Posted by: JanChris | 25/11/2008

Statsministeren i trodsalderen: Jeg vil ikke, jeg vil ikke, jeg vil ikke fyre Rønn Hornbech

Som man kunne frygte, vil Birthe Rønn Hornbech ikke selv træde tilbage som integrationsminister, og som forventet vil statsministeren heller ikke fyre hende. Dermed skulle han jo indrømme, det var en stor fejl at udnævne hende til den udskældte post, og som tidligere nævnt på Omnial hører det ikke til Foghs største kompetencer at indrømme fejl, og da slet ikke, hvis han skal gøre det som følge af et massivt mediepres. Man kan altså endnu engang konstatere, at statsministeren i en alder af 55 år stadig befinder sig i trodsalderen.

Omnial vil dog benytte lejligheden til også at rose Anders Fogh. Næppe nogen anden statsminister ville have været i stand til at spille sig sit absolut stærkeste kort, udlændingepolitikken, så hurtigt og effektivt af hænde, som det er lykkedes for Fogh, ved, for det første at lægge sig fladt ned på maven for EU og anerkende, at den nationale, danske udlændingelovgivning er underlagt EU-retten, og for det andet – men ikke mindst – at udnævne en minister, der mener det ene den ene dag, noget andet den anden dag, den tredje dag slet ikke mener noget, og den fjerde dag mener både det ene og det andet samtidigt.

Men hvad betyder det, at man har en uligevægtig gøgeunge i sin regering og, at hele fundamentet under VKO-samarbejdet er ved at krakelere, når bare statsministerens egen karriereplan kører på skinner? Fogh skal nemlig snart – surprise, surprise – ud at rejse igen. De næste destinationer på hans verdensturné, der – apropos det at være i trodsalderen – fortsætter helt efter planen, uagtet den offentlige kritik, er Serbien, Georgien og Polen. Omnial ønsker Fogh god rejse og håber ikke, den uro på de indre linjer, han har oplevet under udøvelsen af sit bijob som dansk statsminister, vil ødelægge fornøjelsen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: