Posted by: JanChris | 08/09/2009

Vejledning til danske politibetjente

  • Som en tommelfingerregel skal I vise størst hensyn til de mest voldelige og farlige individer, da det har vist sig, at situationer, hvor disse personer hærger gader og stræder, smadrer alt, hvad der smadres kan, sætter ild til alt brændbart og kaster brosten, molotovcocktails og toiletter efter jer, kan eskalere yderligere, hvis I forsøger at stoppe- eller ligefrem anholde de pågældende. På samme måde skal I helt undlade at køre ind i områder eller bydele, hvor man på lignende vis giver udtryk for sin skepsis over for jer eller andre repræsentanter for det offentlige, der formodes at have skumle hensigter, som f.eks. ambulancefolk.
  • Som udgangspunkt er I skyldige, indtil det modsatte er bevist, hvorefter I alligevel er skyldige, men bare i noget andet. Det er altså ikke nok at kunne bevise vha. videooptagelser, at I ikke har gjort noget ulovligt, da I udførte jeres arbejde, for hvorfor filmede I overhovedet? Huskede I at spørge om lov først, og kan man være sikker på, I ikke har udeladt noget? I sager af stor offentlig interesse bliver dommen afsagt af en jury bestående af repræsentanter for DR, TV2, TV2 News, Politiken og Information. Afgørelsen kan ikke ankes og vil blive brugt imod jer til evig tid.
  • Når I skal fjerne såkaldte fysiske blokader, er det meget vigtigt, at I ikke bruger unødig magtanvendelse. Politihunde, knipler etc. bør erstattes af knus, dialog og mægling. Husk: Ligegyldig, hvem I står over for, og hvor gammel vedkommende er, er der altid tale om en ligeværdig partner med en god og retfærdig sag. Skulle I alligevel komme til at bruge jeres knipler, fordi de anbefalede metoder mod forventning ikke virker, bør I huske på, hvor forfærdelig ondt det gør at blive slået med en sådan genstand, ikke mindst, når man har flere lag tøj på. Til gengæld er verden så heldigt indrettet, at I ikke kan mærke smerten, når I bliver ramt af f.eks. brosten og molotovcocktails.
  • Udførelsen af politiaktioner af større offentlig interesse bør kun ske under behørig hensyntagen til de involverede parters interesser. Det anbefales derfor, at de finder sted midt på dagen, når der er flest mulige mennesker samlet det pågældende sted, og eventuelle venner, bekendte eller sympatisører til de berørte personer kan hidkaldes med få minutters varsel. Aktioner foretaget om natten bidrager kun til at forstærke myterne om, at politiet i enhver henseende er et lyssky foretagende og frarådes derfor på det kraftigste.
  • Som man kan udlede af denne vejledning, har tiderne ændret sig for politiet i almindelighed og jer i særdeleshed. Dette gælder også på andre punkter end de ovennævnte. Bl.a. er vi i dag i langt højere grad end tidligere nødt til at prioritere vores ressourcer og koncentrere os om de områder, der virkelig gør en forskel for den enkelte danskers hverdag, som f.eks. fodboldkampe, EU- og klimatopmøde og store koncerter. Til gengæld behøver I så ikke at tage jer af indbrud, tyverier, overfald og lignende trivialiteter, der kun berører et fåtal af mennesker rundt omkring i landet.

Responses

  1. Rigtig godt!

    Kritikken af politiet er nået nye hysteriske højder. Den seneste ”skandale” omhandlende en gratis kop kaffe! GISP! Hvorledes blev kaffen / den grusomme ugerning begået? Nogen vidner til forbrydelsen? Blev der benyttet en rørepind, eller hvordan håndterede de kriminelle betjente den djævelske drik? Det er selvklart spørgsmål, der nager hele den danske befolkning.

    Man kan kun prise sig lykkelig over, at der ikke blev konsumeret et stykke wienerbrød oven i hatten (ohh hvilken rædsel!), da hele den samlede politistyrke nok var blevet nedlagt pronto og erstattet med Vedbæk pigegarde.

  2. En glimrende vejledning til det moderne Dansek ‘dialog-politi’. Desværre er der nogen borgere i Kokkedal der ikke rigtigt har forstået ideen med kulturberigelse, og de deraf følgende ændringer for politiets arbejde, så de valgte på skamligste vis selv at forsvare deres ejendom mod afbrænding:

    http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-24902125.html

  3. Aida, ja Kaffe-gate er godt nok langt ude. Tror nogen i fulde alvor, der findes én eneste politimand, der ville lade sig bestikke af en kop kaffe? Men politiet er selv med til at puste historien op, når man ser politidirektør Johan Reimann love en undersøgelse! Har han ikke vigtigere ting at tage sig til? Historien blev i øvrigt også dækket i lange perioder på TV2 News i går.
    JensH, det er et godt eksempel, du kommer med. Det danske politi vælger altid den strategi at vente, til “de unge” er faldet til ro, men sandheden er, at det eneste, de har respekt for, er en hård og fast hånd. Både gerningsmændenes- og ofrenes reaktion er tydelige tegn på et samfund i opløsning.

  4. “Det danske politi vælger altid den strategi at vente, til “de unge” er faldet til ro,”

    Man behøver bare at sige et ord for at dokumentere denne strategi ikke virker: “Hyskensstræde”!!!

  5. Toiletgade (som det faktisk betyder) er ganske rigtigt et mønstereksempel, men der er også mange, mange andre eksempler, bl.a. i Vollsmose. Tænk sig, at man har et politi, der er bange for at konfrontere voldsmænd! Selvfølgelig er det ikke sjovt eller ufarligt, men hvis ikke politiet træder i karakter i sådanne situationer, hvad kan man så bruge det til?

  6. Det var til stor ærgrelse, at Johan Reimann lovede en ”undersøgelse” af kaffekriminaliteten. Hvis Johan Reimann havde nægtet at gå ind i sagen, kunne man dog snildt forestille sig et ramaskrig af dimensioner og de næste dages overskrifter: ”Mafiametoder hos politiet”, ” Politiledelse fejer kaffeterrorisme ind under gulvtæppet”, ”Johan Reimann: Fjols.. eller kaffegangster”.

    Gad vide om undersøgelsen også vil inkluderer informationer omkring, hvorvidt der blev benyttet sukker og hvor mange stykker!? Hvis det viser sig, at der tilmed blev brugt fløde i kaffen, kan det jo udvikle sig til en regulær bombe under politiet.

    Det er naturligvis en ”sag”, der kræver alle ressourcer, og det er godt at høre, at TV News allerede har afdækket episoden på behørig vis. TV News mangler blot at få en helikopter i luften og et par ”ekspertudtalelser” fra de sædvanlige tosser: Abdul Wahid Pedersen og Johanne Schmidt-Nielsen.

    Det kunne minde lidt om ”afsløringen” af Lars Løkke Rasmussen indtagelse af et stk. hotdog. En sag der – mig bekendt – endnu ikke er fuldt opklaret mht. valg af dressing og yderligere tilbehør!

  7. Ja, der er i sandhed mange sten, der stadig ikke er blevet vendt. Lad os håbe, man ikke lader noget uforsøgt.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: