Posted by: JanChris | 08/06/2009

Messerschmidt får det næsthøjeste stemmetal i dansk EP-historie

Allerede nu er det næsten sikkert: Morten Messerschmidt får det højeste personlige stemmetal ved EU-parlamentsvalget. Faktisk vil han få det næsthøjeste antal stemmer, nogen dansk EU-parlamentariker nogensinde har fået, hvilket vil sige, at han ikke alene overgår Bertel Haarder (180.974 i 1999), men også tidligere statsminister Poul Schlüter (247.956 i 1994). Grunden er, at Messerschmidt simpelthen støvsuger næsten alle DF’s stemmer i hidtil uset grad. I min kreds, Aalborg Øst, har han f.eks. fået 96% af DF-stemmerne, og billedet går igen i samtlige kredse, jeg har set tallene for indtil nu. Efter alt at dømme vil Messerschmidt ende med at få mere end 300.000 personlige stemmer. Kun Poul Nyrup overgik den præstation, da han ved sidste valg i 2004 fik 407.966 personlige stemmer.

Følg stemmeoptællingen her og her.

P.S: Det lykkedes mig før valget at sætte 250 kr. på, at Morten Messerschmidt ville blive valgets stemmesluger til odds 6,50 hos Unibet. Selvom jeg havde lugtet lunten længe, fik jeg desværre ikke spillet, da oddset endnu var 12, og hvorfor jeg ikke investerede 500 eller 1000 kr. i stedet for 250, må guderne vide.

I øvrigt satsede jeg allerede inden da 5000 kr. på, at Messerschmidt ville komme i EU-parlamentet! til odds 1,35 hos Scandic Bookmakers. Desværre for mig ville bookmakeren – efter jeg havde indbetalt pengene – kun acceptere et indskud på 200 kr. på dette åbenlyst tåbelige væddemål, selvom firmaet i kæmpestore banner-reklamer på Ekstrabladet.dk havde forsøgt at lokke nye kunder til med netop spil på Messerschmidt. Jeg kan kun opfordre alle til aldrig at spille hos Scandic Bookmakers.


Kommentarer

  1. Hæhæ, de væddemål kunne du aldrig lave med mig. Fik desværre ikke selv indkasseret de lette penge.

  2. Nu tør jeg jo heller ikke at vædde med dig i det hele taget…
    Bortset fra det, er politik noget, man kan tjene relativ lette penge på hos mange bookmakere, af den simple grund, at de simpelthen ikke har forstand på det.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: