Posted by: JanChris | 20/08/2009

Lars Ligeglad

Det er sølle at følge det største regeringsparti, Venstre, i den såkaldte værdikamp. Meget kunne man sige om tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der havde en enestående evne til at skifte holdning, alt efter, hvem han skulle tækkes på et givent tidspunkt, men han mente i det mindste noget om islamisme, indvandring, asylpolitik, integration etc. Det er mere, end man kan sige om hans efterfølger. Lars Løkke er nemlig godt gammeldags ligeglad med alle disse spørgsmål. De interesserer ham ikke det fjerneste, og han har da også været fuldstændig fraværende i offentligheden, både i forbindelse med rydningen af Brorson-kirken og senest, da De Konservative fremlagde deres kontroversielle forslag om et burka-forbud i Danmark. Man kan dermed konstatere, at værdi-/udlændingepolitikken ikke længere vil blive den vindersag for Venstre, den ellers har været siden årtusindskiftet, for hvis Løkke tror, at vælgerne i al evighed vil have større tillid til Venstre i dette spørgsmål, blot fordi Anders Fogh og co. i sin tid var de første ud over Dansk Folkeparti, der tog problemerne alvorligt, tager han gruelig fejl.

Hos regeringspartneren, De Konservative, har man da også noteret sig Løkkes apati, og det er ikke mindst i det lys, partiets kontroversielle integrationspakke skal ses. Lene Espersen og co. er nemlig ikke så meget ude på stemmefangst hos DF’s vælgere – der i parentes bemærket er de mest trofaste noget parti i Folketinget kan mønstre – som de er på jagt efter Venstre-stemmer. Analysen er helt rigtig, og spørgsmålet er, om ikke strategien allerede i de kommende meningsmålinger vil give bonus, uagtet, at De Konservatives lancering af deres burka-forbud har været fuldstændig forfejlet. Partiet har for det første ikke undersøgt, om et sådant lovforslag er i strid med grundloven, og som om det ikke er nok, er udspillet heller ikke aftalt med regeringspartneren, Venstre, hvilket kan føre til, at de konservative ministre bliver tvunget til at stemme imod forslaget, mens folketingsgruppen stemmer for, når DF som lovet vil fremsætte det umiddelbart efter Folketingets åbning i oktober. Ja, det vil være en ydmygelse for De Konservative og ikke mindst Lene Espersen, men for mange vælgere vil alene signalet om den nye konservative kurs være nok til at støtte partiet, på samme måde som SF og Villy Søvndal har haft held med at tiltrække vælgere ved hjælp af simpel retorik uden noget reelt indhold, á la Hizb-ut-Tahrir kan gå ad helvede til.

Lars Løkke skal passe meget på, at magten ikke langsomt begynder at glide ham ad hænde. Det er ikke nok kun at tale om økonomi, sundhed og miljø. Værdipolitikken er kommet på danskernes dagsorden for at blive – i al fremtid. Værdikampen vindes ikke ved at ignorere den eller ved at overlade den til venstrefløjen, og det allermest besynderlige er, at Venstre endda har et fremragende kort på hånden, Søren Pind, der virkelig kunne tegne en klar og visionær profil på dette så altafgørende område, men alligevel vælger ledelsen at lade folk som Peter Christensen og vendekåben og opportunisten, Karsten Lauritzen, tegne partiets linje i offentligheden. Birthe Rønn Hornbech er i den sammenhæng et kapitel for sig. Hun gør det egentlig ganske udmærket i øjeblikket, men hun vil altid have et troværdighedsproblem på grund af de mange hvalvendinger, hun har foretaget de seneste år i netop værdipolitikken.

Med fare for at gentage mig selv: Det er for sølle, Lars Løkke.

Støt Omnial her.

Reklamer

Responses

  1. ‘Værdipolitik’ er sådan noget man bare siger. Jeg tror det drejer sig om såkaldt velfærd, helt ærligt i til benet.

    Men det nu snart slut:
    http://danmark.wordpress.com/2010/04/05/ikke-vestlige-er-der-mange-eller-faa-faar-de-nedskæringer-snyder-nogen-paa-vægten-ja/

    På den anden side det kan også være noget med ‘burka’:
    KEmal Attatür forbød burkaer i Tyrkiet i 1924. Danmark nedsatte et burka-udvalg i 2009.

    Men det gider jeg ikke skrive om.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: