Posted by: JanChris | 11/11/2008

I Danmark bliver der slået hårdt ned på urostiftere

Det går godt i Danmark, som statsministeren plejer at sige. Vi står urokkelig fast på vores værdier, og der bliver slået hårdt ned på urostiftere af enhver art.

Bjørn Watt Boolsen i Olsen-Banden

Bjørn Watt Boolsen, her i Olsen-Banden, men citatet stammer fra Det Forsømte Forår

De danske imamer, der for et par år siden rejste til Mellemøsten og fremviste avistegninger af en person fra det 6. århundrede, billeder fra franske grisefester og anden håndfast dokumentation for mere indflydelsesrige trosfæller, måtte således – da det nogle måneder senere viste sig, at missionen godt nok havde været yderst succesfuld, men også haft enkelte, formentlig utilsigtede, konsekvenser, herunder diverse ildspåsættelser og trusler – finde sig i, at både statsministeren og en hær af andre politikere offentligt irettesatte dem og ligefrem kaldte deres handlinger for uacceptable. Det vides ikke med sikkerhed, men med denne frygtindgydende-, omend verbale-, straf og de pågældende imamers ubestridt loyale- og nationale sindelag in mente, er der næppe tvivl om, at de har lært deres lektie og aldrig nogensinde kunne drømme om at gøre noget lignende i fremtiden.

I det hele taget har det store konsekvenser, når man befinder sig på den forkerte side af loven i Danmark. Selv, hvis man uforvarende er kommet galt af sted, kan man blive udsat for de mest grusomme straffeformer. Er man f.eks. under 15 år og ved et rent tilfælde kommet til at futte en skole af – hvem har ikke prøvet det? – risikerer man faktisk at blive tilbageholdt natten over, så man først dagen efter igen kan sidde hjemme på sit værelse og spille computer. Som om det ikke var nok, kan man senere blive tvunget til at møde op sammen med sine forældre på den lokale politistation til en såkaldt kammeratlig samtale, der ikke er helt så hyggelig, som man umiddelbart skulle tro. I helt grelle tilfælde kan man endda i et par uger få forbud mod at opholde sig udendørs efter mørkets frembrud og uden voksent selskab.

Også disciplinen brostenskast, der i visse ungdomsmiljøer så langt overgår mere konventionelle sportsgrene som håndbold og fodbold i popularitet, ser man meget alvorligt på i det danske retssamfund. Selvom de fleste udøvere slipper ustraffet fra deres udfoldelser, fordi de for det meste skjuler deres ansigter bag tørklæder og tillige på usportslig vis har det med at smutte ned i diverse sidegader umiddelbart efter anstrengelserne uden at sige tak for kampen, straffes det fåtal, der bliver tilbageholdt af politiet, meget, meget hårdt. Der har sågar i enkelte tilfælde ligefrem været tale om, at nogle af de unge mennesker måtte tilbringe et par dage i fængsel! I samme forbindelse har det danske retsvæsen og politi endnu engang understreget, at man udelukkende handler efter begreberne væsentlighed og retfærdighed, for i de tilfælde, repræsentanter for den udøvende magt, i frustration over egne begrænsninger og de unges talent for denne hurtigtvoksende idrætsgren, har udsat nogle af deres modstandere for den ikke-kulinariske ret, knippelsuppe, har konsekvenserne været om muligt endnu hårdere. Netop i sådanne tilfælde har det været en ren fornøjelse at se, hvordan retssamfundet i samarbejde med den fjerde statsmagt, pressen, og en helt igennem uvildig part, nemlig de unges forældre, virkelig er trådt i karakter. Først ringer forældrene til en ven eller bekendt i et stort medie, hvorefter sagen får massiv presseomtale. Derefter beslutter man pludselig i politiets ledelse at indlede en undersøgelse af de grusomme hændelser, inden man bestemmer sig for at rejse tiltale mod sine egne medarbejdere. Slutteligt, som prikken over i’et, bliver de brutale politifolk, for hvem der ikke gælder nogen formildende omstændigheder overhovedet, idømt fængselsstraffe ved domstolene. Dette smukke og efterlevelsesværdige samspil kunne mange andre dele af det danske samfund i sandhed lære noget af.

De unge i specielt København, der ikke slår deres folder i det traditionelle foreningsliv, beskæftiger sig dog også med andre ting i deres fritid end blot brostenskast. Bl.a. er de også meget skrappe til bilafbrændinger. Nu vil nogle af de mange evindelige brokhoveder, der findes i Danmark, indvende, at netop bilafbrændinger er en meget alvorlig sag, for én ting er politifolks helbred, noget helt andet, når fysisk udfoldelse, i dette tilfælde leg med ild, rammer uskyldige mennesker på pengepungen. Sådan kan man imidlertid ikke argumentere. For det første skal man huske på, at de fleste bilejere har forsikringer, og desuden kan man ikke gøre bilafbrændinger op i penge. De er nemlig også en form for signalpolitik til lokale- og nationale politikere, og det er der ikke noget som helst galt i, de er tværtimod helt legitime midler, når man har en god sag, som de unge havde i deres kamp for et nyt Ungdomshus. Derfor var det også blot retfærdigheden, der skete fyldest, da venstrefløjen på Københavns Rådhus valgte at give de unge det, de forlangte. Der er ikke tale om dobbeltstandarder fra politisk hold, for hvis en samlet flok af danske højreekstremister, fra White Pride til Jonni Hansens DNSB, havde haft ligeså overbevisende argumenter som den københavnske venstrefløj, ville de helt sikkert også have fået sig et hus på skatteborgernes regning.

Heller ikke, hvad angår potentielle terrorister, går man i Danmark på kompromis med landets- og enkeltpersoners sikkerhed. Godt nok bliver de pågældende personer ikke udvist, selvom de ikke er danske statsborgere, de kan bevæge sig frit rundt i Danmark, og de skal ikke bære fodlænke, men til gengæld har PET lovet at holde rigtig godt øje med dem, og dermed kan Kurt Westergaard og alle andre danskere fortsat leve et liv i frihed og tryghed, vel vidende, at i Danmark bliver der slået hårdt ned på urostiftere.

Reklamer

Responses

  1. Set i det lys er det naturligvis et tab for nationen at den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichen , aka “den talende budding” ,er gået på pension.
    Man kan så trøste sig med at det system og den type politikere/embedsmænd der har betjent sig af hans “ekspertise”, stadig kan trække på hans og andre pensionerede apologeter’s utidige indblanding.

  2. Ja, Bonnichsen ville virkelig have været den rette mand til at stå i spidsen for et permanent terrortruet Danmark, og ja, det er godt at vide, PET stadig kan trække på hans store ekspertise…
    Nej, i virkeligheden er det jo skræmmende, og jeg tror vitterligt, hans idéer stadig lever i bedste velgående i PET. Vi må dog se positivt på det, og i det mindste har Efterretningstjenesten forhindret alle terrorangreb på dansk grund indtil videre.

  3. Meget morsomt!

    Min favorit er imidlertid ”cornflakes-sagen”, hvor en af de fredselskende voldsterrorister var blevet aftvunget et ”be om”, da han havde forlangt en skål cornflakes i fængslet.

  4. Tak for rosen. Jeg har ikke hørt om “Cornflakes-sagen”, har du et link?

  5. Det er grove løjer:

    http://www.bt.dk/article/20070321/KRIMI/703210417/1841/A

  6. Ja, man føler med dem. Det var jo åbenbart næsten som at være på Guantanamo.

  7. Hø, den fik jeg ikke læst for en 14 dage siden, men midt i den fantastisk gode satire er der jo også en alvor, som næsten gør mig deprimeret. Hvordan skal et samfund som er så ligeglad med sig selv og sine egne værdier kunne overleve?

    I al fald kun hvis flere begynder at læse blogs som denne!

  8. Ja, al den satire, jeg skriver på min blog, udspringer fra virkelighedens verden, og jeg har netop skrevet indlægget, fordi jeg ser groteske tegn på, at det danske samfund er ved at gå op i limningerne.
    Endnu engang: Tak for rosen, den bliver man aldrig træt af.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: