Posted by: JanChris | 14/11/2008

Manipulerer Berlingske Tidende, eller har avisen bare lavet en grov fejl?

På forsiden af Berlingske Tidende i dag kan man med store typer læse: Løkke taber terræn til Thorning. I den tilhørende artikel står der, at en meningsmåling foretaget af Gallup har vist, at 42% af vælgerne foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister frem for Lars Løkke, der har opbakning fra 33%. Så langt så godt.

Længere inde i avisen er der endnu en artikel, Løkke er mere upopulær end nogensinde, om en anden måling, der også omfatter Lene Espersen, og som viser, at den konservative formand blandt Venstre-vælgere er langt den mest populære af de tre toppolitikere. I direkte sammenligning med Lars Løkke vinder hun på alle parametre undtagen ét: Løkke opfattes som mere arrogant!

Nu til det virkelig interessante: Berlingske-journalisterne, Morten Henriksen og Troels Mylenberg, tilføjer nemlig i en bisætning: (…) Målingen, hvor også S-formand, Helle Thorning-Schmidt, giver Løkke baghjul. Men gør Thorning-Schmidt nu også det? Ikke ifølge den tilhørende grafik (se nedenfor), der punkt for punkt viser, hvordan de tre kandidater har klaret sig. Heraf fremgår det utvetydigt, at det stik modsatte er tilfældet. Løkke er mere visionær, modig, handlekraftig, troværdig, sympatisk og især kompetent end Thorning-Schmidt. Kun, hvad angår arrogance overgåes han af den socialdemokratiske formand. Er Berlingske Tidende ikke bare kommet til at bytte om på de to toppolitikere? Jo, det skulle man umiddelbart tro, men man skal lægge mærke til, at tallene for Lars Løkke vises med blåt, altså Venstres partifarve, mens de tilsvarende resultater for Helle Thorning-Schmidt er angivet med rødt, den farve, der altid er blevet forbundet med Socialdemokraterne. Kan man, med det in mente, virkelig forestille sig, at Berlingske har byttet om på farverne? Hvad angår det ovennævnte spørgsmål om, hvem af de to, vælgerne foretrækker som statsminister, er der i hvert fald ikke begået nogen fejl. Løkkes blå graf står til en vælgeropbakning på 33%, mens Thorning-Schmidts røde ditto har 42% tilslutning.

meningsmaling2meningsmaling-21

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad skal man tro? Har Berlingske Tidende bevidst fordrejet udfaldet af meningsmålingen, så det stemmer overens med den vinkling, avisen gerne vil have på sin forsidehistorie, nemlig, at Lars Løkke bliver mere og mere upopulær blandt vælgerne, der omvendt bliver stadig gladere for Helle Thorning-Schmidt? Er artiklen et led i Lisbeth Knudsens kampagne mod regeringen og for Socialdemokraterne, det parti hun havde/har tætte forbindelser til? Eller har Berlingske Tidende som nævnt ovenfor ganske enkelt lavet en fejl? Der er formentlig en del læsere, der også har undret sig, så mon ikke vi får svaret én af de nærmeste dage.

Reklamer

Responses

  1. Sådan. Derfor læser man Omnial!

  2. Tak skal du have, Rogge.

  3. Personligt tror jeg bare tilbehøret er dårligt præsenteret. Grafen til venstre er blandt V-vælgere og grafen til højre er blandt alle vælgere. Vil jeg tro. For jeg tror ikke journalisterne er så dumme at vinkle på en ting, for så at fremlægge dokumentation på at vinklen ikke passer. Det ville da være idiotisk.

  4. Som nævnt skriver Berlingske i artiklen, “Løkke er mere upopulær end nogensinde”, at Lene Espersen besejrer Venstres kronprins blandt de adspurgte Venstre-vælgere i alle de kategorier, der er opstillet, pånær den med arrogancen. Lige nedenunder står der så: (…) “Målingen, hvor også S-formand, Helle Thorning-Schmidt, giver Løkke baghjul”. Berlingske henviser altså specifikt til den samme måling blandt Venstre-vælgere, og dermed manipulerer avisen, hvis man tager tallene i Gallup-målingen til efterretning, for der er det som nævnt det stik modsatte, der er tilfældet.
    Hvis Berlingske henviste til målingen blandt alle vælgerne, var det en anden sag, men det gør avisen altså ikke.
    Man har klart på fornemmelsen, at vinklingen til forsidehistorien på forhånd var fastlagt, og så måtte al yderligere information tilpasses derefter.
    Men du har ret i, at det er et mysterium, hvorfor Berlingske konkluderer noget i en artikel, man kan tilbagevise ved blot at føre blikket et andet sted hen på samme side.

  5. Tjaa, jeg vil nu mene, at hvis man vil manipulere, så gør man det skjult og fremlægger ikke tal, der underminerer ens egen manipulation. Det lugter af en simpel menneskelig fejl, dårlig redigering som ikke har fanget fejlen. Og længere er den ikke. Men du har vel skrevet/ringet til avisen for at få en forklaring og gøre opmærksom på det? Hvis ikke, så er det jo ikke sikkert at der kommer en forklaring. For hvem ved om de selv opdager den.

    Man ser, hvad man vil se.

  6. Nu er det jo sådan, at mange læsere er dovne og ikke gider læse- eller har forstand på statistikker. Under alle omstændigheder kan vi vel blive enige om, at der er tale om en upræcis formulering og, at det ikke er de store nuancer, der præger artiklerne.
    Det her har ikke noget at gøre med at se det, man vil se. Der er ingen tvivl om, at Berlingske Tidende har begået fejl. Spørgsmålet er så, om det er bevidst eller ubevidst.

  7. helt enig mht. læserne og formulering.

    med man ser hvad man vil se, hentydede jeg til om man ser fejlen som bevidst eller ubevidst. Jeg hælder som du kan se til det sidste.

  8. Fair nok, og under alle omstændigheder tak for dine kommentarer.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: