Posted by: JanChris | 27/12/2008

Omnial stopper

Efter moden overvejelse har jeg valgt at stoppe med at blogge. Jeg føler efterhånden, min dagsorden er udtømt, og for at være helt ærlig orker jeg det heller ikke mere. Det er nemlig meget anstrengende at have en politisk blog, hvis den vel at mærke skal opdateres næsten dagligt, og jeg har ikke længere den nødvendige motivation til at fortsætte arbejdet.

Jeg har allerede én gang tidligere meddelt, at jeg ville stoppe, hvorefter jeg alligevel vendte tilbage efter et par måneders pause, så jeg kan ikke sige med 100% sikkerhed, at mit farvel er endeligt. Formentlig vil jeg engang imellem, når skrivekløen og indignationen bliver for voldsomme, gøre comeback her på bloggen for en kort bemærkning, inden jeg igen trækker mig tilbage til mit hverdagsliv.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige godt nytår og tak til alle Omnials læsere, ikke mindst dem, der har bidraget med kommentarer, hvad enten de så var positive – det var langt størstedelen, heldigvis – eller negative.

Reklamer

Responses

  1. Det var da trist. Jeg må opfordre dig til at skrive en gang imellem på Debatland i stedet.
    http://www.nydebat.dk/index.php?option=com_myblog&Itemid=106

  2. Kære Omnial

    Jeg er ked af at du stopper, jeg har altid læst dine skriverier med stor interesse 🙂

    Godt nytår

    AO

  3. Jeg kender kun alt for godt det problem at det tager tid og kræfter at holde en blog i gang, hvorfor min egen i perioder ligger ret stille… Herudover kanb man også have dårlig samvittighed over ikke dagligt/regelmæssigt at opdatere sin blog. På den anden side er det godt at have den når man har tid, overskud eller en sag der bare skal ud!

    Så mit råd er at tage en pause, skru ned til vågeblus, men uden at afskrive bloggen fuldstændigt… 😉

  4. Også herfra beklages beslutningen /hensigten dybt.

    Jeg synes slet ikke der er nok bloggere.

    Jeg håber du følger Zonkas råd.

    Er i øvrigt ikke enig i at man for alt i verden skal opdatere dagligt. Man kan ikke nå det hele alligevel, ens bidrag komplementerer bare helheden.

    Så forhåbentlig besinder du dig..

  5. Øv, det var da skuffende.

  6. Tak til alle for de pæne ord.
    Christian, det vil jeg da bestemt have in mente.
    Zonka, det kan godt være, overskriften var lidt for bastant, men som jeg har skrevet i teksten, vil jeg formentlig vende tilbage til Omnial engang imellem. I hvert fald har jeg ingen planer om at lukke bloggen.
    Balder, jeg vil ikke udelukke, at jeg en dag vender tilbage til blogosfæren, men lige i øjeblikket har jeg mistet gnisten.

  7. Tak for bidragene. Man kan altid vende tilbage og gøre opmærksom på sig selv via en af tidens mest læste. Blogbot checker sjældnere når man har være tvæk længe, men du kender jo min emailadresse.

  8. Selv tak, Kimpo. Hvis jeg vender tilbage, vil jeg selvsagt benytte Blogbot, hvor man jo også kan opdatere sine indlæg manuelt. Det virker næsten altid meget fint.

  9. Det var en trist julegave at få.

    Jeg håber meget, at du nøjes med at gå på vågeblus, som Zonka er inde på, og så kommer tilbage med fuld skrue.

    Dine skriblerier har altid været uhyre interessante og morsomme. Jeg tror vi har den samme sans for sarkasme og humor. Vi ville sikkert nyde en pils eller to samen med gensidig fornøjelse.

    God ferie, jeg vil ikke sige farvel, men på gensyn!

  10. Det var da en exceptionel dårlig nyhed! Din stil er usædvanlig humoristisk, så vi håber, at du vender tilbage i det nye år. Ingen grund til at lukke butikken helt!

    Vi har brug for flere stærke blogs, der kan være med til at dæmme op for det konstante bombardement af hardcore propaganda, vi sagesløse Danskere dagligt er underlagt.

    Godt nytår!

  11. Mikael, tak for de meget pæne ord, og ja, jeg kunne også godt forestille mig, vi ville få det ganske fornøjeligt, hvis vi mødtes over én eller flere genstande.
    Som nævnt er det bestemt tænkeligt, at jeg indimellem skriver her på bloggen, men jeg har svært ved at forestille mig at vende tilbage for fuld styrke.
    Aida, også tak til dig for dine venlige ord. Jeg er helt enig i, at der altid er brug for gode blogs på højrefløjen, men derudover er der også behov for mere omtale af bloggene i de etablerede medier. Jeg håber, 2009 bliver året, hvor bloggene får deres endegyldige gennembrud i Danmark.
    Også godt nytår til dig, de andre, der har skrevet i denne tråd, og i det hele taget alle læsere af Omnial.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: