Kan man stole på de officielle informationer om antallet af ansøgninger om familiesammenføring i Danmark?

I går udtalte Søren Krarup til Berlingske Tidende, at den udlændingeaftale, regeringen lavede med Dansk Folkeparti i september for at afbøde virkningerne af den såkaldte Metock-dom, ikke har nogen effekt: Man kan godt stoppe en klud i et hul i den synkende skude, men Titanic synker stadigvæk. Krarup har i det hele taget et ambivalent forhold til, at det i sommerens løb kom frem, at dansk udlændingelovgivning de facto er underlagt EU-retten: Det er godt, fordi det har bidraget til at trække sandheden frem, men det er samtidig skidt, fordi det nu står klart, at Danmark ikke længere er en selvstændig nation.

Konkret med hensyn til antallet af ansøgninger om familiesammenføring i Danmark er både Krarup og hans fætter og partifælle, Jesper Langballe, meget bekymrede. Sidstnævnte siger: Jeg må desværre sige, at erfaringen har vist, at antallet af familiesammenføringsansøgninger er steget foruroligende. Tallet stiger måned for måned. Krarup tilføjer: Metock-dommen vil føre til, at der kommer flere udlændinge til Danmark. Man kan kun bede til Vorherre om, at det ikke går helt galt. Min frygt er, at den katastrofale indvandring, som der var under Nyrup, bliver gentaget.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt så sikker på, det er Metock-dommen, der har skylden, som Krarup er. En professor, Hjalte Rasmussen, har sagt, at princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed har overtrumfet national lovgivning siden den første EF-traktat blev vedtaget i 1958, mens andre, herunder integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, har udtalt, at man siden 2004 har kunnet benytte EU-reglerne uden om den danske lovgivning for at blive familiesammenført her i landet. Atter andre mener, som sagt, først skaden er sket efter afsigelsen af Metock-dommen.

Under alle omstændigheder ligger den danske udlændingepolitik i ruiner, og derfor mener Søren Krarup da også kun, der findes én løsning på problemet: Danmark må melde sig ud af EU.

Tilbage til antallet af familiesammenføringer. Allerede efter de første 10 måneder af 2008 var der indgivet flere ansøgninger til Udlændingeservice end i hele 2007 (henholdsvis 5651 og 5552). Integrationsminister Birthe Rønn Hornech og Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann, er mere eller mindre ligeglade med tallene, mens udviklingen som nævnt skaber bekymring i Dansk Folkeparti. Det er dog værd at bemærke, at problemet er mindst ligeså stort for DF som for regeringen, for Pia Kjærsgaard og co. er godt klar over, at den eneste løsning er at kræve, regeringen skal ignorere EU-retten på udlændingeområdet, og så langt tør partiet ikke at gå. En sådan udmelding ville nemlig udløse et valg, hvis udfald i værste fald kunne blive, at DF mistede sin nøgleposition i dansk politik.

Hvorom alting er, kan man konstatere, at Berlingske Tidendes to måneder-lange oplysningskampagne sidste sommer om, hvordan man omgår dansk udlændingelovgivning ved hjælp af EU-retten, har båret frugt. Specielt i juli var der tale om en markant fremgang i antallet af ansøgninger om familiesammenføring i forhold til samme måned sidste år. Mønstret er fortsat indtil nu, men det er værd at bemærke, at antallet stadig er relativ lavt og, at der er indgivet færre ansøgninger i oktober (628) end i september (668).

Ikke desto mindre forekommer tallene mig at være for lave. Intet par bestående af en dansk statsborger og en ikke-EU-borger, der har planer om at leve sammen her i landet, kan være uvidende om, at de ved at tilbringe et par dage i et andet EU-land kan omgå 24års-reglen, tilknytningskravet, forsørgelseskravet etc. Derfor tilsiger al logik, at antallet af ansøgninger om familiesammenføring i Danmark burde være eksploderet, og her tænker jeg ikke på 100-200 flere ansøgninger om måneden i forhold til de foregående år. I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om man kan stole 100% på de oplysninger, Udlændingeservice/Integrationsministeriet kommer med? Det er jo en meget, meget følsom sag, og i sidste ende kan regeringens liv afhænge af, om det lykkes at begrænse tilstrømningen til Danmark, for selv om DF-toppen åbenbart er kommet til at elske magten mere end godt er, findes der også for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis øvrige ledelse en grænse for, hvor meget, man vil gå med til.

Når man samtidig ved, at Anders Fogh i sin tid som skatteminister fremdaterede udgifter til det kommende år – en manøvre, der senere udløste hans afgang – og nu som statsminister har ladet et ømtåleligt mødereferat forsvinde, kan man ikke undgå at komme til at tænke på, om han også kunne finde på at romantisere statistikkerne hos Udlændingeservice? Nej, indtil videre er det blot en konspirationsteori, men hvis billedet ikke ændrer sig i 2009, vil der sikkert være andre end denne lille blog, der tænker tanken.