Posted by: JanChris | 15/08/2009

Margrethe Vestager “charmer” sig ud af Folketinget

Der findes mennesker, som f.eks. min medblogger, Kimpo, der godt kan lide den radikale leder, Margrethe Vestager, fordi hun er så gennemført arrogant, selv når hun er på tv, eller på anden måde optræder i offentligheden. Vestager nægter konsekvent at lave om på sig selv, så hun virker fortsat nedladende, elitær og arrogant, og hun bagtaler og skælder stadig ud på politiske kollegaer, herunder tidligere partifæller, som hun altid har gjort. Man kan næsten ikke forestille sig, at De Radikale ikke har en spindoktor, der på ét eller andet tidspunkt diskret har antydet over for Vestager, at danskerne ikke er så vilde med politikere, der optræder som hende, men hvorom alting er: Vestager vil partout ikke lave om på sig selv – alt imens partiet fortsætter sin målrettede kurs mod spærregrænsen.

Heller ikke d. 5. august, da Vestager var gæst i sommerprogrammet, Tæt på Magten, på TV2 News, blev seerne snydt for hendes skyggesider. Konfronteret med De Radikales tilbagegang ved Folketingsvalg og i meningsmålinger siden 2005, reagerede hun ved at tale om en fuldstændig sædvanlig, pinlig manipulation fra jeres side. Hør selv ved at klikke her. Senere under interviewet gik hun direkte til angreb på studieværten, Lotte Mejlhede, efter hun havde vist et par klip, der dokumenterede ét andet af Vestagers store problemer: Hendes meget uklare tale, i dette tilfælde i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt De Radikale ville sidde i regering med SF. Det faldt ikke Vestager ind at indrømme, at hun nok burde have været lidt mere klar i mælet. I stedet måtte den stakkels Mejlhede lægge ører til en svada, der i bund og grund handlede om, at hun var ikke så lidt fatsvag. Hør klippet her.

 Vestager

At De Radikale er i krise i øjeblikket, kan der ikke være to meninger om, og den seneste udvikling, eller vel rettere sagt det modsatte, er da også et klart tegn på det: Marianne Jelved er nemlig blevet udnævnt til ny integrationsordfører i stedet for Morten Østergaard, bedre kendt som Vestagers ekko, eller manden, der bedre ved, hvad Vestager mener, end hun selv gør. Tilbage til fortiden er altså det nye radikale motto, og sandt er det da også, at De Radikale var et kæmpe parti under Helved-æraen – i hvert fald i forhold til deres nuværende størrelse.

Se udsendelsen med Vestager i sin fulde længde her, og hvis du ikke allerede har hørt Omnials Best of Margrethe Vestager, kan du genhøre klippet her. I øvrigt ville jeg sætte stor pris på, hvis der var en venlig læser, der kunne hjælpe mig lidt med at forbedre lyden i filen, der er sammensat af en lang række lydklip. Den er desværre lidt for høj sine steder, og jeg er ikke selv den store ekspert. Jeg kunne også godt tænke mig – så at sige til skræk og advarsel – at lægge klippet ud på YouTube, men jeg har ikke været i stand til at finde et program, der kan lave mp3-filer om til wmv- eller flv-filer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: