Posted by: JanChris | 06/12/2008

Søren Krarup: Pia Kjærsgaard og jeg er de bedste venner

Som jeg tidligere har skrevet, var der en del polemik om Søren Krarup for et par uger siden, da han gentog sin gamle og velkendte holdning til den såkaldte revselsesret. I den forbindelse var der flere “eksperter”, såsom Lotte Hansen (!), der spåede et snarligt brud mellem den tidligere Seem-præst og Dansk Folkeparti. Det scenario var dog åbenlyst helt ude i hampen, for revselsesretten er simpelthen ikke vigtig nok til at forårsage afslutningen på et – overordnet set – så succesfuldt samarbejde. Ikke desto mindre gik snakken altså som sagt, også i avisernes debatspalter, og det var netop et indlæg i Flensborg Avis, der fik Søren Krarup til at reagere og én gang for alle sætte en stopper for spekulationerne:

Guderne må vide, hvorfor en mig ukendt Leif Kajberg i Bagsværd skal spilde læsernes tid og misbruge avisens spalter på at sprede sladder om mit forhold til Pia Kjærsgaard. Må jeg berolige både hr. Kajberg, den nyfigne sjæl, og Flensborg Avis’ læsere: Pia Kjærsgaard og jeg er de bedste venner og enes smukt om at arbejde for vort betrængte fædreland. Vi har haft en lille uenighed, som det sker for mennesker, men da den mest byggede på en misforståelse, er sagen for længst ude af verden, og alle er glade og juleforventningsfulde i Dansk Folkeparti.
Jeg ønsker hr. Kajberg en glædelig jul og håber, at han finder andet og mere troværdigt at sladre om
.

Krarups indlæg ændrer dog ikke ved, at han ER utilfreds med situationen i øjeblikket, mest med regeringen og i særdeleshed statsministeren, men også med sit eget parti. Som nævnt i mit sidste indlæg udtalte han den anden dag til Berlingske Tidende, at Danmark ikke længere er en selvstændig nation, og han tegnede et dystert fremtids-scenario for vores lille kongerige: Metock-dommen vil føre til, at der kommer flere udlændinge til Danmark. Man kan kun bede til Vorherre om, at det ikke går helt galt. Min frygt er, at den katastrofale indvandring, som der var under Nyrup, bliver gentaget.

Hvis man skal beskrive den følelse, Krarup i dag sidder tilbage med efter syv år i Folketinget, må den mest præcise betegnelse være afmagt: Han ved, hvad der er galt, og ved, hvad der skal gøres, men han er samtidig klar over, at han i realiteten er bundet på hænder og fødder af regeringen og ultimativt EU og intet kan stille op mod den fortsatte muslimske indvandring til Danmark. For Krarup er konklusionen klar: Hvad skal han sidde i Folketinget for, når han ingen mulighed har for at lave om på de sørgelige tilstande? Den største skuffelse for ham må dog være bevidstheden om, at han i så mange år har levet i en illusion om én gang for alle at have sat en stopper for masseindvandringen til Danmark. Hvis det kan være en trøst, Søren Krarup, er vi mange, mange vælgere, der har det på samme måde, og ligesom dig ved vi ikke, hvad vi skal gøre, ja, om vi overhovedet kan gøre noget, for at stoppe udviklingen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: