Posted by: JanChris | 12/12/2009

Læserbreve

Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, sender jeg af og til læserbreve til først og fremmest Jyllands-Posten, men også Berlingske Tidende og i sjældne tilfælde Information og Politiken. Af én eller anden grund lider jeg af den vrangforestilling, at det kan skade mine chancer for at komme i avisen, hvis jeg offentliggør dem her på bloggen inden. Debatredaktørerne på de pågældende aviser kunne jo lave en Google-søgning, og hvis de så finder ud af, at det selvsamme indlæg, jeg har sendt til dem, også ligger på én eller anden suspekt blog, kunne man frygte, de er mere tilbøjelige til at vende tommelfingeren nedad, end de ellers ville have været. Hvorom alting er, følger her tre læserbreve (de to første minder, indrømmet, meget om hinanden), sendt til henholdsvis Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Lisbeth Knudsens avis har allerede afvist at bringe mit indlæg. 

Kun for JP

Kurt Strands public service-propaganda

Deadline-værten, Kurt Strand, er uden tvivl en dygtig journalist. Det lader han også selv til at synes og i en sådan grad, så man får indtryk af, han føler sig urørlig som studievært på public service-kanalen.

Strand beskrev for godt 10 år siden sin arbejdsfilosofi i JP på følgende måde: Der er et skrigende behov for, at journalister vedkender sig deres personlige holdninger og følelser og åbent tør sortere, analysere og forklare med subjektivitet som arbejdsmetode. (Jyllands-Posten, 26.03.00) Her er der vel at mærke ikke tale om tomme ord: Kurt Strand efterlever dem nemlig, næsten hver gang han er på skærmen. Eksemplerne er talrige, selv hvis man ser bort fra Strands ansigtsudtryk, der har det med at variere meget, alt efter, om det er politiske venner eller fjender, han interviewer. Til Strands fjender hører Dansk Folkeparti og ligesindede. Senest ironiserede han i Deadline d. 14. oktober over Pia Kjærsgaard og co., fordi DF ikke ville blande sig i, hvem der skulle være forsvarschef, men omvendt gerne ville bestemme, hvad chefen for DR skulle hedde og desuden krævede Klimaministeriets fratrådte chefforhandler, Thomas Becker, genansat.

Heller ikke Bjørn Lomborg hører ubetinget til blandt Strands yndlinge. Det blev tydeligt for enhver i Deadline d. 31. oktober 2006. Den britiske regering havde netop offentliggjort Stern-rapporten, der advarede om en global miljøkatastrofe, hvis der ikke straks blev skredet til handling, og studievært Strand lod ingen i tvivl om, hvad han selv mente om sagen:  Spørgsmålet er så, om det endnu engang er “ulven, der kommer”, eller om rapporten vil være den øjenåbner, som får os alle til at vågne op. Det skal der nok være to meninger om, men jeg har i aften valgt at tage rapportens ord for gode varer – og lade Bjørn Lomborg være Bjørn Lomborg. Herefter viste Strand Lomborgs bog The Skeptical Environmentalist (Verdens Sande Tilstand) frem, for kort efter at kaste den på gulvet! Episoden ledte tankerne hen på Poul Nyrup Rasmussen, da han under valgkampen i 2001 rev sider ud af Anders Fogh Rasmussens bog, Fra socialstat til minimalstat, men mens Nyrup var politiker, er Strand journalist og ansat på Danmarks eneste licensfinansierede medieinstitution.

Siden da har subjektive Strand givet sagesløse seere mange flere prøver på sine propagandistiske evner. Én af hans foretrukne metoder er, som i tilfældet med Stern-rapporten, kun at invitere gæster, der har den samme holdning til et emne. Det gjorde han f.eks. d. 23. august til en diskussion om et eventuelt burkaforbud, og senest gentog Strand succesen d. 6. december, da fire såkaldte klimafortalere debatterede det forestående klimatopmøde, d.v.s. debatterede er nok så meget sagt, men hvorom alting er, afsluttede Strand seancen med at vise en sketch, der gjorde grin med klimaskeptikerne. På den måde var de også kommet til orde, lod han forstå, mens det lykkedes ham at holde masken. 

Er det god journalistik? Kan man i bekræftende fald gå ud fra, den nye chef for Deadline, Mette Hybel, ansætter en borgerlig modvægt til Strand? Public service er vel for alle.

Kun for Berlingske Tidende 

Public Service anno 2009

Deadline-værten, Kurt Strand, er en ubestridt dygtig, men også, mild sagt, noget utraditionel journalist inden for public service-genren. For godt 10 år siden beskrev han sin arbejdsfilosofi på følgende måde: Der er et skrigende behov for, at journalister vedkender sig deres personlige holdninger og følelser og åbent tør sortere, analysere og forklare med subjektivitet som arbejdsmetode. (JP, 26.03.00). Disse ord efterlever Strand, næsten hver gang han er på skærmen. Eksemplerne er talrige, selv hvis man ser bort fra hans ansigtsudtryk, der har det med at variere meget, alt efter, om det er politiske venner eller fjender, han interviewer. Til Strands fjender hører Dansk Folkeparti og ligesindede, mens anstændige borgerlige som Connie Hedegaard og kulturradikale á la Georg Metz nyder hans store beundring. Formentlig var det også derfor, netop Metz d. 7. november 2005 uden at blive stillet et eneste kritisk spørgsmål fik lov til at sammenligne DF med rotter og det danske samfund med et apartheidstyre, inden Strand lod sin gode ven læse en længere passage fra hans dengang nye bog, Et frisk pust, op for de seere, der ikke allerede var zappet videre til en anden kanal.

Strand-storsindet omfatter derimod ikke klimaskeptikeren Bjørn Lomborg. Det blev tydeligt for enhver i Deadline d. 31. oktober 2006. Den britiske regering havde netop offentliggjort Stern-rapporten, der advarede om en global miljøkatastrofe, hvis der ikke straks blev skredet til handling, og studievært Strand lod ingen i tvivl om, hvad han selv mente om sagen:  Spørgsmålet er så, om det endnu engang er “ulven, der kommer”, eller om rapporten vil være den øjenåbner, som får os alle til at vågne op. Det skal der nok være to meninger om, men jeg har i aften valgt at tage rapportens ord for gode varer – og lade Bjørn Lomborg være Bjørn Lomborg. Herefter viste Strand Lomborgs bog The Skeptical Environmentalist (Verdens Sande Tilstand) frem, for kort efter at kaste den på gulvet!

Siden da har subjektive Strand givet sagesløse seere mange flere prøver på sine propagandistiske evner. Senest d. 6. december, da fire såkaldte klimafortalere debatterede det forestående klimatopmøde, d.v.s. debatterede er nok så meget sagt, men hvorom alting er, afsluttede Strand seancen med at vise en sketch, der gjorde grin med klimaskeptikerne. På den måde var de også kommet til orde, lod han forstå, mens det lykkedes ham at holde masken. Public Service i Danmark anno 2009.

  Kun for JP

 DR’s minaretmanipulation

Danmarks Radio er ofte blevet beskyldt for at være venstreorienteret. I de seneste år har skytset især været rettet mod dækningen af emner relaterede til islam og indvandring. De eksempler, jeg i det følgende vil redegøre for, beviser, at DR bevidst redigerer interviews med henblik på at fremme en bestemt, islamvenlig dagsorden – og det endda i to af hinanden uafhængige programmer.

Efter de schweiziske vælgere søndag d. 29. november havde stemt ja til at forbyde opførelsen af minareter i alpelandet, valgte DR at behandle emnet i TV-Avisen kl. 18.30 dagen efter. Først blev der vist et indslag om de planlagte opførelser af moskéer med minareter i Roskilde og København, og derefter gik turen til Malmö, hvor man allerede har en stormoské med tilhørende 27 meter høje minareter. Den udsendte DR-journalist havde valgt at krydre sit indslag med en lille voxpop, der blev introduceret med en bemærkning om, at der havde været protester inden opførelsen af minareterne, men de var siden forstummet: I dag er det svært bare at finde én i moskéens nabolag, der synes, at minareterne er et problem, lød det fra journalisten. De to første interviewofre var et midaldrende par, der bedyrede, at de skam ingen problemer havde med hverken islam eller minareter. Den tredje person, der blev spurgt om sin holdning, altmuligmand Ulf Persson, var ikke helt så begejstret: Minareter… Det er islam, det er krig, det er terror, lød den første del af svaret, med tilføjelsen: Men alle har ret til deres religion.

Tirsdag d. 1. december var minaretproblematikken også på programmet i Deadline kl. 22.30 på DR2. Inden emnet skulle debatteres i studiet, blev sagen præsenteret i et indslag, der også omhandlede Sverige, og hvori de ovennævnte interviews fra TV-Avisen blev vist igen, d.v.s. der manglede noget. Den del af Ulf Perssons svar, hvor han siger: Minareter… Det er islam, det er krig, det er terror, var nemlig på mystisk vis forsvundet, altså redigeret væk. Nu kunne man kun høre Persson udtale: Men alle har ret til deres religion. Dermed fik man som seer – i modstrid med sandheden – det indtryk, at de tre Malmö-borgere unisono anså det for helt problemfrit at have minareter i byen.

Men sagen stopper ikke her: Også i P1-Debat d. 4. december om samme emne blev interviewene fra Malmö afspillet for lytterne, og igen var Ulf Perssons sidestilling af minareter med krig og terror redigeret væk.

Den gode nyhed i denne sammenhæng er, at DR’s egen nyhedschef, Ulrik Haagerup, har erkendt problemet og for nylig betegnede de sidste mange års dækning af flygtninge/indvandrerproblematikken i danske medier som Et skammeligt kapitel for dansk presse. Haagerup, der ikke direkte nævnte DR, bedyrede dog, at situationen var blevet bedre, men som de ovenstående eksempler dokumenterer, er der altså stadig meget at gøre.

I den forbindelse vil jeg afslutningsvis give DR et godt råd: I har lige lanceret tre nye tv-kanaler. Kunne I ikke samtidig overveje også at give jeres politiserende medarbejdere deres helt egen kanal? Nu da DR Congo er taget i anden sammenhæng, kunne den f.eks. hedde DR DDR eller DR Fusk.

Reklamer

Responses

  1. Ja men har de ikke det i forvejen? Jeg er af den
    opfattelse at jounalisterne på DR stort set er
    godt igang med at skævvride nationen mod
    den socialistiske tankegang.
    Men naturligvis ville det afhjælpe situationen
    mod tvangsfodring af dette,hvis DR havde sin
    egen tv-station,således at vi der ikke har lyst
    til at være med simpelthen undgik denne, så jo
    en god idé,men ikke for licenspenge.!
    bernadotte36/blogspot/mening
    13122009

  2. Ups!.Jeg mener naturligvis en DR/politisk
    tv-station,- den kunne jo hedde DDR/politik
    mening/bernadotte36.
    13122009

  3. Mange tak for dine anstrengelser, det er rigtigt godt arbejde.

    Det er utroligt at noget så vedkommende og veldokumenteret ikke bliver trykt. Den bedste måde at manipulere på for medierne er f.eks. at tillade en del lidt rabiate eller enfoldige politisk ukorrekte læserbreve, mens man smider den veldokumenterede kritik i skraldespanden.

    Så kan en avis på den ene side styrke læserne i troen om at avisen forsvarer ytringsfriheden og er ‘på vores side’, mens man i virkeligheden støtter den multikulturelle globalistiske agenda.

    Hvis der var nogle aviser der var interesseret i sandheden, så ville de i det mindste af egen drift trykke nogle af de mange perler der med jævne mellemrum udkommer hos Omnial, Uriasposten, osv. osv. Men man er vist ikke interesseret i ægte afslørende journalistik og fakta, og bekymrer sig mest om ikke at adskille sig alt for meget fra konkurrenterne.

    Alle medierne er solgt 100% til globalismen, og måske er dem der prøver at lade som om de er kritiske faktiske de værste.

    For når det gælder, som f.eks. ved EU og forbehold- afstemninger, så ved de nok hvorhen de skal genne læserkvæget.

  4. Tak for dit indlæg, Balder. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, hvilke kriterier man har for at offentliggøre læserbreve rundt omkring på de danske avisredaktioner, men det drejer sig i hvert fald ikke kun om at bringe de bedste- og mest interessante. Én ting, der også irriterer mig, er, hvor kedelige indlæggene er. Der mangler humor og andre måder at betragte verden på.
    Det er, som du skriver, helt sikkert, at alle aviserne har nogle bagvedliggende dagsordener og særinteresser. Jyllands-Posten ville f.eks., som jeg har skrevet mange gange her på bloggen, ikke bringe ét eneste indlæg ud af 20-25, jeg sendte til dem, om Anders Foghs rejseorgier og dobbeltspil om posten som Nato-generalsekretær. Til dato er der heller ikke blevet offentliggjort noget læserbrev overhovedet om konsekvenserne af Euromed-samarbejdet.
    Også tak til Erik Pedersen.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: