Posted by: JanChris | 10/11/2008

Der er noget, Obama og den danske venstrefløj har misforstået

I flere medier har man kunnet læse, at den nyvalgte amerikanske præsident, Kvasi-Messias Barack Obama, har kritiseret Danmark og en række andre lande, der under USA’s ledelse deltog i Irak-krigen, for at have gjort sørgeligt lidt for at løse flygtningekrisen, og (de) må opfordres til at gøre mere. Obamas synspunkt deles ikke overraskende af den danske venstrefløj, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at forsøge at få så mange udlændinge som overhovedet muligt her til landet.

Ikke desto mindre er der flere ting, Obama og hans meningsfæller her i landet har glemt at tage i betragtning: For det første har Danmark allerede taget imod mange irakiske flygtninge, og for det andet har vi givet i alt 200 mio. kr. de sidste to år til at hjælpe irakiske flygtninge i nærområderne. Den tredje- og vigtigste ting er, at Danmark i dén grad allerede har ydet og stadig yder sit bidrag til irakerne ved at have sendt hundredevis af soldater, piloter og andet personel til landet for at forbedre sikkerhedssituationen og gøre det muligt for irakerne at leve et liv i nogenlunde tryghed og frihed. De danske troppers tilstedeværelse i Irak har ikke alene kostet de danske skatteborgere et beløb på adskillige mia. kr, den har også medført, at 6 danske soldater har mistet livet. Hvilket større offer kan et land yde end at sætte sine mænds liv på spil?

Obama og den danske venstrefløj burde i stedet rette deres skyts mod de lande, der ikke var villige til at bakke USA op i ønsket om at fjerne en brutal diktator fra magten og give hans landsmænd mulighed for at leve i noget, der i hvert fald minder om et trygt og frit samfund. Netop de lande burde føle sig meget mere forpligtede til at tage imod irakiske flygtninge end Danmark og USA’s andre allierede.

Advertisements

Responses

  1. Jeps, så meget for Obama. Han var dummere end jeg troede..

  2. Der er asolut ikke noget hverken Obama eller ethvert nogenlunde klartsynet menneske har misforstået.
    Sagen er at denne krig aldrig skulle ha været iværksat.
    Masseødelæggelsesvåben ?
    Det kunne måske ha`udløst det FN mandat som Bush, Fogh og deres medløbere mener var til stede.
    Men det var det altså bare IKKE uanset alle mulige krumspring.
    Udfra den agumentation der her blir` brugt var der nok andre lande i regionen der var mere nødvendige at befri og spørger du den Irakiske befolkning får du og dine meningsfæller heller ikke nogen skulderklap selvom du selv mener at dine motiver er nok så”ædle”
    Så her i sidste time af Bush`es regeringspeririode
    er der en journalist fra en eller anden avis i L.A der udgiver en bog der meget behændigt beskriver at det hele er det Tyske efterretningsvæsens skyld.
    Du beskriver så de udgifter vi har haft ved at logre med halen når Bush han kaldte.
    Jeg er ikke klar over om den danske stat har en forsikring men jeg ved så meget at hvis du som privatperson laver ulykker og ikke er forsikret så må man altså selv betale.

  3. Sandheden er, at den danske venstrefløj ville have været fuldstændig ligeglad med grundlaget for krigen, hvis det var Al Gore, der havde invaderet Irak med støtte fra Poul Nyrup Rasmussen. Det er sagens kerne.
    Jeg ved ikke, om det ikke er begrundelse nok for at invadere et land, at dets diktator i årtier ikke har efterlevet utallige FN-resolutioner og pint og plaget sin egen befolkning. I min optik er det mere end nok.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: