Posted by: JanChris | 03/03/2009

Omnial vender tilbage – med afviste læserbreve…

Jeg har stadig ikke helt genfundet lysten til at blogge, men i mangel af bedre vil jeg offentliggøre et par læserbreve til Jyllands-Posten, der rutinemæssigt blev afvist af debatredaktionen, d.v.s. jeg fik ikke engang en høflig tilbagemelding om, at man desværre ikke fandt plads til mine guldkorn i avisen denne gang, men da mine udgydelser ikke er dukket op i JP’s spalter, kan det vel være det samme.

Som jeg tidligere har jamret over her på Omnial, tyder meget på, at jeg er blevet sortlistet fra Jyllands-Postens debatsider. Tidligere fik jeg ca. 30% af mine læserbreve offentliggjort, men det sidste års tid har jeg næsten overhovedet ikke fået noget i avisen.

Jeg mener selv, årsagen skal findes i et indlæg på Uriasposten for ca. halvandet år siden, hvor jeg, provokeret af to ekstrem arrogante kommentarer 1 & 2 på selvsamme blog af Jyllands-Postens nyhedsredaktør, Søren Munch, gav udtryk for min uforbeholdne mening om Viby-avisens udvikling – under mit “rigtige” navn vel at mærke. Set i bakspejlet skulle jeg nok have trukket vejret dybt et par gange og undertrykt min vrede, men det gjorde jeg desværre ikke, og resultatet er altså blevet, at jeg ikke længere kan få mine læserbreve offentliggjort i den – trods alt – bedste danske avis.

Jeg noterede mig dog, at Jyllands-Posten i september sidste år med lynets hast fandt plads til et indlæg, hvori jeg raser over Dansk Folkepartis accept af, at dansk udlændingelovgivning er underlagt EU-retten på området. Derimod bryder man sig på Jyllands-Postens debatredaktion åbenbart overhovedet ikke om kritik af statsministeren. Det er nemlig ham og hans manglende moral, de fleste af mine læserbreve har handlet om.

Nok klynk for i dag: Som nævnt følger to afviste læserbreve til Jyllands-Posten, og så håber jeg, at jeg snart kan vende tilbage med helt nye indlæg her på Omnial.


Kommentarer

  1. Jyllands Posten er slet ikke en avis for folk med en sund invandrerkritisk sans.

    For år tilbage fik jeg et læserbrev retur med påskriften: Har du ikke sagt nok?
    Det var dengang og før e-mail’ens tid.

    Aviser er skrevet af journalister med en stærkt venstereorienteret baggrund.
    Det sagde jeg en dag til en akkvisitør, der svarede:
    Jamen vor chefredaktør er skam meget højreorienteret.
    Hvad hjælper det, når det ikke kan ses på avisen?

    falkeøje

  2. Der er da lyspunkter i JP – der er vel ting, der siges i dag, som der ikke blev sagt for måneder siden. Men det er ikke godt nok – endnu.

    Godt at se lidt fra dig, Jan!

  3. Tak for din kommentar, Rogge. Ja, Jyllands-Posten er den mindst dårlige avis i Danmark. Den er i hvert fald bedre end Berlingske Tidende, der troligt hetzer mod regeringen og de enkelte ministre. Måske er det derfor, Lisbeth Knudsens organ kun er nr. 8 på listen over de mest læste danske aviser, mens JP er på førstepladsen.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: