Posted by: JanChris | 07/11/2008

Søren Krarups frustrationer skyldes først og fremmest Anders Fogh

I virkeligheden er den offentlige disput mellem Søren Krarup og Pia Kjærsgaard om den såkaldte revselsesret det, tyskerne kalder kalter Kaffee, altså kold kaffe, der bliver varmet op igen. Det er nemlig ikke just nogen hemmelighed, at Krarup mener, staten ikke skal blande sig i, om forældre slår deres børn. Han har kun brugt fysisk afstraffelse over for sine egne børn én gang, men mener i princippet ikke, der er noget galt i at gøre det, hvis det måtte være nødvendigt. Statslig indgriben på området opfatter Krarup, der var barn under Besættelsen, som noget, der hører nazistiske- og kommunistiske regimer til.

Over for Krarups holdning står så Pia Kjærsgaard, der selvfølgelig er nødt til at gå ud og tage afstand fra sin partifælle, fordi hans holdninger efter de fleste danskeres opfattelse hører en svunden tid til. Så vidt jeg husker, har DF-formanden én gang tidligere gjort nøjagtig det samme. Dengang tog Krarup den offentlige røffel til efterretning, og det samme vil han gøre denne gang, det er der ingen tvivl om. Uenighed om retten til at slå sine børn vil aldrig nogensinde kunne føre til, at Krarup forlader- eller bliver smidt ud af DF’s Folketingsgruppe og partiet.

Derimod er det hævet over enhver tvivl, at Søren Krarup er dybt frustreret i øjeblikket. Allerede før den seneste polemik og hans udtalelse, Jeg er dødtræt af politik, puslede jeg med planer om at skrive en artikel om hans mere eller mindre åbenlyse frustrationer, og de bunder ved gud ikke i, at hans eget parti er uenig med ham om revselsesretten.

Ligesom det er tilfældet med Omnial skyldes Krarups desillusion næsten udelukkende én person: Anders Fogh Rasmussen. Indtil for ca. et år siden nærmest forgudede Krarup Fogh: en lykke for Danmark og den bedste statsminister de sidste 100 år, men under valgkampen i 2007, da Fogh bukkede under for mediernes pres om lempeligere vilkår for asylansøgere, og fire måneder senere, da statsministeren på ynkelig vis tog afstand fra Geert Wilders og dennes islamfilm (som han ikke havde set), begyndte det så småt at dæmre for Krarup: Jeg troede jo, at han var en karakter, og så er han bare en politiker; selvfølgelig er han det. Det er jo os andre, der har været naive.

Det, der for alvor har skuffet Søren Krarup, er dog utvivlsomt regeringens håndtering af sagen om EU-ret kontra dansk udlændingelovgivning i sommeren 2008. Det viste sig som bekendt, at VK-regeringen valgte at lægge sig fladt ned på maven for EF-domstolen i Luxembourg, der havde konkluderet, at EU-princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed overtrumfede al national lovgivning. Som om det ikke var slemt nok i forvejen, valgte også hans eget parti, Dansk Folkeparti, at sluge kamelen og støtte regeringen mod til gengæld at få gennemført enkelte symbolske udlændingepolitiske stramninger, der ikke har indflydelse på indvandringen til Danmark.

For en mand som Krarup, der netop har ladet sig vælge til- og siddet i Folketinget i syv år i den tro, at han og DF ville få markant indflydelse på, hvilke- og hvor mange udlændinge, der kan komme til Danmark, må netop udfaldet af udlændingepolemikken sidste sommer have været som at blive ramt af et granatchok. Med ét slag bristede alle hans illusioner om at være herre i eget hus. Som Krarup skrev for et par måneder siden: Vi bevæger os nærmere og nærmere udslettelsen af Danmark som selvstændig stat. Blinde og døve for virkeligheden har vi overgivet Danmarks skæbne og eksistens i hænderne på fanatiske EU-ideologer og dommere, som ikke forholder sig til gældende ret i Danmark, men søger at presse en rent ideologisk EU-ret ned over Danmarks regering og folketing. I samme forbindelse gav Krarup klart udtryk for sin enorme skuffelse over statsministeren: Og så næsten værst af alt: Da protesten mod EF-domstolens oprørende reducering af dansk lovgivning lyder i Danmark, og blandt andet Dansk Folkeparti beder statsministeren om at stå fast på dansk lov, så svarer Anders Fogh Rasmussen (V), at dette er uansvarligt, for i en retsstat skal man jo rette sig efter domstolens tale.

Jamen, Herre Jemini, hedder retsstaten ikke Danmark? Er det ikke dansk lov, som en dansk statsminister skal værne og hævde? Er dette ikke et rystende vidnesbyrd om, hvor langt ude vi efterhånden er kommet i Danmark i forhold til den overnationale union, der uden ophør gøres stadigt snævrere?

En karakterfuld dansk statsminister. En mand, som blandt andre jeg har fremhævet som en lykke for det land, i hvilket han har været med til at frembringe et systemskifte. Og så er det EU´s anliggende, han viser sig at hævde, ikke Danmarks. Så er det en politiserende EF-domstol, han bakker op, ikke det land, han er statsminister for.

Ak, nærmere og nærmere udslettelsen.

Stakkels Krarup, der har levet i den, skulle det vise sig, naive tro, at der omsider var sat en effektiv stopper for den uhæmmede indvandring til Danmark, efter VK-regeringen kom til magten i 2001 med DF som parlamentarisk grundlag. Vær ikke ked af det, Søren Krarup, du gjorde, hvad du kunne, og vi var mange andre, der var ligeså godtroende. Desværre tog vi alle fejl, og nu er der åbenbart intet, der kan stoppe EU-ekspressens fremdrift og den deraf følgende islamisering af Europa.

Reklamer

Responses

  1. […] ind på den naturlige opgivenhed i den borgerlige lejr – Fogh var ikke ægte blå, men blot et blålys, og Balder sætter selv […]

  2. Glimrende indlæg! De intellektuelle har det hårdt i det konsensussøgende Danmark.

  3. Tak skal du have. Ja, utak er verdens løn. Krarup har gjort utrolig meget for Danmark og danskerne, og som tak bliver han svinet til. Se f.eks. http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2008/11/06/exit-krarup/ (især kommentarerne).

  4. Tak, fordi du ikke bare forfalder til overfladiske skriverier, men faktisk tager Krarup og den aktuelle situation alvorligt. Spørgsmålet er, om Krarups eget parti gør det, så meget som Krarup selv ønsker. Man kunne i al fald godt se “forliget” om udlændingepolitikken som et udtryk for, at DF ikke bakker op om Krarup. Måske er det også det, der gør ham træt af politik.

    Det kan i øvrigt godt være, det ikke er nogen “god sag” at forsvare revselsesretten. Hvis jeg har forstået ham ret, er Krarup imod forbuddet mod at revse sine børn, fordi staten ikke skal blande sig i familiernes situation, med mindre der direkte er tale om vold (som også er blevet et gummiord). Det er vel den samme kollektiv-isme eller social-isme, som styrer vort samfund i ulykke. Eller hvad?

    Det ironiske er, at man nu vil “integrere” en ideologi i Europa, som sandt for udyden ikke behandler børn, især pigebørn, som vi i Vesten ønsker det. Men sådan er der jo forskel på folk. Danskere er næppe generelt for islam, men mange danskere er imod dem, der er imod islam. Akkurat som amerikanerne egentlig ikke er for socialisme, men de er heller ikke for anti-socialisterne. Man skal ikke være imod, i al fald ikke for meget. Nå, det blev en lang kommentar. håber, det er ok.

  5. Vil har altså tabt…?

    Vild med dans er vejen frem.

    Eller nu de der ikke tog fejl, skal de også finde sig i landets skæbne, hvis dette nu skulle være målestokken for protestens retfærd?

    Sonia

  6. Rogge, jeg er glad for alle kommentarer, ligegyldig om de er lange eller ej.
    Krarup er skuffet over Fogh, men selvfølgelig er han i sidste ende også meget skuffet over sit eget parti, ligesom utrolig mange vælgere er det. Jeg kan godt forstå, han nu vil ud af politik, og under alle omstændigheder har han mere end gjort sin “nationale værnepligt”, som han kalder den.
    Man kan være enig eller uenig med Krarup i spørgsmålet om revselsesret, men det er uhørt at svine ham til, som rigtig mange medier, politikere og debattører har gjort. Som du selv nævner, siger Krarup jo ikke god for vold, men påpeger blot, at intet barn har taget skade af en endefuld eller en ørefigen.
    Du har helt ret i, at man ignorerer den vold, der foregår i indvandrerfamilier – og her taler vi virkelig om vold – mens man i stedet går løs på folk som Krarup, bare fordi de ikke bryder sig om statslig indgriben i folks privatliv.

  7. Sonia, jeg forstår ikke helt din kommentar, men alligevel: Ja, vi har tabt til indvandrings- og islamforkæmperne. Når ikke engang en borgerlig regering med Dansk Folkeparti som støtteparti kan eller vil gøre noget ved problemet, er det svært at se noget håb i horisonten.
    Den bitre realitet er også, at vi alle – hvad enten vi har været tilhængere af masseindvandringen eller ej – må lave med følgerne af den og islamiseringen. Det paradoksale er dog, at de største fortalere formentlig er dem, der kommer til at lide mindst, fordi de i deres fine boligkvarterer ikke kommer i berøring med de indvandrerrelaterede problemer, mens den gruppe, der har været mest imod, omvendt er dem, der kommer til at lide mest, fordi mange af dem bor i ghetto-/socialt belastede områder.

  8. Jeg er for så vidt fuldkommen enig. Skuffelsen over hvad den borgerlige regering i virkeligheden viste sig at stå for er udbredt. Den kom virkelig bag på mange danskere,
    selvom vi i lang tid fra de poltisk ukorrekte hørte, at EU´s love stod over alle danske
    love. Troede danskerne ikke på det? Åbenbart ikke. De troede på de politikere, de havde valgt.

    Vi er nok kommet til slutningen, og der er næppe noget at stille op!
    Kun at håbe på et eller andet mirakel udefra? Et skaktræk i verdenshistorien, som vi ikke havde forudset? Sovjet? Kina? Afrika?

    Men vi har ikke noget valg! Giver vi efter for mismod, vil slutningen blive den, vi aner
    og frygter.
    Vi har ikke noget valg: vi må kæmpe til det sidste, så ingen kan sige, at vi svigtede
    vort land og vore efterkommere.

  9. Jeg må indrømme, jeg var én af dem, der i lang tid troede, Danmark selv kunne fastlægge sin udlændingepolitik. Det var stort set kun i blogosfæren – bl.a. på din blog – sandheden kom frem.
    Jeg tror ikke på mirakler. Vi får om få årtier et samfund, der minder om det hollandske, svenske og engelske. Det ender nok ikke helt med sharia, men det vil på mange måder minde om det.
    Når man ikke længere kan stemme på ét eneste politisk parti, der aktivt vil kæmpe imod udviklingen, er det forbi, og det er tilfældet i dag, efter DF også er bukket under. Konsekvensen bliver bl.a., at vi i de kommende år vil se mere højre-ekstremisme, men sådan er det: Politikerne ligger, som de har redt.

  10. Søren Krarups kendetegn er : Klar forstandig tale, fremfører sandhed og ærlighed. Fører aldrig sort politisk tale eller løgn.
    De respektable egenskaber tåles ikke i et samfund,der er ved at gå mentalt til grunde i løgn, fordærv og fejhed. Personer, der står frem med klar, ren tale – også i Danmark – bliver mødt med massivt raseri, trusler og angreb fra forskellige befolkningsgupper – fra de lurvede, bange, feje til de autonome og muslimske besættere.
    Det er dagens Danmark.

  11. Kære kampfæller.

    Søren krarup er frustreret. Vi er frustrerede – fordi Dansk Fplkeparti har vist si ikke at være løsningen på – men en del af problemet: en snigende kvælning af demokratiet – i demokratiets navn!

    Gertrud, du har ret. Vi har ikke noget valg. Vi må kæmpe – men hvordan?

    DF kan vi ikke bruge.
    dets løfter om at bekæmpe den islamiske indvandring var et skalkeskjul. Har Dansk Folkeparti overhovedet omtalt Euromediterranien-erklæringen fra Barcelona i 1995, der vil sammensmelte os med de islamiske stater i Nordafrika og Mellemøsten? Har DF Omtalt EUs løfte på 6. Euromediterranske Udenrigsministerkonference 2-3. dec. 2003 om at give de nu 10 muslimske landes befolkninger EUs 4 fundamentale rettigheder, herunder fri indvandring til EU – lige bekræftet på den 1. Ministerkonference for “Unionen for Middelhavet” i Marseille d. 3-4. nov. 2008?

    Har DF omtalt forfremmelsen af “Euromediterranienprojektet” til “Unionen for Middelhavet” i Paris d. 13. juli 2008?

    Da jeg sidste år forsøgte at få Mogens Camre til at berette om Euromediterranien i vore medier – bagatelliserede han fænomenet.

    DF er et stort hykleri. Hvis vi vil opnå noget, må vi skabe en folkestemning imod EU – i et folk, der i de sidste 40 år er undergået en massiv hjernevask bort fra nationalstat og Kristi lære (se Bibelen – glem Folkekirken) – de eneste bolværk, vi havd emod islam.

    Jeg tror desværre mere og mere, at vi fortjener det, som vore politikere nu vil trække ned over os.

    For “Vi ved at sprænges kan en klippe, tvinges kan en elv. Men forgå kan ej et folk, der ikke vil det selv” (Valdemar Rørdam 1907).

    Men vil vi ikke netop for gå i globalismen/Den Nye Verdensorden – af pekuniære grunde, fordi vi ikke har andre værdimålere?

    Se mere om “Unionen for Middelhavet her: http://euro-med.dk/?p=3740 og her http://euro-med.dk/?p=1226

  12. Danmark har kun en måde,at blive herre i eget hus på,og det er ved at blive meldt ud af EU.
    Det kræver,at Danmark kan vinde en folkeafstemning om UDMELDING af EU.
    Hvis GERTRUD JOHNSEN og andre vil kæmpe,så har i følgende mulighed.
    I går ind på min hjemmeside http://www.sagenskerne.dk og derfra kan i på nogle af mine 5 andre hjemmesider finde følgende overskrifter.

    Børneopdragelse i muslimske hjem.
    EU og PÆDOFILI

    Det printer i ud,og disse pjecer i (a-4 format) og så er to til tre damer eller personer der møder op ved børnehaver,og spørger forældrene,når de henter børnene,om de skal opdrages ligesom børn bliver opdraget i muslimske hjem.

    I er som alle andre velkommen til,at printe hvad som helst ud fra http://www.advarselspartiet.dk og mine 5 andre hjemmesider,og dele det ud,som i mener har relevans for jer.

    Med venlig hilsen Saxo-Poul

  13. Jeg er ret enig i Jan chrises analyse af Søren Krarups sindstilstand.Han har set i øjnene,at Dansk Folkeparti er en del af problemet,og Anders Fogh Rasmussen kun er en politiker,og ikke en statsmand med globalt overblik.

    Politisk er der ikke mere meget håb.Det som må gøres,af dem som vil kæmpe videre må bruge det som fjenden bekæmper,nemlig ytringsfriheden.
    Befolkningen må mødes,og oplyses om islams sande natur gennem oplysning i et lidt mere primitivt sprog,de selv forstår.
    Da den offentlige presse åbenbart dyrker ( Fortielsenskunst ) og fordrejer virkeligheden ,så skal sandheden om islam,og andre budskaber gå uden om pressen.
    Det kræver fodarbejde,og målrettet personlig uddeling af materiale.

    Hvor bor de studerende,og hvad kan i finde fra mine hjemmesider,som kan deles ud der ???

    Har i egen hjemmeside,så kan i skrive jeres eget budskab,og dele det ud,hvor det kan skabe debat.

    NIELS ERIK SØNDERGAARD har udgivet bogen KRISTEN-FORFØLGELSER I VERDEN

    Det var ham,der fandt ud af,at LISSABONTRAKTATEN tillader pædofili i EU,hvis den bliver ratificeret ???
    Det bør unge travle forældre efter min opfattelse gøres opmærksom på.

    For dem der vil gøre noget,som også er lovligt og medmeneskeligt så er her en mulighed for,at gøre noget konkret. En gang om ugen,hvor der agiteres for,at komme ud af EU.

    HELD og LYKKE med jeres initiativer. M.V.H. Saxo-Poul

  14. @JanChris

    Vi har altså tabt. Og du mener ikke, når du hævder vi har tabt, så vil kvartererne med vel tilgodesete frelste og lige glade ikke blive et sted for de nye herrer i huset.

    ‘Eller er det lissom med spanden; den bliver fyldt, hvis vandet fortsætter med at løbe ned i den’.
    Sådan gik det med skolerne, mener jeg.

    Kunne man forestille at begrebet politisk ustabilitet måske kom lidt mere ind i billedet et eller andet sted i Europa – da det mig bekendt ikke er et ganske isoleret danske problem vi er oppe imod, og vi så sandelig ikke kan have den slags her – nej fy da, så hellere tage lænken på? Derefter kunne det brede sig her til, til de værste, naturligvis, der ikke lyver og ikke lader sig skræmme af noget.

    Sådan ustabilitet kunne føre til dette og hint. Men vi venter selvfølgelig til vi er bagefter igen, for vi er så multikultiverede og multiciviliserede, at vi nærmerst
    vil finde os i hjemmerøverier, hvis det tjener den rette sag…og de fleste har jo altid ret. Eller vi skal finde os i det, det er yderst strafbart ikke at gøre det.

    Årsagen til at det kiksede var altså et par generationer, der aldrig blev voksne, fordi de ikke fik en endefuld i tide, og så var der dermed også for mange klokkefår i 1997, i 2001 og igen i 2005 og i 2007.

    @Gertrud Ja, et skaktræk ….efter vi havde eksporteret eller mistet alle officererne og langt de fleste bønder tillige.

    Så må det være de samme som sidste og forrige gang, eller hvad?

    Sonia

  15. @ Poul Leo Nielsen

    Grunden til Fogh presser på for at få en folkeafstemning
    igen om euro er ikke, at han absolut skal have et JA. At det i mainstream udlægges sådan samtidig med noget indenrigs-parti-politisk vås er ligegyldigt.

    Det er reelt, fordi han er blevet afkrævet en afklaring på euro spørgsmålet for DK.

    Mon en devaluering af kronen på 40-50 pct. lige netop nu er sagen? Det vil formentlig være resultatet af et DK uden kobling til euro, efter traktor-bent-betjent og andre har udskrevet et hav af dækningsløse checks i årevis. Reelt er kronen presset gevaldigt – men skal holdes oppe af euro p.g.a. koblingen til euro.

    Man kan sige mange ord og føle meget retfærd og sanddruelig indstilling, men…:

    husk, der er intet spillerum mellem ideologi mellem virkelighed. Eller: vi kan ikke både blæse og have mel i munden. Sagen er vi har mel i munden, nøjagtig som Island.

    England kørte en gangbar strategi vedr. EU uden naturligvis at have hjertet med og fik devalueret i tide – i begyndelsen af 80-erne.

    Sonia

  16. @JanChris

    Problemet er vel ikke DF, problemet er vel, at de ikke har 90 mandater? DF havde jo ingen reelle alternativer – eller hvad mener du, at DF skulle have gjort i forhold til Metock-dommen?

  17. Jeg mener, DF skulle have sagt til regeringen, at medmindre den ignorerede dommen, kunne man ikke længere støtte den.
    Søren Pind har også argumenteret for, at Danmark ikke burde efterleve kendelsen ud fra den logik, at vi har et retsforbehold, hvorunder udlændingepolitikken også er omfattet. Den danske befolkning har aldrig nogensinde afgivet suverænitet til EU på dette område ved en Folkeafstemning.
    Hvad ville der så være sket, hvis der var blevet udskrevet valg på spørgsmålet? Valget ville i så fald selvsagt have kommet til at dreje sig om EU og udlændinge, hvilket ville føre til fremgang for DF og sandsynligvis også betyde, at VKO-flertallet kunne fortsætte. I så fald havde DF styrket sin position både eksternt i befolkningen og internt i VKO-blokken, og det ville være endnu sværere at ignorere partiets krav.
    Ovennævnte er selvfølgelig et hypotetisk scenario, for det nuværende flertal kunne selvsagt også have tabt et valg, men under alle omstændigheder var spørgsmålet af så stor vigtighed, at det var værd at tage et valg på. Se også: https://omnial.wordpress.com/2008/09/23/sidste-illusioner-bristet-med-udl%c3%a6ndingeaftale/

  18. Gode pointer.

    Du har en spændende blog, som er et fint alternativ, når man nu får det fysisk dårligt af Mogensen og Kristiansen og deres lettere eksalterede ”show”.

  19. Tak skal du have. Jeg må nu indrømme, jeg selv ser Mogensen & Kristiansen og Tirsdagsanalysen, selvom vi godt kan blive enige om, at de to herrer er lettere excentriske.

  20. Jeg vil godt tillade mig at komme med en rettelse. Krarup har faktisk slået et af sine børn en gang, men lad det nu ligge.

    Krarup lader sig nogle gange rive lidt for meget med når ting går bare en smule i hans retning. Derfor kan han hylde Fogh for enkelte gode bedrifter selvom Venstres udlændingepolitik mange gange har ligget ham og DF fjernt.

  21. Tak for oplysningen. Jeg har nu rettet i teksten.

  22. Jeg ville gerne ha´ bidraget med en kildehenvisning med dato og det hele, men som jeg husker det sagde han det i en samtale på P1 for nogle år siden.

  23. Jeg stoler på dig og kender jo også din meget interessante blog, men jeg syntes bare, jeg hørte Krarup sige i forbindelse med den aktuelle polemik, at han ikke selv havde slået sine børn.

  24. Nu bliver det for alvor interessant.

    Krarup sagde følgende til BT forleden har jeg lige observeret:

    – Du har selv fire døtre, har du slået på dem?

    – Næ, det tror jeg egentlig ikke. Det har ikke været nødvendigt, for det er jo søde velopdragne børn, siger Søren Krarup fra Dansk Folkeparti

    http://www.bt.dk/article/20081106/nyheder/81106032/

    Dengang jeg hørte Krarup sige det at han havde revset et af sine børn, kom det uden tøven. Nu tror han ikke at han har. Det er vist værd at undersøge nærmere for jeg er ret sikker i min sag.

  25. Krarup har nok tænkt, at det ikke ville se godt ud i den nuværende situation, hvis han indrømmede engang at have slået ét af sine børn. Groft sagt ville mange nok opfatte hans forsvar for revselsesretten som et forsøg fra hans side på at legitimere sin egen børnemishandling.

  26. Søren Krarups frustrationer, at han ikke, selv med en præstekrave om halsen, kunne opnå at få diktatostatus. Han er en modbydelig, selvovervurderet skidknægt.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: