Posted by: JanChris | 02/12/2008

Peter Mogensen vil ændre det parlamentariske system, fordi DF har for stor magt

Jeg har allerede for et par dage siden skrevet om Peter Mogensens nye bog, Dødvande – en politisk dagbog, og fortalt om nogle af de bizarre tanker, han har gjort sig om dansk politik i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed. Efter anmeldelserne at dømme, er det en katastrofal dårlig bog, Mogensen har forfattet, men på sin vis er den alligevel interessant, fordi den nådesløst afslører Politiken-Danmarks hykleri og foragt for demokratiet, når det ikke fungerer efter hensigten, d.v.s., når venstrefløjen ikke har regeringsmagten.

Tænk sig, Peter Mogensen mener i fulde alvor, det parlamentariske system i Danmark skal laves om, blot fordi en borgerlig regering med støtte fra Dansk Folkeparti har været ved magten i syv år! Bl.a. vil han ikke have, Danmark skal kunne gå i krig, medmindre 3/4 af Folketinget støtter en sådan beslutning, og valgperioderne skal forkortes, jo længere en regering har siddet. Mogensen beskriver VK-regeringen med støtteparti som henholdsvis: denne ekstreme udgave af, hvordan demokratiet udøves, (…) Det, vi taler om nu, er, at VKO systematisk kører beslutninger hen over hovedet på de andre partier, og (…) et lille flertal, der systematisk og uhæmmet bestemmer over et stort mindretal, men påstandene er forkerte. Mens VKO har været ved magten, er der faktisk vedtaget flere lovforslag med brede flertal, end det var tilfældet under Nyrup-regeringen. Under alle omstændigheder er Mogensens forslag en falliterklæring. Kunne nogen i fulde alvor have forestillet sig, at én eneste borgerlig kommentator, journalist eller samfundsdebattør ville foreslå, det parlamentariske system skulle ændres, da SR-regeringen, med støtte fra SF og ikke mindst kommunisterne fra Enhedslisten, havde haft regeringsmagten i syv år? Nej, vel.

For at være fair over for Peter Mogensen, er det værd at pointere, at han nok ikke havde talt om at ændre det parlamentariske system, hvis det alene var en VK-regering, der havde været ved magten i syv år. Nej, Mogensens harme over de nuværende tilstande skyldes selvsagt især Dansk Folkeparti, som han foragter. I et interview til DF’s Søren Espersen (han er tidligere journalist) i forbindelse med bogudgivelsen brillerer han endnu engang med sin store forståelse for, hvorfor ikke alene DF’ere, men også et klart flertal af alle danskere, er utrygge ved den muslimske indvandring: Angsten for at blive løbet over ende af anderledes udseende har jo været en uudtømmelig kilde for jer i DF. Mere i samme dur: (…) Den “svinehund”, som render rundt derude, er en konsekvens af, at I har siddet med magten så længe. Endnu bedre er følgende citat: (…) I DF har I en række personer, som systematisk går ud over grænsen, når det gælder de her ekstreme udlændingedebatter. Messerschmidt, Søren Krarup og Mogens Camre bare for at nævne tre helt tilfældige. De går systematisk alt, alt for langt. Og de får systematisk lov til at hænge “derude” lidt tid, hvorefter I hiver dem ind igen, og siger: “Nu skal I være ordentlige”. Vi taler jo hagekors og nazisme og den slags. Hagekors? Er der nogen i DF, der går med hagekors? Søren Krarups sammenligning mellem muslimske tørklæder og netop hagekors kan sagtens forsvares. I begge tilfælde er der tale om totalitære symboler. Tænk blot på, i hvilke lande kvinder er tvunget til at gå med tørklæde. De pågældende regimer har ikke meget at lade Nazi-Tyskland høre. Hvad angår nazismen, har Omnial stadig til gode at høre en DF’er sige noget positivt om ideologien eller dens tilhængere. Hvis man bliver nazist af at synge Deutschland über alles, ja, så er bl.a. alle spillerne på det tyske fodboldlandshold nazister og med dem de titusindvis af tilskuere, der akkompagnerer dem på tribunerne rundt omkring i det store land, for ikke at tale om de mange millioner bag tv-skærmene i de tyske hjem.

Desværre for Mogensen og ligesindede ser det ikke ud til, DF vil miste sin store indflydelse på dansk politik foreløbig. Det er formentlig også grunden til, at ikke alene Politikens redaktionschef, men også andre på Tøger Seidenfadens avis, efterhånden ser ud til at være nærmest desperate over den nuværende parlamentariske situation i Danmark. Således har avisens klummeskribent og blogger, Rune Engelbreth Larsen, sammen med supernaivisten, Jacob Holdt, for nylig lavet en 10 min.-lang video, direkte henvendt til den nyvalgte amerikanske præsident, Barack Obama, om den frygtelige racisme og fremmedfjendskhed, Dansk Folkeparti står for. Hvad bliver mon det næste, Politiken-segmentet finder på? Indtil videre har dets repræsentanter altså foreslået at lave det danske demokrati om og bede fremmede magter om hjælp. Hvad med at udskifte de danske vælgere med nogle mere intelligente af slagsen? Når alt kommer til alt, er det jo dem, der er ansvarlige for den forfærdelige parlamentariske situation, Danmark befinder sig i for tiden.

Reklamer

Responses

  1. Nu er det vist ikke tanker han står helt alene med:

    Hvis vort samfund har mistet den højt besungne sammenhængskraft så vi står i hvert sit hjørne og råber ad hinanden så vil der nok være en vis grobund for sådanne tanker.

    Men så længe vi ikke er økonomisk trængt sker der forhåbentlig ikke mere. Jeg tænker på forholdene i fjernøsten hvor industrialiseringen har gjort samfundseliten velstående mens resten sikkert har mærket meget lidt til fremgangen. Balladen i Thailand i disse dage er for mig et billede af et samfund hvor sammenhængskraften som vi kender den er totalt fraværende.
    Derfor opstår denne voldsomme konfrontation mellem en befolkning der mente de havde demokrati og havde valgt en regering, og en elite der som Peter Mogensen ikke mener at demokratiet skal være for alle, men kun de udvalgte.

    Måske er det hos fjernøstens tigerøkonomier at vi skal lære at hans tanker er forkerte, og at det måske kan blive afgørende i konkurrencen med dem hvis vi trods alt kan være bedre til at holde sammen på vort samfund end de er?

  2. […] vores alle sammens socialist-darling (hans hår er jo så flot…) fra TV2 og Politiken, et par “borgerlige” ord med på vejen i anledning af Mogensnes nyeste bedrift: En bog om dansk […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: