Den næste i rækken: Berlingske Tidende hetzer mod Karen Jespersen

I sidste weekend var det finansminister, Lars Løkke Rasmussen, der blev udsat for kærlig behandling af Berlingske Tidendes tæskehold af politiske journalister, og i denne uge er det så velfærdsminister, Karen Jespersen, der står for tur i artiklen Krigeren Karen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Omnial aldrig har brudt sig om den nuværende velfærdsminister. Da hun i sin tid var på TV-Avisen, jokede jeg med, at hvis man slog Karen Jespersens navn op i et leksikon, ville der blot stå: Syg høne. Det er dog ikke kun hendes stemme, jeg har haft det svært med, men først og fremmest hendes mange politiske piruetter: At gå fra Venstresocialisterne (VS) til Socialdemokratiet, er én ting og kan til dels forsvares og forklares, men skiftet til Venstre var så gennemført utroværdigt, at det nærmest skreg til himlen. Karen Jespersen har intet tilfælles med det liberale partis oprindelige værdier, absolut intet. Hun tog udelukkende springet, fordi hun i den forbindelse mere eller mindre direkte blev lovet en ministerpost. I stedet burde hun naturligvis være gået til Dansk Folkeparti, hvis social-, skatte-, rets- og udlændingepolitik hun er så godt som fuldstændig enig i. Når hun ikke skiftede til Pia Kjærsgaard og co., hang det selvfølgelig også sammen med ægtefællen Ralf Pittelkows virke som kommentator på Jyllands-Posten. Alle ved, han er helt enig med sin kone politisk – de har da også begge været medlem af de samme partier på de samme tidspunkter – og derfor ville Pittelkow per automatik også blive opfattet som repræsentant for Dansk Folkeparti, hvis hans kone var blevet DF’er. Det kunne selvsagt ikke gå an, så hellere lege Venstremand, det kan hverken Jyllands-Postens læsere, eller offentligheden i det hele taget, for alvor hidse sig op over.

På venstrefløjen og i særdeleshed hos Socialdemokraterne har man aldrig tilgivet Karen Jespersen, at hun forlod partiet for at melde sig under de borgerlige faner. Heldigvis kan man komme af med sin vrede i den som bekendt højborgerlige avis, Berlingske Tidende. En anonym socialdemokrat udtaler således om den nuværende velfærdsminister: Hmmm. Karen Jespersen … Og du vil vel have, at jeg skal holde mig inden for injurielovgivningen? Så kan jeg næppe bidrage. En anden tidligere partifælle, der heller ikke vil citeres med navn, bliver noget mere konkret: Igennem mine mange årtier på Christiansborg har jeg aldrig mødt en politiker, der var så gennemført illoyal mod alle andre end sig selv.

Lisbeth Knudsens organ til højere oplysning har dog også været på jagt efter smuds i Venstre, og også dér var der bid. Et yngre V-folketingsmedlem siger således: Hun tænder kun på muslimer. Det er jo lige før, hun ikke engang vil tale med moderate muslimer. Et andet medlem af Venstres Folketingsgruppe undrer sig – ligesom Omnial – over Karen Jespersens skifte til Venstre: På mange områder kunne hun lige så godt være medlem af Dansk Folkeparti. Berlingske skriver desuden i sin artikel, at velfærdsministeren næsten ikke deltager i diskussionerne på gruppemøderne – undtagen altså, når der er muslimer på programmet. Ikke ligefrem den største kompliment til en politiker, der har ansvaret for både indenrigs-, social-, bolig- og ligestillingsministeriet.

Efter at have gravet et gammelt citat frem, den tidligere indenrigs- og landbrugsminister for Venstre, Britta Schall Holberg (i dag MF’er for partiet), kom med umiddelbart efter Karen Jespersens skifte til Venstre i februar 2007, gik turen for Berlingskes energiske journalister til Velfærdsministeriet. Også der viste man sig meget hjælpsom med levering af lidet flatterende udtalelser om den kontroversielle minister. Læs blot følgende passage:

Også i det kæmpestore velfærdsministerium og bredt på Christiansborg har man oplevet det samme. Med andre emner synes engagementet at være svigtende, lyder det. Ligesom hun efterhånden er berygtet for at aflyse samråd og debatter, hvis det handler om andet end muslimer og muligheden for at få markeret noget på yndlingsemnet. Flere fortæller, at det aldrig slår fejl, at medarbejderne på fyraftensmøder eller seminarer skal opleve oplægsholdere, der lægger den muslim-kritiske vinkel an, ligesom der jokes med, at Karen Jespersen mener, at alle med tørklæde er potentielle terrorister. Og flere kilder peger ligefrem på, at det virker, som om Karen Jespersen allerhelst vil være integrationsminister – en opfattelse som understøttes af opgøret med Birthe Rønn Hornbech i denne uge.

Berlingskes kampagne-journalistik til trods, er Omnial enig i, at Karen Jespersens ønskejob er posten som integrationsminister, men den drøm kan hun godt skyde en hvid pind efter, for det signal, den udnævnelse ville sende om en kompromisløs og ikke-dialogsøgende linje over for visse dele af de muslimske samfund, er ikke lige det, statsministeren har brug for i en tid, hvor alle politiske projekter er underordnet hans mål om at få en international topstilling.

Retfærdigvis skal det siges, at der til sidst i artiklen er en smule ros til Karen Jespersen, men det er meget sigende, at det i det allersidste afsnit postuleres, at ordet sammenhængskraft (…) mest hører til i den socialdemokratiske værktøjskasse. Siden hvornår? Det er vist sådan en opfattelse, man får, når man selv færdes mest i oppositionskredse…