Posted by: JanChris | 20/11/2008

Borgerlig budding – den værste VK-regering, man overhovedet kan forestille sig

Man må sige, at den nuværende borgerlige regering i øjeblikket anstrenger sig til sit yderste, men kan det alligevel ikke gøres lidt værre, for nu at sige det med en mindre omskrivning af et Poul Nyrup-citat? Det er jeg overbevist om, det kan. Så her kommer Venstre og De Konservatives rædselskabinet. Man kunne også kalde det den borgerlige boudin de le boudin (må ikke forveksles med creme de la creme). God fornøjelse.

Statsminister: Anders Fogh Rasmussen. For bare at nævne nogle få meritter på hans alenlange CV, har Fogh betingelsesløst overgivet sig til EU, lige som han lagde sig på halen over for de mellemøstlige diktaturstater under Muhammed-krisen, han har foræret 10.000 oliemilliarder væk til Grønland og ladet indvandringen til Danmark stige til det højeste niveau nogensinde. Et ubestridt valg.

Økonomi- og erhvervsminister: Lene Espersen. Den nyudnævnte minister har allerede i sin korte tid i jobbet bevist, at ingen bestrider denne svære post bedre end hende. Har formået at lave to hjælpepakker, der holder hånden under netop de samfundsgrupper, der har allermest brug for statslig støtte under finanskrisen: Banker og ministre med flexlån.

Udenrigsminister: Uffe Ellemann-Jensen. Ligeledes et stensikkert valg. Tænk, hvis Uffe-mand havde haft magt, som han havde agt under den første Muhammedkrise. Så var Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, blevet fyret, Grundfosejer (og ven af Ellemann) Niels Due Jensens vigtige pumpe-eksport til Mellemøsten aldrig kommet i fare, og forhenværende ambassadør, Herluf Hansen, havde ikke været nødsaget til at rejse rundt til samtlige arabiske lande for at sige undskyld – den opgave havde Uffe nemlig selv klaret.

Klimaminister: Connie Hedegaard. Faktuelle oplysninger, videnskabelig dokumentation? Ikke tale om! For Connie Hedegaard handler det ikke om at vide, men at tro, og som en ægte troende er hun urokkelig i sin overbevisning om, at den eneste og eviggyldige sandhed er, at den globale opvarmning er 100% menneskeskabt. Fair nok, Connie, men bliver man ikke træt af at se på isbræer på et tidspunkt?

Justitsminister: Hans Jørgen Bonnichsen. Der er ingen grænser for, hvor mange terrorangreb Venstre-manden, Bonnichsen, har forhindret ved at tage telefonen og ringe til en ven, hvilket i hans tilfælde altid vil sige en imam. Den tidligere PET-chef ved, at islam er fredens religion og handler derefter. Med ham som justitsminister vil vi ikke opleve flere justitsmord, hvor udenlandske statsborgere bliver taget på fersk gerning med konkrete mordplaner mod navngivne personer og alligevel tilbageholdt. Vi kommer dog til at savne dine uvildige analyser i medierne, Hans Jørgen.

Integrations-, kirke– og måske moskéminister: Karen Ellemann. Her var konkurrencen med den nuværende minister, Birthe Rønn Hornbech, meget hård, men Karen Ellemann vandt i sidste ende kampen sikkert. Hun er sig fuld bevidst om vigtigheden af at sætte islams oprindelige betydning ind i en moderne kontekst og opfordrer derfor ikke til underkastelse, men dialog. Betydningen er dog under alle omstændigheder den samme. Karen Ellemann går ind i jobbet glimrende skolet af sin far, der som bekendt er et lysende eksempel til efterlevelse, og da hun er fars pige, behøver ingen frygte, hun ikke vil leve op sit fædrene ophavs forventninger.

Forskningsminister: Helge Sander. I Danmark er der stadig ikke fuld ligestilling inden for forskerverdenen, men med Helge Sander på posten kan alle være sikre på, at der vil blive taget hånd om kvinderne.

Udviklingsminister: Ulla Tørnæs: 100% inkompetence samlet i ét menneske. Ingen anden end Tørnæs kunne have udtænkt idéen om at lade kendte mennesker vælge, hvilke ulandsprojekter, Danmark skulle støtte.

Transportminister: Torsten Hesselbjerg. Mange vil måske synes, han egner sig bedre som justitsminister, men Omnial mener, hans virkelige kompetencer ligger inden for transportområdet. Han ved om nogen, hvordan man kommer hurtigt, billigt og komfortabelt fra ét sted til et andet med flere forskellige befordringsmidler.

Sundhedsminister: Vivi Kier. Som forpagter på fem McDonalds-restauranter i Odense er Vivi Kier uovertruffen til at formidle budskabet om, hvor vigtigt det er at spise sundt.

Beskæftigelsesminister: Hans Skov Christensen. Den konservative direktør for Dansk Industri er et fortræffeligt valg til posten. Han vil straks gøre det endnu lettere for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft her til landet. På grund af det større udbud vil lønudgifterne for virksomhederne dermed falde, og alle vil være glade – altså undtagen de danske lønmodtagere, der må gå ned i løn.

Finansminister: Lars Barfoed. Hans kroniske had til Dansk Folkeparti vil på forhånd gøre de årlige finanslovsforhandlinger til et næsten umuligt forehavende, men hvad gør det? Politik skal også være sjovt, hvis begejstringen for demokratiet skal bevares, og der er ingen tvivl om, at underholdningsværdien vil være helt i top, når Barfoed og Pia Kjærsgaard lægger arm.

Skatteminister: Carsten Koch. Formanden for regeringens skattekommission, der er tidligere skatteminister i Nyrup-regeringen, passer glimrende ind i denne forsamling af vendekåber og vindbøjtler, og samtidig vil det blive langt sværere for Socialdemokraterne at angribe regeringens skattepolitik, når den administreres af én af deres egne.

Velfærdsminister: Karen Jespersen: Ralf Pittelkows kone er en vendekåbe af den anden verden, men det er langtfra hendes største kvalitet: Hun er nemlig kendt for godt nok at tale meget i medierne, men også at have meget svært ved at følge ordene op med handling. Dermed passer hun perfekt ind i Fogh-regeringen, der forlængst er holdt op med at skabe politiske resultater og i stedet nøjes med at forvalte.

Kulturminister: Ellen Trane Nørby. Den unge Venstre-kvinde har ved flere lejligheder givet udtryk for synspunkter, der snarere hører hjemme i et oppositionsparti end det største regeringsparti. Hun ynder da også at skrive kronikker sammen med den socialdemokratiske kulturordfører, Mogens Jensen, og i én af dem foreslog hun – angiveligt i fulde alvor – at licensbetalingen til DR skulle erstattes af en medieskat, hvormed alle danskere altså ville være tvangsindlagte til at støtte De Røde, som onde tunger kalder Statsradiofonien.

Miljøminister: Troels Lund Poulsen. Traktor-Troels slægter sin partiformand på med sin ubestridte evne til – apropos bibeskæftigelsen som landmand – at lave gedigne kovendinger, når karriereambitionerne kræver det, så efter Fogh er blevet grøn, er Lund Poulsen selvsagt fulgt trop. Vi holder øje med, om du også begrænser gylleudslippet på din egen gård, Troels.

Forsvarsminister: Søren Gade. Sludder for en sladder-Søren er en mand, ingen rigtigt kan blive sur på, end ikke, når han skal forsvare den aktivistiske udenrigspolitik. Han har tidligere været sælger for et dansk firma i Mellemøsten. Var det sand, du solgte, Søren?

Fødevareminister: Lars Løkke Rasmussen er selvskreven til posten. Han kan om nogen dokumentere, at han har forstand på mad.

Undervisningsminister: Karsten Lauritzen. Omnial vil ikke til sin dødsdag kunne forstå, hvordan den mand kunne komme i Folketinget – hvis man ser bort fra det faktum, at hans far er Venstre-borgmester i Vesthimmerlands (tidligere Løgstør) Kommune og nok har givet sønnike en hjælpende hånd. Under alle omstændigheder er Lauritzen selvskreven til denne regering. Hvorend han placeres, vil han gøre stor skade, og netop på posten som undervisningsminister kan han bidrage til at fremme indoktrineringen af danske skoleelever og studerende efter devisen: Islam er fred, og dialog vejen frem, i hvert fald hvis man bukker og skraber for sine samtalepartnere og ikke kræver noget til gengæld. Hvis man så derudover ifører sig den lokale hovedbeklædning, er succésen total. Det ved ingen bedre end Karsten Lauritzen.

Hermed er den borgerlige budding serveret. Omnial håber ikke, læserne allerede har mistet appetitten.

Reklamer

Responses

  1. Åh ja, det er Listen. Fortrædelighederne og undladelses synderne står i kø og der er desværre flere der venter på at komme til.
    Derimod er en mand som Søren Pind nok ret langt fra indflydelse.
    Han ville ihvertfald være med i mit dream team og det sammen med Kristian Thulesen Dahl ,Søren Espersen og andre selvtænkende.

  2. Godt nok slemt , men langt fra verdensklasse!

    Så når de engang har haft held til at fuldføre den islamisering af landet som de har sat alle deres talenter ind på så har de jo samtidig tabt.

    For så bliver der for alvor hård konkurrence om hvilke politikere der bliver de virkelige mestre i katastrofer!

    Her bliver det den som kan skabe den største elendighed og den største flygtningestrøm der havner på sejrsskamlen!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: