Morten Løkkegaard, tidligere studievært i TV-Avisen og i dag én af Venstres kandidater ved det kommende valg til Europaparlamentet, åbenbarede i sensommeren 2006 i en klumme i MetroXpress sin forkærlighed for konspirationsteorier – og tilmed de allermest bizarre af slagsen. En tilfældig snak med en ualmindelig godt begavet ung mand på en café i Århus et halvt år forinden havde således fået den erfarne journalist til at se på terrorangrebene i USA d. 11. september 2001 med helt nye øjne, og senere læsning af især én bog om emnet overbeviste ham endegyldigt om, at der var ugler i mosen: Som pynt på kagen har jeg lånt professor David Ray Griffins bog “Det Nye Pearl Habour”- der seriøst og effektivt gennemhuller den officielle forklaring på den 11. september-angrebet og bekræfter, at Pentagon ikke blev ramt af et fly (det kunne slet ikke ramme Pentagon uden at være blevet skudt ned af et avanceret missil-forsvar), men af et “venligt” missil – altså ét af USA’s egne… (…) Der findes spørgsmål, som er næsten for ubehagelige at stille, og som uundgåeligt vil føre til beskyldninger om vanvittige konspirationsteorier. Men, men, som den gode professor Griffin skriver i sit forord: De fleste tror jo på konspirationsteorier, når bare de ikke er så omfattende, og så citerer han Michael Moore, der – vittigt og klogt – har sagt: “Jeg tror ikke på konspirationsteorier – bortset fra dem, som er sande.” Og sådan er det: Sandheden er et sted derude. Men det kræver et åbent sind at acceptere den.
Da den pæne mand, Løkkegaard, så to år senere blev kandidat til Europaparlamentsvalget for det pæne parti, Venstre, ville han som forventet ikke længere kendes ved sin lille konspirationsteori om nogle af de værste terrorangreb i verdenshistorien, men mon ikke han inderst inde stadig har været overbevist om, at ham den Texas-bøvede Bush med de dårlige retoriske evner og den tilsvarende intellektuelle kapacitet var the mastermind bag 9/11?
Hvorom alting er, bliver det nu noget sværere for Løkkegaard og ligesindede at fastholde deres fantasifulde historier, for nu vil fem personer, der de sidste par år har været tilbageholdt i den berygtede fangelejr, Guantanamo, erklære sig skyldige i at have planlagt terrorangrebene i New York og Washington. Blandt de pågældende er Khalid Sheikh Mohammed, den formodede strateg bag aktionerne, som han ifølge eget udsagn havde planlagt fra A til Z. Tilståelserne fremgår af et brev, de fem fanger har sendt til en militærdommer på Guantanamo. Dommeren vil i de kommende dage tale med de selvudnævnte terrorister for at sikre sig, de står ved deres ord.
Ja, det var lidt af en bét for Morten Løkkegaard, men da han jo har sit eget kommunikationsbureau, er han sikkert fuldt ud i stand til at redde sig ud af miseren uden skrammer. Omnial ønsker ham under alle omstændigheder al mulig held og lykke i kampen for at blive valgt til EU-parlamentet – han får brug for begge dele.
Haha! Tror du på den offesielle 11. september versjonen? Tror du også på tannfeen?
By: Øystein on 30/07/2013
at 18:57
Enig. Det var på ingen måde et fly der ramte Pentagon, var det tilfældet havde vi set beviset og det har vi ikke. Fup fra ende til anden, CIA stod bag. Hvem vil bilde os ind, at det mest bevogtede sted i USA ikke ville skyde et fly ned lang tid inden, endsige havde videooptagelser af angrebet. Alt vi har set, er en flamende eksplosion fra bygningen hvis mindre hul og skade sjovt nok overhovedet ikke ligner noget et fly kan gøre. Sandheden er bare af og til så ubehagelig, at folk ikke vil høre den, og netop derfor kan konspirationer let forekomme. USA havde brug for en ny krig, det drejer sig bl.a. om olie og om at dække over noget langt større. Nemlig en teknologi man er i besidelse af og ikke ønsker verden og offenligheden skal have del i, derfor har man stadig brug for olien og de penge der deraf går til militæret. Altsammen for at beholde magten i verden, så vi andre fortsat kan ligge på halen for dem og dermed tro på deres løgne. Fordi vi vil.
By: Henrik Jørgensen on 21/09/2013
at 16:50
CIA kidnappede og torturerede fire personer, der under tortur skrev under paa et brev. Og den slags bakker du op om? http://www.csmonitor.com/USA/Politics/DC-Decoder/2014/0412/Senate-report-Interrogation-methods-far-worse-than-CIA-acknowledged
911 was an inside job.
By: Mark Johnson on 15/06/2015
at 05:26