Posted by: JanChris | 14/09/2009

Omnials læserbreve

Ud over mine indlæg her på Omnial har jeg de sidste ca. tre år også sendt en del læserbreve til diverse aviser, først og fremmest Jyllands-Posten. Det er efterhånden blevet til en hel del indlæg, selvom jeg selvfølgelig gerne ville have haft endnu flere offentliggjort. Mange af læserbrevene minder i udpræget grad om mine udgydelser på Omnial, men indeholder dog ofte mindre justeringer, især fordi JP og co. kun bringer indlæg, der holder sig under et bestemt antal ord.

Der var en periode fra slutningen af 2008 til begyndelsen af 2009, da Jyllands-Posten forkastede stort set alle mine læserbreve. I den forbindelse gik det op for mig, at avisen ikke brød sig om min fokusering på Anders Foghs rejseorgier og desinteresse for sit ikke helt uvæsentlige hverv som statsminister. Det overraskede mig, men der var ingen tvivl: På JP’s redaktion var det ikke noget, man ville stille skarpt på. Derimod kastede Politiken og Information sig over de to indlæg, jeg sendte til dem om emnet: Læserbrevene blev offentliggjort næsten omgående og for sidstnævnte avis’ vedkommende endda på en fremtrædende plads. Min konklusion er altså, at debatsiderne i JP, Politiken, Information etc. i høj grad afspejler den redaktionelle linje på den enkelte avis. Måske ikke voldsomt overraskende, men alligevel værd at notere sig.

Jeg håber stadig en dag at få en kronik offentliggjort i en stor avis – f.eks. i stil med denne her om Helle Thorning-Schmidts standpunktssejlads – men indtil det sker, må jeg indrømme, det frustrerer mig en smule at se spaltepladsen i JP gå til bl.a. Claus Bryld og Christian Braad Thomsen i stedet.

Mine læserbreve kan ses ved at klikke her, ligesom de altid kan findes i sidemenuen til højre.

Reklamer

Responses

  1. Udvælgelsen af kroniker er selvfølgelig pimært snobberi. Det handler ikke om, hvad der står, men hvem man er. Har man en eller anden status, som behager debatredaktricen.

  2. Ja, det tror jeg bestemt, du har ret i. Prøv f.eks. også at se, hvordan en Uffe Ellemann Jensen nærmest kan bestille tid på Berlingske Tidende, når han har et budskab, han vil aflevere.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: