Posted by: JanChris | 18/11/2008

Venstretoppen: Træd tilbage, Birthe, så Fogh ikke behøver at fyre dig

Integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, der engang i tidernes morgen var kendt som den mest kompromisløse borgerlige politiker overhovedet over for muslimske fundamentalister, er de senere år, som så mange andre af sine kollegaer, slået ind på dialogens vej. Ved nærmere eftertanke virker det da også som alle tiders plan, for det skulle vel være den nemmeste ting i verden at indkalde en flok islamister, der i årevis dag ud og dag ind er blevet tudet ørerne fulde om koranen og islams velsignelser, til kaffe i integrationsministeriet, tale lidt med dem om demokrati og ytringsfrihed og derefter sende dem hjem som overbeviste demokrater. Jeg tror, Rønn Hornbech har en pointe!

Desværre for die Noch-Integrationsministerin, som man ville have sagt på tysk med tanke på, at Rønn Hornbech sidder på lånt tid i sit ministerium, er Venstretoppen ikke helt enig i hendes strategi. Hun undsiges således i dag ikke kun af velfærdsminister Karen Jespersen, men også af undervisningsminister Bertel Haarder og frem for alt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, én af regeringens mest magtfulde mænd. Ingen af de tre ministre ser noget formål i at indgå i dialog med muslimske fundamentalister.

Rønn Hornbech har dog tidligere – trods sin noget fremskredne alder og ikke udpræget sportslige fremtoning – vist store evner udi disciplinen, rygcrawl, da hun udtalte, at et tørklædeforbud i retssale kun var noget, der hørte hjemme i diktaturstater, og få dage senere måtte forsvare, at regeringen alligevel vedtog påbudet. Hun har heller ikke fundet det problematisk at fortsætte samarbejdet med Dansk Folkeparti, selvom hun, ligeledes i forbindelse med tørklædepolemikken, kaldte regeringens parlamentariske grundlag for fanatiske antimuslimer, en udmelding, der ikke ligefrem udløste ekstatiske jubelscener hos hverken Pia Kjærsgaard og co. eller statsministeren.

Normale kriterier for, hvornår almindelig takt og tone tilsiger ministre at træde tilbage, gælder altså ikke for Rønn Hornbech, men til orientering for denne værdige frontfigur for foreningen, Fatsvages Værn, kan jeg oplyse hende om, at det er nu, hun skal forlade sin post. Statsministerens stolthed tillader ham ikke at fyre integrationsministeren, for så ville han jo indrømme, han har begået en fejl og derved tabe ansigt i offentligheden. Den slags går selvsagt ikke, men Omnial kan ikke desto mindre oplyse Rønn Hornbech om, at Fogh ikke ville bryde ud i gråd, hvis hun frivilligt overlod sin post til en anden. Det ville selvfølgelig være ærgerligt, men som tidligere nævnt her på Omnial kan hun trøste sig med, at ministerpensionen er sikret, hvis hun vel at mærke venter til på mandag med at meddele sin afgang.

P.S. Også Ekstra-Bladet har gjort sig tanker om Rønn Hornbechs ministerpension.

rc3b8nn-hornbech1

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: