af den gamle Liverpool-manager, Bill Shankly: Fodbold er ikke et spørgsmål om liv og død – det er meget vigtigere end som så. Helt ærligt, Obama: Har du aldrig hørt om en harddisk-optager?

Jehovas Vidner, der som bekendt producerer det massecirkulerende magasin, Vågn Op, til utallige losse-/genbrugspladser rundt omkring i Danmark, baserer i øvrigt sine spådomme på grundig research og solid dokumentation, og derfor bør man, f.eks. mens man skovler sne, skraber sin bilrude fri for is, eller drikker kaffe fra termokanden i køen på motorvejen, tage det meget alvorligt, når bevægelsen især advarer mod den globale opvarmning. På det punkt tror jeg virkelig, Jehovas Vidner har en pointe.

Den kendte tv-vært, Bubber, ventes meget apropos at springe officielt ud som Jehovas Vidne i det nye år. Indtil da har han efter sigende gemt sig i en lygtepæl. Det skulle angiveligt ikke have noget at gøre med, at den globale opvarmning presser al varm luft opad.

P.S: Omnial har nu fået oplyst, at Bubber ikke længere opholder sig i en lygtepæl, men derimod er i færd med at optage et nyt tv-program, der har fået arbejdstitlen, Bubbers Bur. Omnial beklager fejlen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: