Posted by: JanChris | 28/11/2008

“Jeg er træt af Langballe og Krarup”. Hvad tænker Pia Kjærsgaard på?

I et interview, Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, har givet til Berlingskes Nyhedsmagasin, kan man bl.a. læse, at hun ikke har noget imod kritik af sig selv og andre i partiet, så længe den ytres internt. Derimod kan hun ikke acceptere, når medlemmer – herunder især dem, der er blevet valgt til Folketinget – stiller deres utilfredshed med nogen eller noget i DF til skue i offentligheden. Princippet gælder dog åbenbart ikke Pia Kjærsgaard selv. Lidt senere i samme interview indrømmer hun nemlig, at hun er godt og grundig træt af de to kontroversielle præstefætre, Jesper Langballe og Søren Krarup, og tilføjer, at de har en form, der taler dem imod. Det er en kendsgerning.

Hvad vil Pia Kjærsgaard opnå med sine udtalelser? Selvfølgelig har Jesper Langballe dummet sig en smule ved at give udtryk for sin støtte til omskæring af små drenge, og det samme gælder for Søren Krarup, der insisterer på den såkaldte revselsesret, men så er det heller ikke værre. Der er tale om bagateller, der ikke ændrer ved, at de to præster de sidste syv år har givet Dansk Folkeparti en intellektuel dimension, partiet end ikke kunne drømme om tidligere. Ja, de har en anden stil og form end almindelige levebrødspolitikere, men det er vel ikke ligefrem kommet som en kæmpe overraskelse for Pia Kjærsgaard? Under alle omstændigheder har Langballe og Krarup krav på en værdig afsked fra dansk politik i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed. De har fået mange hug – også i fysisk forstand – i mere end 20 år, blot fordi de har vovet at sætte et ikke-stuerent emne på dagsordenen, og de yder stadig den dag i dag et vigtigt bidrag i kampen mod islamiseringen af Danmark. Det fortjener de ros og anerkendelse for, ikke kritik – og slet ikke fra deres egen partiformand.

Reklamer

Responses

  1. Krarup og Langballe har deres frihed til at have egne meninger, men der er grænser for, hvor langt Pia kan gå for at komme Anders Fup i møde.
    Det skal hun have for øje.
    Fremtiden byder ikke til fredelig sameksistens – men kamp.

    falkeøje

  2. => Falkeøje

    Less talk…….more action 😉

    Mvh. Vigilius Hafniensis


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: